Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/07/2024 - 16:38

Mænd jagter pædofile - men selvtægt er sjældent lovligt

Man må kun udøve selvtægt, hvis det, man gør, er lovligt i sig selv, siger professor i strafferet.

Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det kan måske være fristende for nogen at tage sagen i egen hånd, men det er sjældent lovligt at begå selvtægt.

Sådan lyder det fra Trine Baumbach, professor i strafferet ved Københavns Universitet.

I sidste uge advarede dansk politi om at deltage i selvtægtsgrupper, efter at der på det seneste er dukket flere eksempler op på, at mænd, der er interesserede i intime forhold til unge piger, lokkes til at møde op bestemte steder, hvorefter de overfaldes og senere udstilles i video, der lægges ud på sociale medier.

- Udgangspunktet er, at eftersom vi lever i en retsstat, så er det politiet, som håndhæver lovgivningen, og det vil sige, at hvis borgerne er udsat for en forbrydelse, så skal de anmelde det til politiet, og så er det politiet, der efterforsker og retsforfølger. Borgerne må ikke gøre det selv, siger Trine Baumbach.

- Så er der selvfølgelig den lille undtagelse, at hvis det, man gør, i sig selv er lovligt, så må man gerne udøve selvtægt, men hvis det, man gør i forbindelse med selvtægt, i sig selv er ulovligt, så må man aldrig begå selvtægt.

Som eksempel nævner Trine Baumbach, at man gerne må tage en cykel, man har fået stjålet, hvis man finder den på et offentligt tilgængeligt sted. Men hvis man finder ud af, at den står i en aflåst garage, og man bryder ind i den for at få cyklen tilbage, så er det ulovligt.

- Man må også gerne værge for sig, altså udøve nødværge. Der er også nødret, siger hun.

- Hvis man tager en indbrudstyv på fersk gerning, så man gerne anholde tyven, og man må i den forbindelse også godt udøve magtanvendelse, men det skal holdes indenfor nogle snævre grænser, og man skal straks overgive tyven til politiet.

Trine Baumbach vil ikke udtale sig om de konkrete sager, hvor mænd tror de skal møde en mindreårig, men så i stedet bliver overfaldet af mænd.

- I dansk ret er det sådan, at man selvfølgelig kan blive dømt, hvis man begår en forbrydelse, men man kan også blive dømt, hvis man forsøger at begå en forbrydelse, og man har forsæt til at fuldbyrde den.

- Og hvis man prøver at lokke nogen til at begå noget strafbart, så risikerer man at blive dømt for medvirken til deres forbrydelse.

- Det er også ulovligt at lokke nogen til at begå en forbrydelse, og hvis man i den forbindelse også begår vold mod nogen, så er det selvfølgelig strafbart.

/ritzau/

København, 25/08/2024 - 16:59

Prinsesse Kate deltager i gudstjeneste i Skotland

Capital / Mediapunch/Ritzau Scanpix

Prinsesse Kate deltager søndag ved en gudstjeneste i Skotland. Det er tredje gang siden kræftdiagnose.

Den britiske prinsesse Kate har søndag deltaget i en gudstjeneste i Skotland.

Det skriver det britiske nyhedsmedie The Mirror.

Det er kun tredje gang, at prinsessen viser sig offentligt siden hun fik konstateret kræft i marts 2024. Hvilken type af kræft, hun kæmper med, er stadig ukendt.

Kræftdiagnosen blev offentliggjort i en video, hvor den britiske prinsesse fortalte, at hun var i behandling.

- Det har været nogle utrolige hårde måneder for hele vores familie, men jeg har haft et fantastisk lægehold, som har taget sig godt af mig, hvilket jeg er så taknemmelig for, lød det fra prinsessen i videoen.

Udmeldingen kom efter, at hun havde gennemgået en operation i maveregionen tilbage i januar.

Prinsessen deltog for første gang efter kræftdiagnosen ved en offentlig optræden i juni. Det var ved den offentlige fejring og fødselsdagsparade for kong Charles.

Anden gang var ved mændenes finale i tennisturneringen Wimbledon.

Og nu har hun så vist sig for tredje gang ved gudstjenesten sammen med sin mand, prins William, der er arving til den britiske trone.

Også deres tre børn og kong Charles og dronning Camilla deltog.

Gudstjenesten fandt sted i Crathie Church i Skotland.

Den royale familie besøger fast Crathie Church, når de opholder sig på slottet Balmoral i den skotske by Aberdeenshire.

Det var også i denne kirke, at der blev afholdt en privat mindeceremoni for medlemmer af den kongelige familie efter dronning Elizabeth ll's død.

Også efter prinsesse Dianas død i 1997 blev der afholdt søndagsgudstjeneste for familien i kirken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 25/08/2024 - 16:02

Prinsesse Kate deltager i gudstjeneste i Skotland

Capital / Mediapunch/Ritzau Scanpix

Prinsesse Kate deltager søndag ved en gudstjeneste i Skotland. Det er tredje gang siden kræftdiagnose.

Den britiske prinsesse Kate har søndag deltaget i en gudstjeneste i Skotland.

Det skriver det britiske nyhedsmedie The Mirror.

Det er kun tredje gang, at prinsessen viser sig offentligt siden hun fik konstateret kræft i marts 2024. Hvilken type af kræft, hun kæmper med er stadig ukendt.

Kræftdiagnosen blev offentliggjort i en video, hvor den britiske prinsesse fortalte, at hun vart i behandling.

