Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

12/11/2024 - 10:02

Små justeringer i forskudsopgørelsen gør stor forskel for din økonomi

Det er ofte de samme fejl, der bliver begået igen og igen på forskudsopgørelsen. Læs her, hvordan du kan undgå restskat eller overskydende skat.

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Kalenderen viser endnu en gang midten af november, og det betyder, at Skattestyrelsen har åbnet for næste års forskudsopgørelse.

Forskudsopgørelsen fungerer som dit budget for det kommende skatteår, mens årsopgørelsen, der kommer i marts, er det endelige regnskab for året før.

Hvis du er én af de mange danskere, der plejer at få penge tilbage eller en restskat, når du får årsopgørelsen, begår du typisk de samme fejl.

Det siger Cecilie Bay Frandsen, som er skattechef hos fintech-virksomheden Skatteguiden.

- Hvis du plejer at få penge tilbage i skat og gerne vil gøre noget ved det, skal du som det første kigge på din indkomst, siger hun.

- Er din årlige indkomst før skat over 452.000 kroner, er det bedre, at du sætter indkomsten lidt højere end lavere. Men hvis du sætter den for højt, stiger din trækprocent også, og det kan udløse en overskydende skat.

Anderledes ser det ud, hvis din indkomst er under 452.000 kroner. Det er grænsen for, hvornår man får fuldt beskæftigelsesfradrag i 2025.

- Det særlige ved 2025 er, at alle, der tjener under 452.000 kroner, hellere skal registrere en indkomst, der er lidt lavere.

- For hvis man tjener under 452.000 og registrerer en indkomst, der er højere end det beløb, vil man uberettiget få glæde af et fuldt beskæftigelsesfradrag. Og det kommer man altså til at betale tilbage som restskat.

Seks ud af ti danskere har en indkomst op til 452.000 kroner og har derfor øget risiko for skattesmæk i 2025. Det fremgår af beregninger fra Skatteguiden.

Det mest almindelige lønniveau ligger på 360.000 kroner årligt. Den indkomst vil i år udløse et beskæftigelsesfradrag på 38.340 kroner.

Næste år stiger fradraget med den indkomst til 44.280 kroner. Og det betyder, at man vil få omkring 1500 kroner mere mellem hænderne efter skat.

Som navnet indikerer, kræver beskæftigelsesfradraget, at man er aktiv på arbejdsmarkedet.

Der er flere danskere, som bevidst betaler for meget skat for at opspare penge, der så bliver udbetalt i april som overskydende skat.

Men det er faktisk ikke så god en idé, siger Cecilie Bay Frandsen.

- Det er nok ikke det, man har lyst til at høre. Mange danskere er glade for at få penge tilbage i skat. Men man skal jo være opmærksom på, at det er ens egne penge, siger hun.

- Der er blevet trukket for meget i skat fra indkomsten, og så har man haft det mindre at leve for i den måned. De penge kunne have vokset sig større, hvis man i stedet havde fået dem udbetalt og investeret eller indsat pengene på en konto med positiv indlånsrente.

Desuden befinder vi os i en tid med inflation, der udhuler pengenes værdi.

Især som boligejer med et realkreditlån skal man desuden være opmærksom på, at renten er faldet i 2024.

Det har betydning for, hvor meget man kan få i rentefradrag.

- Hvis renten fortsat falder, skal man lige sætte sig ind i, hvor meget man har betalt og indtaste det i forskudsopgørelsen, siger Cecilie Bay Frandsen.

Tal fra Skatteguiden viser, at knap hver tredje dansker, der betaler renteudgifter til et lån, ikke registrerer sine renteudgifter på forskudsopgørelsen.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek