København, 05/05/2026 - 18:33
Butikker i Mjølnerparken lukker midlertidigt efter truende adfærd
Den seneste tid har der været episoder, hvor personer har skabt utryghed i Mjølnerparken, skriver Berlingske.
Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Flere erhvervsdrivende i Mjølnerparken på Nørrebro i København har ifølge politiet følt sig nødsaget til at lukke deres forretninger, efter at der den seneste tid har været "enkelte episoder", hvor personer har skabt utryghed i området.
Det skriver Berlingske.
Bageriet Benji, baren Jojo og barbersalonen Humble Barbers har midlertidigt lukket, få dage efter at "en gruppe unge mænd tilsyneladende opførte sig truende foran de tilstedeværende på en bar".
Det oplyser Københavns Politi til avisen og tilføjer, at hændelsen bliver nu undersøgt nærmere.
/ritzau/




