Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/07/2025 - 08:00

Lyst til fiskeri i fritiden? Disse regler skal du kende

Der er mange regler at forholde sig til, hvis du selv vil fange dine fisk. Vicefiskeriinspektør hjælper dig med at overholde reglerne.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Oliver Meyer Fovsholm, Ritzau Fokus

Hvis du tilbringer nogle fridage i nærheden af vandet, kan det virke tillokkende at finde fiskegrejet frem og prøve lykken.

Men før du smider snøren i, er det vigtigt at kende reglerne ved den sø, kyst eller å, hvor du tilbringer sommerferien.

Ifølge Steen Majland, der er vicefiskeriinspektør hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, er en typisk overtrædelse i sommerperioden, at der bliver fisket uden fisketegn.

- Du skal have fisketegn, hvis du vil fiske med en almindelig fiskestang eller andet udstyr såsom ruser. Men vi ser især, at lystfiskerne glemmer at betale. Og den forglemmelse koster et gebyr på fire gange beløbet for et fisketegn, siger han.

Fisketegn kan købes på fisketegn.dk for en dag, en uge eller et år ad gangen.

Han fremhæver desuden tre vigtige ting, man bør have for øje: fiskens mindstemål, fredningstid for fisken, og om det overhovedet er tilladt at fiske det specifikke sted.

- Du skal sætte dig ind i reglerne. Mange ynder at gå ned til den lokale havn eller mole. Men den lokale havnemyndighed kan bestemme, at der ikke må fiskes der. Det ses typisk ved skiltning.

- Ved mange udløb af åer på kysten eller fjorden må du ikke fiske inden for 500 meter af åens udløb. Det kan gøre stor skade på bestanden, fordi der til tider kan opholde sig en stor mængde af for eksempel laks eller havørred, der trækker op i vores vandløb for at yngle, siger han.

Det er den generelle bestemmelse, men der kan være undtagelser, lyder det fra Steen Majland.

Derfor anbefaler han, at du undersøger det på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside eller kontakter styrelsen, hvis du er i tvivl.

På Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside finder du også en oversigt over mindstemålene, fangstbegrænsninger og fredningstiderne på de fisk, der ifølge styrelsen er de mest almindelige arter i danske farvande at få på krogen som lyst- eller fritidsfisker.

Reglen for mindstemål er udtryk for, hvor stor en bestemt fiskeart skal være for at du må tage den med hjem. Fredningstiderne dækker over det tidsinterval, hvor man ikke må fange en bestemt fiskeart.

Det lyder måske simpelt, men ifølge Henrik Carl, der er forskningsmedarbejder på Statens Naturhistoriske Museum, kan det være svært at finde rundt i.

- Problemet er, at nogle af reglerne bliver opdateret hele tiden, og de er ikke samlet et sted. Derfor kan man ikke regne med det, man undersøgte sidste år, siger Henrik Carl.

Nogle af arterne fremgår af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens oversigt, men langtfra alle.

Ideelt set så forskningsmedarbejder Henrik Carl, at du kunne slå det op på din telefon, mens du var ude at fiske.

Henrik Carl ved, at det er nogle høje krav at stille til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, men han synes også, at det er et problem, hvis lystfiskere bryder loven i god tro.

- De fisk, der er fredet, er det, fordi de er ved at være udryddet fra naturen, og så kommer de aldrig igen. Hver art har en værdi i sig selv og er en del af et økosystem, siger Henrik Carl.

/ritzau fokus/

København, 16/07/2025 - 13:31

Efter 21 år: Anne Laxholm og manden tager hul på den allersidste dans

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Den tidligere Vild med dans-dommer Anne Laxholm og hendes mand, Hans-Henrik Laxholm, har valgt at sælge deres danseakademi, skriver Billed-Bladet.

Det er blevet tid til at tage hul på et nyt kapitel som pensionister for den tidligere Vild med dans-dommer Anne Laxholm og hendes mand, Hans-Henrik Laxholm.

Parret har derfor valgt at sælge deres danseskole i Hørsholm, der ligger nord for København.

Det fortæller dansedronningen til Billed-Bladet.

- Efter 21 fantastiske år i vores skønne Dance Academy Laxholm studie i Hørsholm er tiden nu kommet til et nyt kapitel og dermed den allersidste dans for vores vedkommende.

- Vi har derfor solgt studiet fra den 1. august, hvorefter vi begiver os hen på nyt territorium som pensionister, siger Anne Laxholm til ugebladet.

Den nyfundne fritid skal bruges på at spille golf og gå tur med parrets hund, Bella.

73-årige Anne Laxholm var en fast del af TV 2's "Vild med dans" til og med 2023.

Fra programmets begyndelse i 2005 bedømte hun hver uge danseparrene, og sammen med Jens Werner og Britt Bendixen udgjorde hun programmets oprindelige dommertrio.

I 2024 valgte hun at stoppe for at lade en "ny æra begynde", lød det dengang til Billed-Bladet.

- Jeg er blevet kontaktet af produktionen, men har valgt at sige fra i år, da jeg synes, tiden er kommet til at lade nye kræfter tage over, sagde hun til mediet.

Efterfølgende har TV 2 meldt ud, at den kommende sæson af "Vild med dans", der vises til efteråret, bliver den sidste.

/ritzau/

Læs Mere >>

Glostrup, 16/07/2025 - 12:41

Succesfuld rapper er tiltalt for grov skattesvig

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dommer har tirsdag eftermiddag sagt nej til navneforbud for tiltalt rapper. Landsret skal nu se på sagen.

En succesfuld dansk rapper er tiltalt for skatteunddragelse på omkring 3,3 millioner kroner i årene 2015 til 2018.

Det er kommet frem tirsdag eftermiddag i et retsmøde i Retten i Glostrup.

I retsmødet har en dommer taget stilling til en anmodning om navneforbud på den tiltalte.

Dommeren har valgt ikke at imødekomme anmodningen, og der er således ikke navneforbud for rapperen. Men hans advokat har valgt at kære dommerens afgørelse.

Det betyder, at Østre Landsret nu skal tage stilling til, om rapperen skal have et navneforbud.

Rapperen nægter sig skyldig i tiltalen om skatteunddragelse og har gjort det under hele sagen, siger hans advokat.

I retsmødet har hans advokat argumenteret for, at en gengivelse af den tiltaltes navn vil udsætte ham for en unødig krænkelse, og at det vil kunne få økonomiske konsekvenser for ham.

Den fremmødte presse har blandt andet argumenteret for, at den tiltalte er et stort navn på den danske kulturscene, og at sager om unddragelse af offentlige midler altid har offentlighedens interesse.

Der blev rejst tiltale i sagen 14. juli 2022 - altså for tre år siden, men først for ganske nylig har rapperen anmodet om at få navneforbud.

Et navneforbud gør det forbudt at offentliggøre oplysninger, som vil kunne identificere en person.

Ifølge Ritzaus oplysninger tog sagen sin politimæssige begyndelse i 2021.

Konkret er den danske rapper, der er på plakaten til flere af sommerens festivaler, tiltalt efter en paragraf i straffeloven om grov overtrædelse af skattelovgivningen.

Da den påståede skatteunddragelse fandt sted i 2015 til 2018, var rapperen også et navn på den danske musikscene.

Rapperen mødte ikke selv op til tirsdagens retsmøde, men det blev gjort klart, at han var vidende om, at det fandt sted.

Sagen skal behandles ved Retten i Glostrup 1. september i år.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/07/2025 - 08:00

FAKTA: Lystfiskertegn og fritidsfiskertegn

* Du skal have lystfiskertegn, hvis du vil fiske med almindelig fiskestang.

* Du er dog fritaget for at betale for lystfiskertegn, hvis du er under 18 år eller har ret til folkepension.

* Lystfiskertegn kan købes for en dag, en uge eller et år ad gangen. For et år koster det 214 kroner (2025).

* Hvis du vil fiske med andre redskaber end almindelig fiskestang, såsom garn eller net, skal du i stedet have et fritidsfiskertegn.

Kilder: fisketegn.dk og lfst.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 16/07/2025 - 08:00

Lyst til fiskeri i fritiden? Disse regler skal du kende

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er mange regler at forholde sig til, hvis du selv vil fange dine fisk. Vicefiskeriinspektør hjælper dig med at overholde reglerne.

Hvis du tilbringer nogle fridage i nærheden af vandet, kan det virke tillokkende at finde fiskegrejet frem og prøve lykken.

Men før du smider snøren i, er det vigtigt at kende reglerne ved den sø, kyst eller å, hvor du tilbringer sommerferien.

Ifølge Steen Majland, der er vicefiskeriinspektør hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, er en typisk overtrædelse i sommerperioden, at der bliver fisket uden fisketegn.

- Du skal have fisketegn, hvis du vil fiske med en almindelig fiskestang eller andet udstyr såsom ruser. Men vi ser især, at lystfiskerne glemmer at betale. Og den forglemmelse koster et gebyr på fire gange beløbet for et fisketegn, siger han.

Fisketegn kan købes på fisketegn.dk for en dag, en uge eller et år ad gangen.

Han fremhæver desuden tre vigtige ting, man bør have for øje: fiskens mindstemål, fredningstid for fisken, og om det overhovedet er tilladt at fiske det specifikke sted.

- Du skal sætte dig ind i reglerne. Mange ynder at gå ned til den lokale havn eller mole. Men den lokale havnemyndighed kan bestemme, at der ikke må fiskes der. Det ses typisk ved skiltning.

- Ved mange udløb af åer på kysten eller fjorden må du ikke fiske inden for 500 meter af åens udløb. Det kan gøre stor skade på bestanden, fordi der til tider kan opholde sig en stor mængde af for eksempel laks eller havørred, der trækker op i vores vandløb for at yngle, siger han.

Det er den generelle bestemmelse, men der kan være undtagelser, lyder det fra Steen Majland.

Derfor anbefaler han, at du undersøger det på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside eller kontakter styrelsen, hvis du er i tvivl.

På Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside finder du også en oversigt over mindstemålene, fangstbegrænsninger og fredningstiderne på de fisk, der ifølge styrelsen er de mest almindelige arter i danske farvande at få på krogen som lyst- eller fritidsfisker.

Reglen for mindstemål er udtryk for, hvor stor en bestemt fiskeart skal være for at du må tage den med hjem. Fredningstiderne dækker over det tidsinterval, hvor man ikke må fange en bestemt fiskeart.

Det lyder måske simpelt, men ifølge Henrik Carl, der er forskningsmedarbejder på Statens Naturhistoriske Museum, kan det være svært at finde rundt i.

- Problemet er, at nogle af reglerne bliver opdateret hele tiden, og de er ikke samlet et sted. Derfor kan man ikke regne med det, man undersøgte sidste år, siger Henrik Carl.

Nogle af arterne fremgår af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens oversigt, men langtfra alle.

Ideelt set så forskningsmedarbejder Henrik Carl, at du kunne slå det op på din telefon, mens du var ude at fiske.

Henrik Carl ved, at det er nogle høje krav at stille til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, men han synes også, at det er et problem, hvis lystfiskere bryder loven i god tro.

- De fisk, der er fredet, er det, fordi de er ved at være udryddet fra naturen, og så kommer de aldrig igen. Hver art har en værdi i sig selv og er en del af et økosystem, siger Henrik Carl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek