Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/01/2023 - 10:00

Reservedæk og lapning er nødløsninger

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

* Hvis det er et lille hul, og det bare er en sivepunktering, kan du pumpe luft i dækket på en tankstation og køre til et værksted.

* Når du har skiftet eller lappet dit dæk, skal du være opmærksom på kilometerbegrænsningen på lappekittet eller reservehjulet.

* Mange nye biler har elektronisk dæktryksovervågning. Hvis du lapper dit dæk selv, vil bilen ikke kunne måle dæktrykket længere, og det skal ordnes på et værksted.

* Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, er det en god idé at ringe til vejhjælp.

Kilder: SOS Dansk Autohjælp og FDM.

/ritzau fokus/

Oslo, 02/03/2024 - 13:39

Norges kong Harald får midlertidig pacemaker

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

En midlertidig pacemaker skal gøre hjemtransport mere sikker. Hjemtur ventes at finde sted om nogle dage.

Norges Kong Harald har fået indlagt en midlertidig pacemaker.

Det oplyser det norske kongehus lørdag.

Det er sket, mens den 87-årige konge er indlagt på et hospital i Malaysia, hvor han holdt ferie.

- Pacemakeren blev implanteret på grund af lav hjertefrekvens, siger kongens livlæge, Bjørn Bendz.

- Beslutningen blev taget tidligt i dag, og indgrebet var vellykket. Kongen har det efter omstændighederne godt, men har fortsat brug for hvile. Indgrebet vil gøre hjemrejsen tryggere, fortsætter livlægen.

Hjemtransporten ventes at finde sted i løbet af nogle dage, oplyser kongehuset.

Det er tidligere blevet oplyst, at kongen var indlagt med en infektion. Han er indlagt på hospitalet Sultanah Maliha på Langkawi.

Pacemakere kan bruges til at behandle rytmeforstyrrelser i hjertet, hvis man for eksempel har unormalt langsom hjerterytme. Den overvåger hjertets elektriske aktivitet.

Ifølge sundhed.dk kan en midlertidig pacemaker afgive "elektriske impulser via en ledning, der er ført ind til hjertet gennem en blodåre".

- Selve batteriet er en lille kasse udenfor kroppen, der er tilsluttet ledningen. Man fjerner hele systemet med ledningen, når man ikke længere har behov for den, står der på sundhed.dk.

Også tidligere dette år har kong Harald været sygemeldt.

Onsdag 31. januar blev han sygemeldt med en luftvejsinfektion, og tidligt i februar vendte han tilbage til pligterne.

Kong Harald har de seneste år flere gange haft problemer med helbredet.

Kong Harald har siddet på tronen siden 1991. Han og dronning Sonja har to børn - kronprins Haakon og prinsesse Märtha Louise.

/ritzau/NTB

Læs Mere >>

Oslo, 02/03/2024 - 13:24

Norges kong Harald får midlertidig pacemaker

En midlertidig pacemaker skal gøre hjemtransport mere sikker, siger livlæge.

Norges Kong Harald har fået indlagt en midlertidig pacemaker.

Det oplyser det norske kongehus lørdag.

Det er sket, mens den 87-årige konge er indlagt på et hospital i Malaysia, hvor han holdt ferie.

- Pacemakeren blev implanteret på grund af lav hjertefrekvens, siger kongens livlæge, Bjørn Bendz.

- Beslutningen blev taget tidligt i dag, og indgrebet var vellykket. Kongen har det efter omstændighederne godt, men har fortsat brug for hvile. Indgrebet vil gøre hjemrejsen tryggere, fortsætter livlægen.

Hjemtransporten ventes at finde sted i løbet af nogle dage, oplyser kongehuset.

Kong Harald har de seneste år flere gange haft problemer med helbredet.

/ritzau/NTB

Læs Mere >>

København, 02/03/2024 - 08:00

FAKTA: Elbillån er billigere

* Hvis man køber en elbil til 450.000 kroner, har Danske Banks elbillån bruttoomkostninger på 53.448 kroner. Køber man i stedet en benzinbil til samme pris, stiger bruttoomkostninger til 103.428 kroner. Forskellen er altså næsten 50.000 kroner.

* Jyske Bank har i pristjekket den mindste forskel på billån. En elbil til 450.000 kroner har bruttoomkostninger på 68.754 kroner. Køber man en benzinbil, er bruttoomkostningerne 86.886 kroner. Forskellen er 18.132 kroner.

* Der er tale om lån på 80 procent af de 450.000 kroner, og lånet har en løbetid på syv år.

Kilde: pristjek af bilejernes organisation, FDM. Tallene er fra januar 2024.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 02/03/2024 - 08:00

Find et attraktivt billån: Betydeligt billigere at låne til en elbil

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Et pristjek fra FDM viser, at et lån til elbiler har meget mere attraktive renter og lavere bruttoomkostninger end til en benzinbil.

Hvis du skal købe en ny bil og låne pengene, kan det betale sig at undersøge markedet for at finde det billigste billån.

Og der er ikke bare stor forskel på renter og udgifter fra bank til bank, men også fra bil til bil.

Vælger du en elbil i stedet for en benzinbil, kan der være titusinder af kroner at spare i låneomkostninger.

Det viser et pristjek, som bilejernes organisation, FDM, har lavet.

- Rigtig mange danskere skal låne penge for at kunne købe en ny bil, og vi kan se, at der er stor forskel på låneomkostningerne, der er i elbilkøberens favør, siger forbrugerøkonom hos FDM Ilyas Dogru.

I pristjekket har Danske Bank den største forskel i omkostningerne. For en elbil, der koster 450.000 kroner, er lånets bruttoomkostninger lidt over 53.000 kroner.

Fradrag for renteudgifter er ikke taget med, og lånet udgør 80 procent af købsbeløbet med en løbetid på syv år.

Er bilen i stedet en benzinbil til samme pris, stiger omkostningerne til over 103.000 kroner. Det er næsten en fordobling, selv om lånebeløb og løbetid er ens. De andre banker i FDM's pristjek tilbyder også et billigere lån til elbiler.

Ifølge Danske Banks privatkundechef, Mark Wraa-Hansen, er der en særlig grund til de billigere elbillån.

- Det er et bevidst valg fra vores side som landets største bank. Vi mener, at vi spiller en central rolle, når det kommer til at omstille samfundet til en mere bæredygtig fremtid, siger han og fortsætter:

- Vi kan især gøre en forskel med vores produkter, som skal gøre det nemmere for vores kunder at tage det bæredygtige valg. Derfor tilbyder vi attraktive lån til el- og pluginbiler og til energirenovering af boligen.

For privatkunder er bil og bolig områder, hvor det bæredygtige valg har en særligt positiv indvirkning i forhold til målsætningerne i Danske Banks klimaplan, tilføjer han.

Mark Wraa-Hansen forklarer, at det ikke er muligt at svare generelt på, om det er nemmere at blive godkendt til et elbillån. Men når de samlede låneomkostninger er markant lavere, kræver det typisk også mindre at få økonomi og budget til at hænge sammen.

Han peger på, at det er individuelt, hvilken lån der passer bedst.

- Som hovedregel kan man sige, at variabel rente giver lidt mere luft i budgettet, mens fast rente giver tryghed, forklarer han.

Når du jagter et attraktivt billån, bør du indhente tilbud fra minimum tre steder, så du får en idé om låneomkostningerne. Sådan lyder rådet fra Ilyas Dogru.

- Når man har fået flere tilbud, kan man også prøve at presse omkostningerne ned, siger han.

- Vi anbefaler, at billånets løbetid ikke er længere end syv år, og at man betaler en udbetaling på 20 procent, så man får en mere robust økonomi.

Når du skal sammenligne lån, kan du kigge efter ÅOP, som står for lånets årlige omkostninger i procent.

Men renten på et variabelt lån kan gå op eller ned. Derfor skal du være påpasselig med at sammenligne ÅOP, hvis det ene lån har fast rente, og det andet har variabel.

- Man skal også være opmærksom på løbetid, fordi den påvirker størrelsen på ÅOP, siger Ilyas Dogru.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek