Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Teheran, 17/02/2026 - 12:49

Dele af Hormuzstrædet er lukket under iranske militærøvelser

Ifølge iransk stats-tv bliver der affyret missiler mod mål til søs under iransk militærøvelse, skriver dpa.

Af: /ritzau/

Dele af Hormuzstrædet er lukket nogle timer tirsdag på grund af iranske militærøvelser i farvandet.

Det oplyser det halvofficielle nyhedsbureau Fars ifølge Reuters.

Der henvises til "sikkerhedsforanstaltninger" for skibsfarten i området under øvelserne som årsag til lukningen.

Ifølge iransk stats-tv bliver der under øvelserne affyret missiler mod mål til søs, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

De iranske øvelser i strædet ledet af landets revolutionsgarde begyndte allerede mandag.

Tirsdagens midlertidige lukning af Hormuzstrædet sker, samme dag som en iransk og amerikansk delegation forhandler om en atomaftale i den schweiziske by Genève.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek