Færøerne og Grønland brugte samlingen af de nordiske lande torsdag til at genfremsætte et gammelt ønske.

Ønsket om et ligeværdigt og fuldgyldigt medlemskab af Nordisk Råd.

Det sagde både den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, og Færøernes lagmand, Beinir Johannesen, torsdag eftermiddag, inden de skulle ind til middag, hvor netop det ønske var på dagsordenen.

De nordiske stats- og regeringsledere mødtes torsdag i statsministerens embedsbolig på Marienborg til nordisk sommermøde.

Foruden tættere forsvarssamarbejde i Norden og beskyttelse af børn og unge på internettet var Færøernes og Grønlands deltagelse i Nordisk Råd en del af drøftelserne.

- Vi vil være ligeværdige medlemmer. Det er fuldstændig soleklart, at statussen for de lande, der er med fuldgyldigt, og dem, der ikke er, den er jo meget anderledes, sagde Jens-Frederik Nielsen.

Både Færøerne, Grønland og Åland har i årtier deltaget i arbejdet i Nordisk Råd, der også tæller Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island.

Men de tre selvstyreområder har længe ønsket mere at skulle have sagt i det nordiske samarbejde.

En kommission arbejder på en opdatering af Helsingforsaftalen, der danner rammen om Nordisk Råd.

Kommissionen skal udarbejde et forslag til ændringer af teksten i aftalen og øvrige tiltag, "hvormed ligestillet deltagelse af Færøerne, Grønland og Åland i det nordiske samarbejde kan opnås", står der i kommissoriet.

Det arbejde skal efter planen være færdigt, så kommissionens ændringsforslag kan behandles i oktober.

- Jamen historien har jo vist, at i Nordisk Råd, når der skulle diskuteres emner, der nogle gange omhandler Grønland, så bliver vi sat uden for døren, fordi vi ikke er en del af det rigtige fællesskab, men vi er et B-hold, lød det fra Jens-Frederik Nielsen.

Beinir Johannesen understregede også, at det er et principielt spørgsmål om at være ligeværdig med de andre lande.

Spørgsmål: Hvad er det konkret, som I vil kunne, som I ikke kan nu i det nordiske samarbejde?

- Det er, at vi formelt kan være på lige fod med alle andre og deltage som alle andre i de ting, som Nordisk Råd og det nordiske samarbejde indebærer. Vi er også klar til at påtage os det ansvar, som det har med sig, sagde han.

Jens-Frederik Nielsen påpegede, at så længe Grønland holdes uden for døren, er det svært at bidrage 100 procent i samarbejdet.

- Vores position har ikke ændret sig. Hvis Grønland ikke kan være en del af et ligeværdigt hold i Nordisk Råd, så har Grønland svært ved at se, hvorfor det skal deltage, sagde han.

Grønland begyndte at boykotte det politiske arbejde i Nordisk Råd, da de tre selvstyreområder i 2024 ikke blev inviteret til et topmøde.

Ved årsskiftet fik de tre selvstyreområder så fast plads i rådets præsidium, som er den øverste politiske ledelse mellem de årlige sessioner.

Det er dog ikke et fuldgyldigt medlemskab - det skal ske gennem en opdatering af Helsingforsaftalen.

Helsingforsaftalen er fra 1962. Den blev senest ændret i 1995.

RITZAU