Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/06/2026 - 09:21

Danmark har genåbnet ambassade i Iran efter tre måneder

Danmarks ambassade i Iran blev midlertidigt lukket i marts på grund af sikkerhedssituationen i landet.

Af: /ritzau/

Efter tre måneders midlertidig lukning er den danske ambassade i Iran blevet genåbnet.

Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tirsdag meddelt Det Udenrigspolitiske Nævn, oplyser Udenrigsministeriet skriftligt til Ritzau.

- Med genåbningen følger Danmark en række andre EU-lande, som også har åbnet deres ambassader i Teheran, skriver ministeriet.

Danmark lukkede sin ambassade i Iran midlertidigt i marts, hvorefter de diplomatiske relationer til landet blev varetaget fra København.

Lars Løkke Rasmussen gjorde det dengang klart, at der ikke var overvejelser om, at ambassaden skulle lukke permanent, men at den kunne åbne igen, når sikkerhedssituationen blev forbedret.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek