Kalenderen viser endnu en gang midten af november, og det betyder, at Skattestyrelsen har åbnet for næste års forskudsopgørelse.

Forskudsopgørelsen fungerer som dit budget for det kommende skatteår, mens årsopgørelsen, der kommer i marts, er det endelige regnskab for året før.

Hvis du er én af de mange danskere, der plejer at få penge tilbage eller en restskat, når du får årsopgørelsen, begår du typisk de samme fejl.

Det siger Cecilie Bay Frandsen, som er skattechef hos fintech-virksomheden Skatteguiden.

- Hvis du plejer at få penge tilbage i skat og gerne vil gøre noget ved det, skal du som det første kigge på din indkomst, siger hun.

- Er din årlige indkomst før skat over 452.000 kroner, er det bedre, at du sætter indkomsten lidt højere end lavere. Men hvis du sætter den for højt, stiger din trækprocent også, og det kan udløse en overskydende skat.

Anderledes ser det ud, hvis din indkomst er under 452.000 kroner. Det er grænsen for, hvornår man får fuldt beskæftigelsesfradrag i 2025.

- Det særlige ved 2025 er, at alle, der tjener under 452.000 kroner, hellere skal registrere en indkomst, der er lidt lavere.

- For hvis man tjener under 452.000 og registrerer en indkomst, der er højere end det beløb, vil man uberettiget få glæde af et fuldt beskæftigelsesfradrag. Og det kommer man altså til at betale tilbage som restskat.

Seks ud af ti danskere har en indkomst op til 452.000 kroner og har derfor øget risiko for skattesmæk i 2025. Det fremgår af beregninger fra Skatteguiden.

Det mest almindelige lønniveau ligger på 360.000 kroner årligt. Den indkomst vil i år udløse et beskæftigelsesfradrag på 38.340 kroner.

Næste år stiger fradraget med den indkomst til 44.280 kroner. Og det betyder, at man vil få omkring 1500 kroner mere mellem hænderne efter skat.

Som navnet indikerer, kræver beskæftigelsesfradraget, at man er aktiv på arbejdsmarkedet.

Der er flere danskere, som bevidst betaler for meget skat for at opspare penge, der så bliver udbetalt i april som overskydende skat.

Men det er faktisk ikke så god en idé, siger Cecilie Bay Frandsen.

- Det er nok ikke det, man har lyst til at høre. Mange danskere er glade for at få penge tilbage i skat. Men man skal jo være opmærksom på, at det er ens egne penge, siger hun.

- Der er blevet trukket for meget i skat fra indkomsten, og så har man haft det mindre at leve for i den måned. De penge kunne have vokset sig større, hvis man i stedet havde fået dem udbetalt og investeret eller indsat pengene på en konto med positiv indlånsrente.

Desuden befinder vi os i en tid med inflation, der udhuler pengenes værdi.

Især som boligejer med et realkreditlån skal man desuden være opmærksom på, at renten er faldet i 2024.

Det har betydning for, hvor meget man kan få i rentefradrag.

- Hvis renten fortsat falder, skal man lige sætte sig ind i, hvor meget man har betalt og indtaste det i forskudsopgørelsen, siger Cecilie Bay Frandsen.

Tal fra Skatteguiden viser, at knap hver tredje dansker, der betaler renteudgifter til et lån, ikke registrerer sine renteudgifter på forskudsopgørelsen.

/ritzau fokus/