Tirsdag lyder startskuddet til årets Eurovision, der finder sted på den anden side af Øresund, i Malmø.

Men forud for den europæiske sangkonkurrence har Israels deltagelse vakt stor debat, og der ventes flere protester og demonstrationer.

Søndag var konkurrencen desuden et tema forud for en partilederdebat på svenske SVT.

- Jeg er urolig for, at det kan blive ubehageligt. Jeg var i Sveaparken i min hjemby i Örebro i påsken for nylig, og der var der optøjer, sagde Liberalernas partileder, Johan Pehrson, ifølge TT.

Han understregede samtidig, at han har forståelse for alle, der "demonstrerer fredeligt", men ikke dem der "anvender vold". Derudover sagde han, at "politiet er forberedt".

Det er krigen i Gazastriben, der har fremkaldt voldsomme reaktioner.

Flere end 35.500 mennesker har mistet livet der, efter at Israel iværksatte modangreb mod Hamas, der 7. oktober brød ind over grænsen og dræbte flere end 1100 mennesker.

Svensk politi har tidligere oplyst, at sikkerheden vil blive øget i Malmø. Både dansk og norsk politi skal bidrage til indsatsen.

Hos Sverigedemokraterna sagde partileder Jimmie Åkesson, at situationen i Malmø generelt er alvorlig "med udbredt antisemitisme og islamisme".

- Det er klart, at det kan blive en urolig uge, hvis de ikke holder sig i ro, lød det.

De to semifinaler i Eurovision afholdes tirsdag og torsdag i næste uge, mens finalen afvikles lørdag.

Jimmie Åkesson vil ikke bedømme, om det var en fejl at placere Eurovision i Malmø.

- Men det er klart, at der er risikofyldt at gøre det.

Imens sagde statsminister Ulf Kristersson fra Moderaterna, at man skal være "klar over, at der er kræfter, der ønsker, at det skal være meget rodet og meget uroligt".

- Og til det opfatter jeg, at politiet er godt rustet, sagde han.

Men Israel burde slet ikke deltage. Det mener Nooshi Dadgostar, partileder for Vänsterpartiet.

- Det skulle have været en folkefest. Nu bliver det bare sikkerhed og frygt, sagde hun.

Ved årets Eurovision repræsenterer sangeren Saba Danmark med nummeret "Sand".

/ritzau/TT

Tirsdag lyder startskuddet til årets Eurovision, der finder sted på den anden side af Øresund i Malmø.

Men forud for den europæiske sangkonkurrence har Israels deltagelse vakt stor debat, og der ventes flere protester og demonstrationer.

Søndag var konkurrencen desuden et tema forud for en partilederdebat på svenske SVT.

- Jeg er urolig for, at det kan blive ubehageligt. Jeg var i Sveaparken i min hjemby i Örebro i påsken for nylig, og der var der optøjer, sagde Liberalernas partileder, Johan Pehrson, ifølge TT.

Han understregede samtidig, at han har forståelse for alle, der "demonstrerer fredeligt", men ikke dem der "anvender vold". Derudover sagde han, at "politiet er forberedt".

Det er krigen i Gazastriben, der har fremkaldt voldsomme reaktioner.

Flere end 35.500 mennesker har mistet livet der, efter at Israel iværksatte modangreb mod Hamas, der 7. oktober brød ind over grænsen og dræbte flere end 1100 mennesker.

Hos Sverigedemokraterna sagde partileder Jimmie Åkesson, at situationen i Malmø generelt er alvorlig "med udbredt antisemitisme og islamisme".

- Det er klart, at det kan blive en urolig uge, hvis de ikke holder sig i ro, lød det forud for partilederdebatten.

De to semifinaler i Eurovision afholdes tirsdag og torsdag i næste uge, mens finalen afvikles lørdag.

/ritzau/TT

* Når pantflasker og -dåser bliver afleveret i flaskeautomaten, indgår de i et kredsløb, hvor de genanvendes.

* Der er et minimalt tab i processen, når flasker og dåser genanvendes gennem pantsystemet.

* Langt størstedelen genanvendes direkte i et flaske-til-flaske- eller dåse-til-dåse-kredsløb. Dette er det højeste genanvendelsesniveau.

Kilde: Dansk Retursystem.

/ritzau/

Forestil dig et bjerg af 170 millioner plastikflasker og dåser. Så mange ender hvert år i skraldespanden, i naturen eller et andet sted uden for retursystemet.

For på trods af at 92 procent af pantflasker og dåser herhjemme faktisk bliver puttet i flaskeautomaten, tegner de resterende procenter sig stadig for en kæmpe bunke af uudnyttede ressourcer.

Særligt blandt de unge halter det lidt med at komme forbi pantmaskinen. Derfor er WWF Verdensnaturfonden gået sammen med Coca-Cola om en kampagne, der skal få flere til at forstå de langvarige konsekvenser, når plast og aluminium ikke vender retur og kan genanvendes.

- Plastikflasker er i vores natur i mindst 400 år. Imens flasken bliver nedbrudt, bliver der langsomt frigivet bittesmå molekyler, som bliver en del af jorden, vandet og luften, siger Mette Boye, som er miljøfaglig direktør hos WWF Verdensnaturfonden.

- Vi kan dokumentere, at det bliver optaget i vores fisk, havpattedyr og havfugle. Så en flaske i naturen bliver ikke bare liggende, den bliver nedbrudt og ender i vores økosystem og vores dyr, siger hun.

Aluminiumsdåserne er endnu længere tid om at blive nedbrudt, tilføjer hun.

Ender din pant i skraldespanden, eller bliver flasken sorteret som plast, bliver den ikke genanvendt nær så effektivt set ud fra et miljømæssigt synspunkt som i pantsystemet.

Det skyldes ifølge Dansk Retursystem, som driver pantsystemet, at man i langt de fleste tilfælde kan køre direkte flaske-til-flaske- eller dåse-til-dåse-kredsløb, som er det højeste genanvendelsesniveau.

- Man kan i virkeligheden stå med den samme genanvendte flaske i hånden igen engang, hvis den kommer retur i pantsystemet. Det kan man ikke regne med, hvis man smider den i skraldespanden eller sorterer den som plast, siger Anne-Mette Bundgaard, som er kommunikations- og brandingchef hos Dansk Retursystem, og uddyber:

- Det har betydning både i forhold til CO2-aftrykket, når man kan genanvende frem for at lave en ny flaske eller dåse helt fra bunden. Og også i forhold til det råstof, den oprindeligt er lavet af, for hver gang vi skal grave nye materialer op, udpiner vi de ressourcer, der er i jorden.

Dansk Retursystem lavede i 2019 en undersøgelse, der viste, at panten, der ikke kommer retur, ikke bare skyldes uvidenhed om konsekvenserne, men i høj grad bekvemmelighed.

- Vi ser det tydeligt, når vi arbejder med events - men også ude i gadebilledet - at der ikke skal være mange 100 meter imellem, hvor du kan aflevere din flaske eller dåse, før den ender i skraldespanden, siger Anne-Mette Bundgaard.

Selv med gode intentioner kan det ende galt. Anne-Mette Bundgaard peger på et problem, hun kalder "ejerløs pant".

Det kan for eksempel være, når du prøver at aflevere en flaske i automaten, men den bliver afvist på grund af en ridse i stregkoden på etiketten. Hvis flasken lander på gulvet ved siden af maskinen, er der ikke længere nogen, der føler et ejerskab over den.

- I det øjeblik bliver den sårbar. For hvem gør så noget med den?, siger Anne-Mette Bundgaard retorisk.

/ritzau/