Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/12/2023 - 09:00

Valdes jul-stjerne: Jeg har fået en masse nye venner

Skuespiller Flora Augusta er en af hovedrollerne i TV 2's julekalender "Valdes jul", og det har været en helt fantastisk oplevelse.

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Af: Af Amalie Dinesen, Ritzau Fokus

Hver dag op til jul kan man se Flora Augusta som ulveskifteren Tala i TV 2's julekalender "Valdes jul".

Det er ikke første gang, at den 13-årige skuespiller står foran et kamera, men at være med i en julekalender er noget helt specielt.

- Det er jo ikke en film i halvanden time - det er 24 dage, siger Flora August, der også har spillet med i det prisvindende drama "Du som er i himlen" med Lisbet Dahl og Kirsten Olesen og i "Smagen af sult", som havde den danske verdensstjerne Nikolaj Coster-Waldau i en af hovedrollerne.

- Julekalendere binder folk sammen, fordi man sidder hver aften og ser den. Det elsker jeg, tilføjer hun.

Flora Augusta kan godt lide, at hun gennem skuespillet kan leve sig ind i andre personer via sine roller, og arbejdet med julekalenderen har været en fantastisk rejse, fortæller hun.

- Særligt, fordi jeg har fået en masse nye venner, lyder det fra det unge talent.

Valdes jul-stjernen vil gerne fortsætte med at lave skuespil. Men om hun skal være skuespiller, når hun bliver voksen, er endnu for tidligt at sige.

- Der er meget, der kan ændre sig, siger Flora Augusta, der til daglig går i 8. klasse.

I TV 2's julekalender "Valdes jul" har Valde en mission om at finde ud af, hvorfor hans mor ikke længere har lyst til at blive boende på familiens gård. Det åbner for en familiehemmelighed og en magisk verden i skoven.

Her møder han ulvepigen Tala - spillet af Flora Augusta - der mener, at han er skovens vogter, som kan genskabe en pagt mellem menneskene og den magiske skov.

Flora Augusta spiller Tala, der på et splitsekund kan gå fra at være ulv til at være menneske.

Transformationen bliver lavet som et stunt, og det er første gang, at Flora Augusta har prøvet det.

- Det har været ret fedt, men også udfordrende at lave mine egne stunts, forklarer den 13-årige skuespiller.

Flora Augusta spiller over for rutinerede navne som Morten Brovn, Tammi Øst, Julie Agnete Vang og Ulver Skuli Abildgaard i "Valdes jul".

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek