Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/11/2022 - 23:45

Læger skal tilse Neymars ankel: Har svar inden for to dage

Under Brasiliens sejr over Serbien slog Neymar sin ankel og måtte lade sig skifte ud efter 79 minutter.

Af: /ritzau/AFP

Den brasilianske fodboldstjerne Neymar har forvredet sin ankel under Brasiliens kamp mod Serbien torsdag og skal have en lægelig vurdering af skaden inden for de næste 48 timer.

Det oplyser det brasilianske landsholds læge.

Holdlægen, Rodrigo Lasmar, siger, at Neymar pådrog sig skaden efter et sammenstød med en modspiller.

Superstjernen blev skiftet ud efter 79 minutter, da Brasilien torsdag vandt 2-0 over Serbien.

- Vi er nødt til at vente mellem 24 og 48 timer for at have en bedre vurdering. Vi har endnu ikke planlagt MRI-skanning, og i morgen har vi en ny vurdering, lyder det fra Rodrigo Lasmar.

- Vi er nødt til at vente. Vi kan ikke give nogle overilede kommentarer om hans udvikling.

Efter kampen kunne Neymar ses humpe i omklædningsrummet, og billeder viste en hævelse på hans højre ankel.

/ritzau/AFP

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek