End ikke ti vilde cirkusheste kan holde Bubber tilbage, når han dufter savsmuld.

Den 60-årige tv-vært og entertainer har været en del af dansk showbiz i efterhånden 40 år. Og denne sommer er ingen undtagelse for Bubber, der rejser land og rige rundt som sprechstallmeister i Cirkus Arena.

- Mit arbejdsliv har altid føltes, som om at det er mit kald. Det er det, jeg gør, og det er det, jeg lever af. Og jeg skal være der, når der sker noget. Ellers står der bare en anden og tager over, siger Bubber og tilføjer:

- Det er jo egentlig meget logisk. Så på den måde bliver man også nødt til at gribe mulighederne, når de er der.

Det medfører, at Bubber ofte trækker i arbejdstøjet, når mange andre ellers har fri.

Omvendt betyder det også, at han i dag ofte har fri, når mange andre så er på arbejde.

- Tilbage i de helt gamle dage var der aldrig huller i kalenderen. Men det er der kommet mere og mere af nu, så det er mere det nye kuld, der har fået glæde af, at man lige kan holde en uge fri i januar eller i november, siger han og fortsætter:

- Det er sådan i vores samfund - eller i min branche især - at jo ældre man bliver, jo mindre ringer telefonen, konstaterer Bubber.

Bubber, der blev døbt Niels Christian Meyer, har tre voksne børn fra sit første ægteskab. Med sin nuværende hustru, Signe Rossing, er et nyt kuld bestående af sønnen Alfred på fem år og lille Rosa på to år kommet til.

De går selvsagt endnu ikke i skole, så Bubber har kunnet have familien med i cirkusvognen undervejs i turnéen, som begyndte i april og nu slutter fire måneder senere her i slutningen af august.

Bubber debuterede som sprechstallmeister tilbage i 1990 og har siden løbende jævnligt spenderet sine somre i manegen.

Hans karriere i dansk showbiz begyndte i et badekar i slutningen af 80'erne.

Siden rykkede "Bubbers badekar" fra Kanal 2 til TV 2, hvor han senere blev vært på "Snurre Snups Søndagsklub" og siden på underholdningsprogrammer som "Klassefesten" og "Scenen er din", inden han helt skiftede genre, da han lavede rejseprogrammerne "Bubber og B.S. på afveje" med den tidligere jægersoldat B.S. Christiansen og udviklede reportagerækken "Danmark ifølge Bubber".

- Når man laver fjernsyn, er det på alle tider af døgnet. Du skal jo være der, når der er bud, og der sker noget. Så det er ikke et job, hvor man starter klokken morgen og går hjem klokken eftermiddag. Det har været 12 timers dage i perioder på tre uger, hvor man bare kører på, siger Bubber og indskyder:

- Da jeg var yngre, havde jeg måske ikke det samme behov for søvn og afslapning, som jeg kan mærke, er rart for min krop og min sjæl nu.

Når den ikke står på cirkus, er han vært på Radio IIII-programmet "Nattevagten" og på DK4-programmet "Bubber og og lever derudover af at holde foredrag og være ordstyrer og moderator.

Så de lange 12 timers dage er der blevet færre af - og det har dermed givet mere kvalitetstid med familien.

- Men jeg har aldrig nogensinde følt, at jeg har misset eller er gået glip af noget, selv om det har været intenst, siger han.

/ritzau/

For at repræsentere Danmark gennem sit arbejde som astronaut modtager Andreas Mogensen prisen som Årets Verdensdansker 2025.

Det oplyser Danes Worldwide, der er en forening for globale danskere.

Prisen gives til en dansker, der er eller har været bosat i udlandet, og som har gjort en særlig indsats for at markere Danmark og de danske værdier i udlandet.

Det har astronaut Andreas Mogensen gjort med dannebrog på skulderen på Den Internationale Rumstation (ISS), siger Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

På den måde har han været en "unik" ambassadør for Danmark.

- Andreas har taget os alle sammen med. I en tid med usikkerhed, misinformation og konflikter er han med til at minde os alle sammen om forskningens og videnskabens uendelige potentiale, siger ministeren, der torsdag overrakte prisen.

Prisoverrækkelsen fandt sted på Danmarks største rumforskningscenter, DTU Space.

Det endelige valg af årets vinder træffes af foreningens bestyrelse på baggrund af indstillinger fra blandt andre foreningens repræsentanter.

Årets Verdensdansker modtager en skulptur, der er formet som en blå globus, hvor Danmarks konturer er markeret.

Ifølge Andreas Mogensen er han rundet af værdier som nysgerrighed og fællesskab, og dem tager han med, når han rejser ud i rummet.

- Det samme kan jeg mærke i min dagligdag, hvor jeg har det privilegie at bo og arbejde i udlandet med folk fra hele verden. Og jeg oplever, at disse værdier har langt større indflydelse på verden, end den lille prik man kan se oppe fra ISS, siger han.

I 2015 blev Mogensen den første danske astronaut i rummet under en ti dage lang mission til ISS.

I august 2023 blev han atter sendt afsted til rumstationen og opholdt sig denne gang omkring seks måneder i rummet.

Blandt de seneste års modtagere af prisen er skuespiller Sidse Babett Knudsen, fodboldtræner Kasper Hjulmand og tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager at finde.

/ritzau/

* Solen sender masser af stråler mod jorden, heriblandt uv-stråling.

* Uv-stråler er usynlige og kan derfor ikke ses med det blotte øje.

* Strålingen består af uva-, uvb- og uvc-stråler. De farligste er uvc, men dem sørger ozonlaget for ikke når ned til jordens overflade.

* Graden af uv-stråling afhænger af skydække, ozonlagets tykkelse, solens placering på himlen og partikler i luften.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

/ritzau fokus/

En række betegnelser dukker op, når du shopper efter solbriller. Men det er måske ikke lige til at gennemskue, hvad du egentlig kan bruge dem til.

Når det gælder uv-beskyttelse, støder du på mærkningen UV400. Denne mærkning angiver, at brillerne blokerer lysbølger til og med 400 nanometer.

Den høje beskyttelse er dog typisk ikke nødvendig, hvis solbrillerne blot er til dagligdagsbrug, fortæller Janni Brunsgaard, der er adjunkt ved optikeruddannelsen på Erhvervsakademiet Dania i Randers.

- Langt de fleste solbriller, der sælges herhjemme, har den tilstrækkelige uv-beskyttelse, siger hun.

CE er et andet bogstavpar, du gerne skulle få øje på under din jagt efter et nyt par solbriller. Mærkningen sættes på produkter, der opfylder EU's krav til, hvad der er sikkert for forbrugerne at købe.

Ifølge Per Michael Larsen, der er direktør for Optikerforeningen, er CE-mærket værd at holde øje med.

- CE-mærkningen viser, at solbrillerne overholder minimumkravene, der stilles til brillernes beskyttelse, og derfor er det det allervigtigste at kigge efter, siger han.

Janni Brunsgaard er dog mere skeptisk anlagt over for CE-mærkningen. Hun peger på, at du som forbruger sjældent kan regne ud, hvilke krav solbrillerne specifikt lever op til.

- Det er svært. Mærkningen giver på den ene side en tryghed, fordi du kan se, at er blevet stillet nogle krav til produktet. Men hvilke krav der er tale om, er som forbruger sværere at finde ud af, siger Janni Brunsgaard.

Den sidste betegnelse, der kan være relevant for dig at kende til i solbrillejunglen, er polarisering. Det er en speciel type solbrillefilter, som så at sige frasorterer en vis retning af lys.

- En våd kørebane sender rigtig mange reflekser afsted i en ensrettet bane, og det kan skabe blænding, forklarer Janni Brunsgaard og forsætter:

- Et polariseret filter i solbrillernes glas kan frasortere det reflekterede lys fra kørebanen, så det ikke rammer øjnene og blænder.

Derfor kan solbriller med polarisering være smarte, hvis du kører meget i bil.

- Ude ved og på vandet er de selvfølgelig også relevante, supplerer Per Michael Larsen.

/ritzau fokus/