Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/03/2023 - 01:03

Erik Clausen hædret: Film er en måde at leve på

Den 81-årige instruktør, manuskriptforfatter og skuespiller Erik Clausen blev tildelt dette års Æres-Bodil.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

For sit bidrag til den danske filmskat blev Erik Clausen hædret med en Æres-Bodil til årets uddeling, som fandt sted i Folketeatret i København lørdag aften.

Den 81-årige filmskaber modtog statuetten til stående ovationer.

- Det er en måde at leve på at lave film. Der vil jeg også gerne sige tak til alle dem, som har hjulpet mig med at lave de film, lød det blandt andet fra Erik Clausen, da han kvitterede for prisen.

- Jeg vil sige tak, venner, for at jeg har fået lov til og mulighed for sammen med mine legekammerater at lave nogle film, som mange mennesker har identificeret sig med. Det synes jeg selv, er lykkedes.

Bodil-komitéen skrev ellers i sin motivationstale, at de ikke vidste, om Erik Clausen overhovedet ville modtage statuetten.

For er der nogen, der gennem tiden har været modstander af de store institutioner og de nogle gange traditionssleske arrangementer, så er det ham, lød det blandt andet i begrundelsen, som blev læst op af kunstner og skuespiller Leif Sylvester Petersen.

- Det skal dog ikke afholde os fra at hylde en mand, der i den grad har været med til at forme dansk film og dansk kultur gennem et langt og aktivt liv, lød ordene.

Erik Clausen har gjort sig som både instruktør, manuskriptforfatter og skuespiller.

Hans repertoire spænder over "Midt om natten" og "Cirkus Casablanca" til "De frigjorte" og "Villa Paranoia" for at nævne et udpluk.

Hans seneste spillefilm er "Aldrig mere i morgen" fra 2017.

- Nu er jeg efterhånden 81 et halvt år, og jeg regner med at lave to-tre film her de næste år, lød det til stor begejstring fra publikum.

Det er Danske Filmkritikere, som samler dagspressens filmskribenter, der uddeler Bodilprisen.

/ritzau/

London, 09/09/2024 - 18:04

Prinsesse Kate er færdig med kemoterapi

Frank Augstein/Ritzau Scanpix

Prinsesse Kate har fokus på at "forblive kræftfri", men det vil tage tid for hende at komme sig helt.

Den britiske prinsesse Kate har færdiggjort sin kemoterapi og siger, at hun har fokus på at "forblive kræftfri".

Det siger prinsessen selv i en video på den sociale platform Instagram, hvor man kan se hende i skoven med sine børn og sin mand, tronarvingen prins William.

- Mens sommeren er ved at være ovre, er det svært for mig at beskrive, hvor stor en lettelse det er for mig endelig at være blevet færdig med min kemoterapi.

- De seneste ni måneder har været utroligt hårde for os som familie, siger prinsesse Kate i videoen.

Det var i marts, at prinsesse Kate delte med offentligheden, at hun var blevet diagnosticeret med kræft.

Udmeldingen kom efter, at hun havde gennemgået en operation i maveregionen tilbage i januar.

Det er dog ikke blevet offentliggjort, hvilken kræftform, hun fik konstateret. Det har det britiske kongehus ifølge Sky News heller ikke planer om at gøre nu.

- Det er nu mit fokus at gøre, hvad jeg kan, for at forblive kræftfri, siger hun og tilføjer, at det vil tage lang tid for hende at komme sig helt.

I videoen kan man blandt andet se den kongelige familie sidde på et tæppe i skoven spise frokost og kramme og grine.

Kræftdiagnosen og -behandlingen har betydet, at prinsessen har taget en længere pause fra de offentlige pligter, der følger med den kongelige titel.

Fra januar og frem til juni havde prinsessen ikke vist sig i forbindelse med en offentlig optræden i kongeligt regi.

Den 15. juni i år tog hun lige så stille hul på pligterne igen. Det var i forbindelse med kong Charles' fødselsdagsparade, hvor hun deltog.

Det britiske kongehus gjorde det dog klart på det tidspunkt, at begivenheden ikke skulle ses, som at prinsessen vendte retur til de offentlige pligter på daværende tidspunkt.

Prinsesse Kate tilføjer i videoen på Instagram mandag, at hun ser frem til at komme tilbage til arbejdet og påtage sig flere offentlige pligter i de kommende måneder, når hun kan.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 09/09/2024 - 17:44

Prinsesse Kate er færdig med kemoterapi

Prinsesse Kate har fokus på at "forblive kræftfri", men det vil tage tid for hende at komme sig helt.

Den britiske prinsesse Kate har færdiggjort sin kemoterapi og siger, at hun har fokus på at "forblive kræftfri".

Det skriver Sky News mandag.

- Mens sommeren er ved at være ovre, er det svært for mig at beskrive, hvor stor en lettelse det er for mig endelig at være blevet færdig med min kemoterapi.

- De seneste ni måneder har været utroligt hårde for os som familie, siger prinsesse Kate i en meddelelse.

Det var i marts, at prinsesse Kate delte med offentligheden, at hun var blevet diagnosticeret med kræft.

Det er dog ikke blevet offentliggjort, hvilken kræftform, hun fik konstateret. Det har det britiske kongehus ifølge Sky heller ikke planer om at gøre nu.

- Det er nu mit fokus at gøre, hvad jeg kan, for at forblive kræftfri, siger hun og tilføjer, at det vil tage lang tid for hende at komme sig helt.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 09/09/2024 - 09:00

Prøv brandøvelsen

* Har du svært ved at udvælge, hvad du vil beholde, og hvad du kan rydde ud i, kan du prøve at lave brandøvelsen.

* Kig dig omkring, og beslut så, hvilke tre ting du ville redde, hvis der var brand.

* For Abelone Glahn var det tre møbler i form af arvestykker, der ikke kunne genanskaffes.

Kilde: Abelone Glahn, forfatter til "Skal du ta' det hele med dig? - gør plads til næste kapitel i tide".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 09/09/2024 - 09:00

Lav en flyttebog

* Har dine voksne børn tilbudt deres hjælp, så lav nogle konkrete aftaler - og overhold dem.

* Det kan være en god idé at lave en flyttebog med datoer for, hvornår nogle bestemte rum skal være gennemgået, inden familien eksempelvis har afsat en weekend til at hjælpe med at køre ting på genbrugsstationen.

* De voksne børn skal dog også prøve at forstå, at det ofte er en sorgproces og nostalgisk at tage stilling til ting fra et helt liv. Det tager derfor ofte længere tid, end man tror.

Kilde: Abelone Glahn, forfatter til "Skal du ta' det hele med dig? - gør plads til næste kapitel i tide".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek