Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/11/2022 - 09:06

Breinholts berusede julekalender vender tilbage

Tv-vært Anders Breinholt drikker sig atter gennem december i en voksenjulekalender, der bliver sendt på Viaplay.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Der skal igen snøvles og grines, når Anders Breinholt skænker op til endnu en omgang voksenjulekalender i ølsmagningens tegn.

Konceptet er i år flyttet fra TV 2 Zulu til Viaplay, men formen er helt den samme, lyder det i en pressemeddelelse.

Den anerkendte øl-ekspert Carsten Berthelsen har nøje udvalgt 24 øl, som han sammen med Anders Breinholt og musiker Søren Rasted skal drikke frem mod jul.

- Jeg er sindssygt glad for, at julekalenderen fortsætter på Viaplay, så vi igen i år kan få lov at smage alle de lækre øl, som Carsten finder til os.

- Og i år har vi fået egen Michelin-kok i form af Dak Wichangoen. Det bliver berusende, siger Anders Breinholt.

Første afsnit af "Breinholts Julekalender" kan ses den. 1. december på Viaplay. Der bliver lagt et nyt afsnit ud hver dag frem mod jul. Men som altid er programmet optaget på én dag.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek