Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/03/2026 - 16:43

Ladt pistol fundet hos mand i kolonihave i Rødovre

Tre mænd er blevet varetægtsfængslet i en sag om flere skydevåben i København.

Af: /ritzau/

I en sag om flere skydevåben har politiet blandt andet fundet en ladt pistol i en kolonihave i Rødovre.

Det er kommet frem under et retsmøde i Københavns Byret fredag.

En mand på 44 år sigtes dels for at have besiddet pistolen, der var ladt med seks skarpe patroner, i kolonihaven torsdag formiddag, da han blev anholdt. Og dels for tidligere at have håndteret yderligere fire pistoler.

Dommeren har varetægtsfængslet manden frem til 15. april.

Mistanken er begrundet, mener dommeren, der mener, at han på fri fod ville kunne skade politiets efterforskning.

I samme sag er yderligere to mænd fredag blevet varetægtsfængslet.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek