Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

12/11/2024 - 10:02

Små justeringer i forskudsopgørelsen gør stor forskel for din økonomi

Det er ofte de samme fejl, der bliver begået igen og igen på forskudsopgørelsen. Læs her, hvordan du kan undgå restskat eller overskydende skat.

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Kalenderen viser endnu en gang midten af november, og det betyder, at Skattestyrelsen har åbnet for næste års forskudsopgørelse.

Forskudsopgørelsen fungerer som dit budget for det kommende skatteår, mens årsopgørelsen, der kommer i marts, er det endelige regnskab for året før.

Hvis du er én af de mange danskere, der plejer at få penge tilbage eller en restskat, når du får årsopgørelsen, begår du typisk de samme fejl.

Det siger Cecilie Bay Frandsen, som er skattechef hos fintech-virksomheden Skatteguiden.

- Hvis du plejer at få penge tilbage i skat og gerne vil gøre noget ved det, skal du som det første kigge på din indkomst, siger hun.

- Er din årlige indkomst før skat over 452.000 kroner, er det bedre, at du sætter indkomsten lidt højere end lavere. Men hvis du sætter den for højt, stiger din trækprocent også, og det kan udløse en overskydende skat.

Anderledes ser det ud, hvis din indkomst er under 452.000 kroner. Det er grænsen for, hvornår man får fuldt beskæftigelsesfradrag i 2025.

- Det særlige ved 2025 er, at alle, der tjener under 452.000 kroner, hellere skal registrere en indkomst, der er lidt lavere.

- For hvis man tjener under 452.000 og registrerer en indkomst, der er højere end det beløb, vil man uberettiget få glæde af et fuldt beskæftigelsesfradrag. Og det kommer man altså til at betale tilbage som restskat.

Seks ud af ti danskere har en indkomst op til 452.000 kroner og har derfor øget risiko for skattesmæk i 2025. Det fremgår af beregninger fra Skatteguiden.

Det mest almindelige lønniveau ligger på 360.000 kroner årligt. Den indkomst vil i år udløse et beskæftigelsesfradrag på 38.340 kroner.

Næste år stiger fradraget med den indkomst til 44.280 kroner. Og det betyder, at man vil få omkring 1500 kroner mere mellem hænderne efter skat.

Som navnet indikerer, kræver beskæftigelsesfradraget, at man er aktiv på arbejdsmarkedet.

Der er flere danskere, som bevidst betaler for meget skat for at opspare penge, der så bliver udbetalt i april som overskydende skat.

Men det er faktisk ikke så god en idé, siger Cecilie Bay Frandsen.

- Det er nok ikke det, man har lyst til at høre. Mange danskere er glade for at få penge tilbage i skat. Men man skal jo være opmærksom på, at det er ens egne penge, siger hun.

- Der er blevet trukket for meget i skat fra indkomsten, og så har man haft det mindre at leve for i den måned. De penge kunne have vokset sig større, hvis man i stedet havde fået dem udbetalt og investeret eller indsat pengene på en konto med positiv indlånsrente.

Desuden befinder vi os i en tid med inflation, der udhuler pengenes værdi.

Især som boligejer med et realkreditlån skal man desuden være opmærksom på, at renten er faldet i 2024.

Det har betydning for, hvor meget man kan få i rentefradrag.

- Hvis renten fortsat falder, skal man lige sætte sig ind i, hvor meget man har betalt og indtaste det i forskudsopgørelsen, siger Cecilie Bay Frandsen.

Tal fra Skatteguiden viser, at knap hver tredje dansker, der betaler renteudgifter til et lån, ikke registrerer sine renteudgifter på forskudsopgørelsen.

/ritzau fokus/

Lima, 03/07/2025 - 05:00

Lægeklinik får millionbøde for læk af Shakiras lægejournal

Mpi04/Ritzau Scanpix

Mavesygdom førte i februar til, at Shakira måtte aflyse koncert på turné. Popstjernen måtte dengang indlægges.

En lægeklinik i Peru, der behandlede den colombianske popstjerne Shakira for en mavesygdom i februar, er blevet tildelt en bøde.

Det oplyser lokale sundhedsmyndigheder i Peru onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Årsagen er, at popstjernens lægejournal blev lækket efter behandlingen på klinikken.

Den 48-årige popstjerne aflyste i februar en koncert i den peruanske hovedstad, Lima. Koncerten var en del af verdensturnéen "Las mujeres ya no Lloran" (kvinder græder ikke længere, red.).

Årsagen til aflysningen var mavesmerter som følge af en uspecificeret mavesygdom, der måtte behandles på lægeklinikken Dalgado Auna i Lima.

Kort efter Shakiras indlæggelse begyndte hendes lægejournal at dukke op på sociale medier.

Det vakte harme blandt hendes fans, ligesom der blev indledt en undersøgelse af lækket.

Lægeklinikken oplyste på det tidspunkt, at den var i gang med at undersøge, hvad den kaldte en alvorlig etisk overtrædelse af klinikkens adfærdskodeks og regler for behandling af personoplysninger.

Det er de lokale sundhedsmyndigheder i Peru, der har pålagt lægeklinikken en bøde for lækket. Bøden lyder på 190.000 dollar - hvilket svarer til 1,2 millioner danske kroner.

"Las mujeres ya no Lloran" er Shakiras første verdensturné i syv år. Turnéen er fortsat i gang og deler navn med hendes seneste album, der udkom i 2024.

Albummet handler blandt andet Shakiras meget omdiskuterede brud med den spanske fodboldspiller Gerard Piqué i 2022.

Shakiras karriere startede, da hun var 13 år. Her udkom hun med albummet "Magia. I 2001 fik hun sit internationale gennembrud med albummet "Laundry Service".

Siden er det blevet til en række hits for den colombianske sanger, der blandt andet står bag numre som "Hips Don't Lie", "Whenever, Wherever" og "Waka Waka".

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

Lima, 03/07/2025 - 04:34

Lægeklinik får millionbøde for læk af Shakiras lægejournal

Mpi04/Ritzau Scanpix

Mavesygdom førte i februar til, at Shakira måtte aflyse koncert på turné. Popstjernen måtte dengang indlægges.

En lægeklinik i Peru, der behandlede den colombianske popstjerne Shakira for en mavesygdom i februar, er blevet tildelt en bøde.

Det oplyser lokale sundhedsmyndigheder i Peru onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Årsagen er, at popstjernens lægejournal blev lækket efter behandlingen på klinikken.

Den 48-årige popstjerne aflyste i februar en koncert i den peruanske hovedstad, Lima. Koncerten var en del af verdensturnéen "Las mujeres ya no Lloran" (kvinder græder ikke længere, red.).

Årsagen til aflysningen var mavesmerter som følge af en uspecificeret mavesygdom, der måtte behandles på lægeklinikken Dalgado Auna i Lima.

Kort efter Shakiras indlæggelse begyndte hendes lægejournal at dukke op på sociale medier.

Det vakte harme blandt hendes fans, ligesom der blev indledt en undersøgelse af lækket.

Lægeklinikken oplyste på det tidspunkt, at den var i gang med at undersøge, hvad den kaldte en alvorlig etisk overtrædelse af klinikkens adfærdskodeks og regler for behandling af personoplysninger.

Det er de lokale sundhedsmyndigheder i Peru, der har pålagt lægeklinikken en bøde for lækket. Bøden lyder på 190.000 dollar - hvilket svarer til 1,2 millioner danske kroner.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

, 02/07/2025 - 08:00

FAKTA: Træn fødderne

* Du kan ikke træne udtalte knyster væk. Men det kan generelt være en god idé at træne fødderne, ligesom man træner resten af kroppen, for at holde dem sunde og raske.

* Lav kortfodsøvelser, hvor du for eksempel samler ting op fra gulvet med fødderne. Gå på hæle og på tæer.

* Gør det eksempelvis til en vane at stå på tæer, mens du børster tænder.

* Prøv også at sprede tæerne.

Kilde: fodkirurg ved Aalborg Universitetshospital Mette Sørensen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 02/07/2025 - 08:00

Overvej nøje om knysten skal opereres væk

Elisabeth Rahe/Ritzau Scanpix

Op mod en tredjedel af den voksne befolkning har knyster. Det er dog langtfra alle, der vil blive rådet til en operation.

Omkring en fjerdedel af den voksne befolknings fodtøj gemmer på en eller flere knyster. Oftest ved storetåens grundled.

For nogle kan en knyst være generende hver eneste dag, andre glemmer, at den overhovedet er der. Fælles for dem er dog, at knysten ikke forsvinder af sig selv og ikke kan trænes væk. Overvejer du, om operation kunne være noget for dig, er der en række faktorer, du bør have med i ligningen.

Det fortæller Jens Kurt Johansen, som er overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling ved Amager og Hvidovre Hospital.

- Man skal gøre fordele og ulemper op ved operation. Hvad er funktionstabet, hvad er generne, hvad er smerterne, hvor meget fylder det i dagligdagen, og hvad kan man forvente af en operation, nævner overlægen som eksempler på det, de tager stilling til.

Før man tyer til operation, er anbefalingen at forsøge sig med ikke-operative tiltag. Kan man mindske generne uden operation, er det klart at foretrække.

- Det kan være bredere sko, knystbeskytter eller smertestillende medicin. Det kan også være, man kan ændre sit aktivitetsniveau, så man for eksempel går 10 kilometer om dagen i stedet for 15, siger Jens Kurt Johansen.

Ved alle operationer er der en risiko.

Og ved operation for knyst kan der ifølge fodkirurg ved Aalborg Universitetshospital Mette Sørensen efterfølgende opstå smerter, føleforstyrrelser, følelsesløshed eller mindre bevægelsesfrihed - om ikke andet så i en periode.

- Det drejer sig om at finde ud af, hvad der er rigtigt for lige præcis den patient. Som hovedregel skal det ved operation være en knyst, som giver anledning til så store gener, at man er villig til at acceptere, at der kan være nogle andre gener bagefter, forklarer hun.

- Kirurgi er det, man vælger, når der ikke er andet, der virker. Ingen er lovet, at man kommer igennem uden problemer. Her deler man knoglen og forskyder den, og der er risiko for, at den ikke vokser sammen. Ofte holder vi den med en skrue, som kan komme til at genere.

Ud over risikoen for komplikationer er en operation for knyst heller ikke en garanti for, at problemerne forsvinder for altid, forklarer overlæge Jens Kurt Johansen.

- Cirka 85 procent opnår et godt resultat og vil sige, at de ville gøre det igen.

- De sidste 15 procent kan principielt deles op i en gruppe, hvor forventningerne var for høje, og en anden gruppe, der oplever genkomst af skævhed, genkomst af knyst, smerter med mere, siger han.

Derfor handler en stor del af forarbejdet om at forventningsafstemme med patienten, så man kan tage stilling på et oplyst grundlag og undgå at blive skuffet over resultatet.

I mange tilfælde vil operation slet ikke komme på tale. For knyster er i sig selv ikke problematiske.

- Man må gerne have en stor knyst uden at skulle opereres, siger overlæge Jens Kurt Johansen.

- Så det vigtigste budskab er, at en knyst, der ikke generer, den skal bare have lov at være i fred. Hvis ikke det driller på nogen måde, så er det principielt et kosmetisk problem, og det skal man ikke opereres for.

Selv om knysten ikke i sig selv giver smerter, kan det dog på sigt give problemer, hvis den er meget stor. Det kan blive svært at få fodtøj på, man kan få sår ved knysten, tæerne kan komme til at ligge oven på hinanden, eller der kan være belastning på foden, så det giver smerter andre steder.

Derfor er det altid en konkret vurdering, om operation vil være den bedste løsning.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek