Den forholdsvis hårde kurs i Danmark mod personer, der tigger på gågader og ved stationer og andre steder, kaldes "umenneskelig" af Kirkens Korshær.

I en dom onsdag har Højesteret idømt en litauisk mand fængsel i 60 dage. Han tiggede ved Københavns Hovedbanegård, havde gjort det flere gange tidligere og havde overtrådt et forbud mod at rejse ind i Danmark.

Manden havde været ude i stofmisbrug og levede på gaden. Efter en tidligere dom for at tigge var han vendt tilbage til Danmark.

I Kirkens Korshær er der kritik af, at tiggere sendes i fængsel.

- Det er en falliterklæring, at et så rigt land som Danmark har så umenneskelig lovgivning på dette punkt, siger Jeanette Bauer, der er chef for Kirkens Korshær.

Ifølge en skærpelse af straffeloven koster det 14 dages ubetinget fængsel at tigge ved stationer, supermarkeder, på gågader og i offentlige transportmidler.

Stramningen kom i 2017. Regeringen reagerede på, at flere især østeuropæiske tiggere var begyndt at dukke op i gadebilledet. Flertallet i Folketinget ville sætte ind mod en adfærd, som var generende og førte til utryghed.

Men svaret på fænomenet er ifølge organisationen ikke det rette.

- Vi har hele tiden sagt, at så længe vi tillader massiv fattigdom inden for Europa, så vil folk søge at opretholde overlevelse ved blandt andet at tigge på gaden i Danmark. Det er et politisk ansvar at løse dét grundlæggende problem. Det løser man ikke ved at kriminalisere social nød, siger Jeanette Bauer.

Kirkens Korshær driver i København et hus for uregistrerede hjemløse udlændinge. Lederen af Kompasset er Allan Bærentzen.

- De fleste af de mennesker, som opsøger Kompasset, er ekstremt fattige og sårbare. De er kommet til Danmark for at søge arbejde, men er ofte nødsagede til at tigge for at overleve, siger han.

- De kæmper - ud over sociale problemer med en manglende forståelse af det danske retssystem - med sprogbarrierer og et begrænset kendskab til deres rettigheder, siger han.

I onsdagens afgørelse fastslår Højesteret, at skærpelsen af straffen i 2017 skyldes legitime hensyn.

Dommerne skriver, at alle i Danmark kan få opfyldt deres grundlæggende behov. Der er adgang til offentlig hjælp, hvis man ikke har indkomst eller kan blive forsørget af andre. Og det gælder også for udenlandske statsborgere uden fast grund under fødderne:

- Udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, har adgang til hjælp fra det offentlige, indtil udrejse eller udsendelse kan ske, hedder det.

/ritzau/