Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Istanbul, 01/04/2026 - 13:46

Myndigheder: 19 migranter druknet i tyrkisk farvand

En gummibåd med afghanske migranter forliste onsdag efter konfrontation med kystvagten, skriver medier.

Af: /ritzau/

19 migranter, herunder én baby, er døde i et bådforlis onsdag ud for det sydvestlige Tyrkiet.

Det oplyser den tyrkiske kystvagt ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge kystvagten havde de forsøgt at stoppe båden, da den begyndte at tage vand ind i Det Ægæiske Hav.

Omkring 20 personer blev desuden reddet op af vandet i live, lyder det.

Migranterne - de fleste fra Afghanistan - befandt sig ifølge myndighederne i en oppustelig gummibåd.

Idris Akbiyik, der er guvernør i Mugla-provinsen, fortæller ifølge AFP, at båden forliste på grund af dårlige hav- og vejrforhold, og at eftersøgningen af migranter i havet stadig er i gang.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek