Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/06/2025 - 09:43

Skjern-kaptajn om finale: Folk forstår ikke hvor stort det er

Anfører Emil Bergholt kalder Skjerns semifinalesejr over GOG for "en kæmpe bedrift."

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Skjern Håndbold fuldendte lørdag det overraskende comeback i semifinaleserien mod GOG og kan nu se frem til den afgørende dyst om DM-guldet mod Aalborg.

Ifølge anfører Emil Bergholt er der tale om en større præstation, end mange måske tror.

- Det er så stort. Det er kæmpe stort for Skjern by, for klubben, fansene og sponsorerne. Det er en kæmpe bedrift, og jeg tror faktisk ikke, at folk ved, hvor stort det egentlig er, siger han til Skjerns hjemmeside.

Skjerns finaleplads skal ses i lyset af, at holdet blot sluttede på ottendepladsen i grundspillet og dermed kom ind i slutspillet med dårligst mulige forudsætninger.

Tilmed tabte vestjyderne den første semifinale til GOG på udebane, men med sejren på hjemmebane og lørdagens triumf på 28-26 i Svendborg blev finalen alligevel en realitet.

- Det har været en rutsjebanetur denne sæson, men vi har vist så meget karakter og klasse. Jeg er så glad og så lykkelig over det her, at I slet ikke fatter det. Nu jagter vi det tredje DM-guld, og vi håber, byen er med os, siger anføreren.

Landsholdsspilleren måtte lørdag overlade hovedrollen til holdkammeraten Christopher Bonde, der diskede op med 20 redninger i målet.

Målmanden kan næsten ikke fatte holdets bedrift.

- Helt seriøst, det er fuldstændig sindssygt. Det betyder mere end kun en finaleplads. Vi skal måske spille Champions League, og fuck det vil jeg gerne altså. Det er bare fedt, siger han til TV 2 Sport.

Det er første gang siden 2018, at Skjern når helt til finalen.

/ritzau/

Rom, 25/06/2025 - 19:03

Bezos ankommer til overdådigt og kritiseret Venedig-bryllup

Marco Sabadin/Ritzau Scanpix

Omkring 90 private jetfly ventes at lande i lufthavne nær Venedig med topnavne fra film- og medieverdenen.

Trods protester skydes "århundredets bryllup" snart i gang.

Jeff Bezos, som er grundlægger af Amazon, er onsdag sammen med sin forlovede, Lauren Sánchez, ankommet til Venedig i Italien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I den kendte kanalby med den historiske bykerne venter tre dage med overdådige VIP-fester som fejring af deres bryllup - på trods af lokale protester.

Sted og dato for det egentlige bryllup er stadig ukendt. Nogle spekulationer går på, at de to muligvis allerede er blevet gift ved en privat ceremoni i USA.

Omkring 90 private jetfly ventes at lande i lufthavne omkring byen denne uge.

Med sig bringer de en lang række af kendisser, der ifølge mediet USA Today kan omfatte navne som skuespiller Orlando Bloom, tv-vært Oprah Winfrey og mediepersonligheder som Kim Kardashian og Kris Jenner.

Det anslås, at fejringen vil koste Bezos et beløb svarende til mellem 300 og 350 millioner kroner.

Torsdag aften ventes fejringen af det, der er blevet døbt "århundredes bryllup", at begynde under åben himmel i buegangene i middelalderkirken Madonna dell'Orto. Det siger en anonym kilde med viden om planerne.

Den ligger i det centralt beliggende område Cannaregio, som er kendt for blandt andet sit natteliv.

Lokale myndigheder i Venedig har onsdag meddelt, at et område skal afspærres, så gæster holdes adskilt fra aktivister.

I flere uger har folk demonstreret imod brylluppet med argumenter om, at Venedig bliver lavet om til en forlystelsespark for de rige.

- Der er kun en ting, der tæller nu: penge, penge, penge, siger Venedig-borgeren Nadia Rigo.

- Så vi er taberne, fortsætter hun.

- Vi, der blev født her, må enten flytte til fastlandet, eller vi må bede dem om lov til at gå om bord på en færge. De er blevet herrerne, siger hun.

Der ventes omkring 250 gæster til bryllupfesten for 61-årige Bezos, der ifølge Forbes' aktuelle liste over de rigeste personer i verden er nummer fire, og 55-årige Sánchez.

De fleste af gæsterne ventes at ankomme i tide til den anden fest, som ifølge den anonyme kilde skal finde sted på den lille ø San Giorgio foran den kendte Markusplads med det 99 meter høje klokketårn.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

Rom, 25/06/2025 - 18:44

Bezos ankommer til overdådigt og kritiseret Venedig-bryllup

Marco Sabadin/Ritzau Scanpix

Omkring 90 private jetfly ventes at ankomme til lufthavne nær Venedig med topnavne fra film- og medieverdenen.

Trods protester skydes "århundredets bryllup" snart i gang.

Jeff Bezos, som er grundlægger af Amazon, er onsdag sammen med sin forlovede, Lauren Sánchez, ankommet til Venedig i Italien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I den kendte kanalby med den historiske bykerne venter tre dage med overdådige VIP-fester som fejring af deres bryllup - på trods af lokale protester.

Sted og dato for det egentlige bryllup er stadig ukendt. Nogle spekulationer går på, at de to muligvis allerede er blevet gift ved en privat ceremoni i USA.

Omkring 90 private jetfly ventes at lande i lufthavne omkring byen denne uge.

Med sig bringer de en lang række af kendisser, der ifølge mediet USA Today kan omfatte navne som skuespiller Orlando Bloom, tv-vært Oprah Winfrey og og mediepersonligheder som Kim Kardashian og Kris Jenner.

Det anslås, at fejringen vil koste Bezos et beløb svarende til mellem 300 og 350 millioner kroner.

Torsdag aften ventes fejringen af det, der er blevet døbt "århundredes bryllup", at begynde under åben himmel i buegangene i middelalderkirken Madonna dell'Orto, siger en anonym kilde med viden om planerne.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

København, 24/06/2025 - 10:00

FAKTA: Undgå familiekonflikter ved barnets efterskoleretur

* Forbered eventuelle søskende på, at familiedynamikken ændrer sig. Det mellemste barn i familien har måske lige vænnet sig til at være det ældste barn derhjemme.

* Forbered eventuelle søskende på, at der ikke er lige så meget tid på badeværelset om morgenen mere.

* Acceptér at barnet har nogle minder og oplevelser, som det kun kan tale med efterskolevennerne om.

* Acceptér, at barnet ikke nødvendigvis har det samme behov for at være sammen med dig, som du har for at være sammen med barnet.

Kilder: Julie Aasbjerg Andersen, autoriseret psykolog og har flere års erfaring fra børne- og ungepsykiatrien og Mie Juul Ingerslev, trivselscoach og udviklingskonsulent hos Efterskoleforeningen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/06/2025 - 10:00

Giv dit barn plads til efterskolesorg

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Efter et år på efterskole med uafbrudt fællesskab kan det være svært at vende hjem til hverdagen. Psykolog og trivselscoach guider dig til at møde dit barn.

Tårerne skyller ned ad din 16-åriges kinder.

Alt imens står du som forælder og betragter barnets efterskolefarvel og overvejer, hvornår du kan sætte kløerne i dit barn og dermed sætte det endelige punktum, der markerer, at dit barns måske mest betydningsfulde år er slut.

Når barnet kommer hjem, vil det sandsynligvis være i stor sorg.

Derfor er det vigtigt, at du som forælder giver barnet plads, forklarer Julie Aasbjerg Andersen, der er autoriseret psykolog og indehaver af psykologpraksissen Mentalt Overskud med mange års erfaring fra børne- og ungepsykiatrien.

Hun kalder det et meget overset problem.

- Du skal give barnet plads. Det kan være en stor sorg, fordi barnet mister alle sine venner. Det kan være en barsk besked, men i teenageårene kan vennerne betyde mere, og familien betyder mindre, siger hun.

Psykologen minder dig om, at det barn, der kommer hjem, ikke er det samme barn, som du sendte afsted på efterskole. Et år i teenageårene er virkelig lang tid.

- Det er vigtigt at møde den unge med nysgerrighed og åbenhed. De unge kan vokse meget på et år, så de har ikke nødvendigvis de samme sengetider mere og så videre.

Du må ikke have de samme forventninger til dem. Du skal lære dem at kende på ny, siger hun.

Der kan hurtigt opstå konflikter, hvis du som forælder forventer, at du har den samme autoritet for barnet som før i forhold til at give dem pligter derhjemme.

- De unge bruger meget energi på at være i en sorgproces, så det kan fylde meget for dem, hvis de bliver bedt om nogle meget simple ting, fordi de er ved at bearbejde noget, siger Julie Aasbjerg Andersen.

Allerede inden de skal hjem, kan de unge være bevægede, så det er vigtigt at give barnet tid til at sige farvel, når du henter det, fortæller Mie Juul Ingerslev, der er trivselscoach og udviklingskonsulent hos Efterskoleforeningen Efterskolerne.

- Det dur ikke, at du tager barnet med hjem, lige så snart der er blevet sagt tak for i år. Giv barnet tid og plads til at sige farvel.

- Men du kan godt forberede dig på, at det kan være bevægende at se dit barn i det følelsesregister på storetudedag, siger hun.

Når I så kommer hjem, kan man som forælder med fordel give lidt plads. Selv om du har glædet dig til hjemkomsten, kan der være et savn fra dit barn.

Til gengæld opfordrer hun til, at du strækker dig lidt for, at de kan holde kontakten med efterskolevennerne.

- Vær rummelig ved lade barnet invitere vennerne på besøg, eller tilbyd at køre dem til togstationen. Mange af efterskolevennerne kan bo langt væk.

- Det er vigtigt at holde fast i fællesskabet, fordi det er helt unikt, siger Mie Juul Ingerslev.

Julie Aasbjerg Andersen stemmer i og fremhæver, at det er vigtigt at lære barnet, at det kræver en indsats, hvis man vil bevare sine relationer. Og for mange vil det være et stort behov.

- Jeg vil være opmærksom på ikke at isolere dem for meget. Barnet har været mandsopdækket af folk på dets egen alder i et år, så det har helt andet socialt behov.

Derfor bør du også overveje at give dem lidt længere snor, i forhold til hvor længe de må være ude, og hvor mange aftaler de må have om ugen.

Ellers opfordrer hun til, at du spørger barnet om, hvad det har brug for og lyst til at lave i sommerferien. Du kan invitere til en gåtur for at spise en is.

Det kan afføde dybere snak, men du skal lade det komme af sig selv og ikke presse på.

- Respektér også, hvis barnet ikke har lyst til ti forskellige familiefødselsdage i løbet af sommeren, hvor folk vil stille dem en masse spørgsmål om efterskolen, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek

Privatliv