- Det har været nogle utrolige hårde måneder for hele vores familie, men jeg har haft et fantastisk lægehold, som har taget sig godt af mig, hvilket jeg er så taknemmelig for, lød det fra prinsessen i videoen.

Udmeldingen kom efter, at hun havde gennemgået en operation i maveregionen tilbage i januar.

Prinsessen deltog for første gang efter kræftdiagnosen ved en offentlig optræden i juni. Det var ved den offentlige fejring og fødselsdagsparade for kong Charles.

Anden gang var ved mændenes finale tennisturneringen i Wimbledon.

Og nu har hun så vist sig for tredje gang ved gudstjenesten sammen med sin mand, prins William, deres tre børn og kong Charles og dronning Camilla.

Gudstjenesten fandt sted i Crathie Church i Skotland.

Den royale familie besøger fast Crathie Church, når de opholder sig på slottet i Balmoral.

Det var også i denne kirke, at der blev afholdt en privat mindeceremoni for medlemmer af den kongelige familie efter dronning Elizabeth ll's død.

Også efter prinsesse Dianas død i 1997 blev der afholdt søndagsgudstjeneste for familien i kirken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/08/2024 - 09:00

Når skaden er sket

* Hvis du finder ud af, at din profil på et socialt medie er blevet hacket, skal du sørge for at ændre dit kodeord.

* Kontakt den tjeneste, du er blevet hacket på.

* Fortæl din omgangskreds, at du er blevet hacket. Det kan du for eksempel gøre fra en anden tjeneste, du stadig har adgang til.

* Digitaliseringsstyrelsen har en hotline, hvor du kan få hjælp og rådgivning som borger og virksomhed på 33 37 00 37.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/08/2024 - 09:00

Beskyt dine profiler på nettet med disse råd

Jenny Kane/Ritzau Scanpix

Hvis du vil sikre dig, at andre ikke får adgang til dine profiler på sociale medier, bør du overveje at aktivere login med en app eller variabel kode.

Der er rigtig god grund til at være opmærksom på din sikkerhed på nettet.

Så sent som i juli blev ti milliarder unikke kodeord lækket på et populært hackerforum ifølge netmediet Cybernews.

Bagmændene prøver typisk at få fat i personlige oplysninger for at sælge dem videre til kriminelle, som kan misbruge oplysningerne til blandt andet at tømme din bankkonto og bruge din profil på nettet til at svindle dine venner og følgere.

Der er i hvert fald to ting, som du selv bør gøre med det samme, hvis du vil gøre det sværere for andre at få adgang til dine profiler på sociale medier.

Det siger Morten Rosted Vang, som er kontorchef inden for cyber- og informationssikkerhed i Digitaliseringsstyrelsen.

- For det første skal man være opmærksom på sit kodeord. Det gælder især, hvis man bruger det samme kodeord flere steder, siger han.

Du risikerer, at andre får adgang til dine profiler på nettet, hvis du bruger det samme kodeord på flere tjenester, i tilfælde af at en af dem skulle blive hacket.

En hacker kan på den måde få adgang til dit brugernavn, der typisk vil være din e-mail, og dit kodeord.

Det er sket adskillige gange gennem tiden. Du kan indtaste din e-mail på hjemmesiden haveibeenpwned.com for at kontrollere, om dine personlige oplysninger er blevet delt i en datalækage.

- Man skal undgå at genbruge et kodeord. Vælg et unikt kodeord til hver tjeneste, siger Morten Rosted Vang.

Sådan lyder anbefalingen også på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside:

- Genbruger du dit kodeord til både e-mail, Facebook og computer, skal hackeren kun gætte et kodeord, før vedkommende har adgang til det hele.

Når du skal finde på et kodeord, anbefaler Morten Rosted Vang, at du laver dine egne huskeregler. Kodeordet skal helst bestå af 12 eller flere tegn.

Et eksempel fra Digitaliseringsstyrelsen er "KoldeLusArbejderUnderSol", der består af 24 tegn. De store bogstaver bliver tilsammen "Klaus".

Kodeordet kan også være forbogstaverne fra en sang, du kender:

- Der er et yndigt land, Det står med brede bøge, Nær salten øster strand, Nær salten øster strand.

Det giver kodeordet "DeeylDsmbbNsøsNsøs" på 18 tegn.

- Længden har betydning, men man kan selvfølgelig også gøre kodeordet stærkere ved at bruge store og små bogstaver samt tal og specialtegn, siger han.

Også Forbrugerrådet Tænk foreslår, at du kan erstatte nogle af bogstaverne i kodeordet med tal og specialtegn. Et eksempel på det er "K01de1us@rbejderUnderS01".

Men det absolut vigtigste, du bør gøre, er at aktivere en såkaldt tofaktorgodkendelse på hver tjeneste, du bruger, siger Morten Rosted Vang.

- På vores hjemmeside sikkerdigital.dk kan man finde en guide til, hvordan man aktiverer tofaktorgodkendelse på de mest udbredte digitale tjenester, siger han.

De fleste vil genkende tofaktorgodkendelse fra MitID.

Grundlæggende går det ud på, at et login har flere trin. Et login skal hver gang godkendes for eksempel i en anden app eller med en variabel kode.

Derfor kan uvedkommende typisk ikke få adgang, selv hvis de skulle få fat i både dit brugernavn og kodeord.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek