Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

22/06/2023 - 08:00

Flåter på spil: Tjek dig selv og børnene efter en tur i naturen

Tusinder får hvert år konstateret borreliose efter at være blevet bidt af skovflåt. Også smitte med TBE-virus er konstateret på Bornholm og i Nordsjælland.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

"Husk at tjekke efter for flåter", er sikkert en sætning, du har hørt både før og efter en god tur i skoven.

Og det er ikke mindst en god ting at huske at gøre frem til oktober, nu hvor det er sæson for flåter.

Hver sommer bliver flere tusinde danskere nemlig bidt af de små dyr. Alle flåter kan huse bakterien "Borrelia burgdorferi", der kan give borreliose.

- Borreliose er den mest hyppigt forekommende infektion, der overføres fra flåter. I Danmark regner vi med, at der cirka er 4000 tilfælde årligt, fortæller Anne-Mette Lebech, der er overlæge på afdelingen for infektionssygdomme på Rigshospitalet.

Borreliabakterien findes i tarmsystemet hos flåterne, så bakterien overføres kun langsomt, mens flåten har bidt sig fast.

- Der går cirka et døgn, fra du er blevet bidt, til at bakterien bliver overført, forklarer hun.

Et af de første og hyppigste tegn på borreliose er et rødt, velafgrænset hududslæt, som spreder sig omkring bidstedet,

Ifølge Anne-Mette Lebech skal du kontakte lægen for at få vurderet, om du bør behandles med antibiotika.

I værste fald kan sygdommen sprede sig til hjertet eller leddene. Eller den kan gå i nervesystemet og for eksempel give ansigtslammelse. Det sker for personer i Danmark omkring 175 gange om året.

Også disse stadier af borreliose kan behandles effektivt med antibiotika, fortæller overlægen.

Mere alvorligt, men meget mere sjældent, er det at blive syg af en anden flåtoverført virus - nemlig "tick-borne encephalitis", som også kaldes TBE eller centraleuropæisk hjernebetændelse.

Og netop den virus har i den seneste tid fået meget bevågenhed, fortæller Anne-Mette Lebech.

- TBE-virus er fundet i flåter på Bornholm og i Nordsjælland omkring Tisvilde Hegn.

- Det skal understreges, at det stadig er meget sjældent at blive smittet med TBE-virus i Danmark, fastslår overlægen.

- I 2022 fandt vi kun 14 voksne danskere med TBE, hvoraf fem var smittet i Danmark, siger hun.

Tre ud af fire danskere, der smittes med TBE, når ikke at opdage det, da infektionen forløber uden symptomer, og de smittede bliver raske af sig selv.

Hos de resterende, der udvikler symptomer, vil sygdommen typisk vise sig i to faser.

- I første fase minder symptomerne om en sommerinfluenza med feber, hovedpine, muskelømhed og træthed, siger Anne-Mette Lebech.

- Af dem vil omkring 30-50 procent efter en periode uden symptomer kunne udvikle hjernebetændelse.

Ifølge overlægen vil typiske symptomer på hjernebetændelse være ny feber, hovedpine, bevidsthedspåvirkning og personlighedsændring.

Sker det, så søg læge, for så er det mere alvorligt, påpeger overlægen.

Mens vi kan behandle borrelia med antibiotika, er der ikke nogen specifik behandling mod TBE. Dog er der en vaccine, som man kan overveje.

Hvis du færdes hyppigt i et kendt risikoområde som Bornholm og Tisvilde hegn uden for de almindelige stier, skal du overveje at lade dig vaccinere, påpeger Anne-Mette Lebech.

- Det kan selvfølgelig lyde skræmmende med sygdomme fra flåter, men du bør bestemt ikke være nervøs for at nyde naturen, siger hun.

Risikoen for flåtbid ved ture i skov og krat kan mindskes ved at bære støvler og lange bukser. Se huden efter for flåter, og fjern dem så hurtigt som muligt.

Hverken Borreliose eller TBE smitter mellem mennesker.

/ritzau fokus/

København, 16/12/2025 - 14:22

Ny DR-serie dykker ned i Mærsk-dynastiets begyndelse

Silas Stein/Ritzau Scanpix

"Dynastiet Mærsk" får premiere 28. december på DRTV og 1. januar på DR1. Serien består af tre afsnit i alt.

En ny dramadokumentar fra DR skildrer virksomheden A.P. Møller-Mærsks spæde begyndelse i slutningen af 1920'erne.

Serien får premiere 28. december om morgenen på DRTV og om aftenen på DR1.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Serien, der har fået navnet "Dynastiet Mærsk", vil bestå af tre afsnit.

Jacob Lohmann indtager rollen som A.P. Møller, mens Oscar Giese indtager rollen som en ung Mærsk Mc-Kinney Møller.

Serien dykker ned i perioden omkring Wall Street-krakket i 1929, hvor mange danske virksomheder gik nedenom og hjem.

A.P. Møller havde i 1928 ekspanderet sin rederivirksomhed gennem nye og store investeringer, hvilket serien dykker ned i.

Serien vil blandt andet centrere sig om, hvordan A.P. Møller vil investere sig gennem krisen ved blandt andet at se muligheder i transport af olie og fossile brændstoffer, der på dette tidspunkt ikke var den primære energikilde i verden, skriver DR.

A.P. Møller-Mærsk er i dag verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte, 700 containerskibe og aktiviteter i 130 lande.

Anne Garlichs, der er chef for eksternt tv i DR, fortæller, at ambitionen med historieformidlingen er at dyrke de fortællinger, der har påvirket danmarkshistorien.

- Med "Dynastiet Mærsk" fortæller vi historien om begyndelsen på det, der ikke bare bliver en af de største og mest betydningsfulde virksomheder, men også familier, i Danmark.

- Gennem fortællingen om A.P. Møller giver serien et billede af, hvad årene op mod Anden Verdenskrig betød for danske erhvervsdrivende, siger hun.

Anne Garlichs fortæller, at serien vil skildre de dilemmaer, danske erhvervsdrivende stod med under den tyske besættelse, samt hvordan denne periode formede erhvervslivet i Danmark i flere årtier efterfølgende.

Sonja Richter indtager rollen som A.P. Møllers hustru, Chastine.

Erhvervsmanden H.N. Andersen spilles af Jesper Christensen, mens den tidligere socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning spilles af Preben Kristensen.

De resterende afsnit kan ses de to følgende søndage på DR1. Alle afsnit er tilgængelige på DRTV fra 28. december.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 14:02

Ny DR-serie dykker ned i Mærsk-dynastiets begyndelse

Silas Stein/Ritzau Scanpix

"Dynastiet Mærsk" får premiere 28. december på DRTV og 1. januar på DR1. Serien består af tre afsnit i alt.

En ny dramadokumentar fra DR skildrer virksomheden A.P. Møller-Mærsks spæde begyndelse i slutningen af 1920'erne.

Serien får premiere 28. december klokken 6.00 på DRTV og 1. januar klokken 20.00 på DR1.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Serien, der har fået navnet "Dynastiet Mærsk", vil bestå af tre afsnit.

Jacob Lohmann indtager rollen som A.P. Møller, mens Oscar Giese indtager rollen som en ung Mærsk Mc-Kinney Møller.

Serien dykker ned i perioden omkring Wall Street-krakket i 1929, hvor mange danske virksomheder gik nedenom og hjem.

A.P. Møller havde i 1928 ekspanderet sin rederivirksomhed gennem nye og store investeringer, hvilket serien dykker ned i.

Serien vil blandt andet centrere sig om, hvordan A.P. Møller vil investere sig gennem krisen ved blandt andet at se muligheder i transport af olie og fossile brændstoffer, der på dette tidspunkt ikke var den primære energikilde i verden, skriver DR.

A.P. Møller-Mærsk er i dag verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte, 700 containerskibe og aktiviteter i 130 lande.

Anne Garlichs, der er chef for eksternt tv i DR, fortæller, at ambitionen med historieformidlingen er at dyrke de fortællinger, der har påvirket danmarkshistorien.

- Med "Dynastiet Mærsk" fortæller vi historien om begyndelsen på det, der ikke bare bliver en af de største og mest betydningsfulde virksomheder, men også familier, i Danmark.

- Gennem fortællingen om A.P. Møller giver serien et billede af, hvad årene op mod Anden Verdenskrig betød for danske erhvervsdrivende, siger hun.

Anne Garlichs fortæller, at serien vil skildre de dilemmaer, danske erhvervsdrivende stod med under den tyske besættelse, samt hvordan denne periode formede erhvervslivet i Danmark i flere årtier efterfølgende.

Sonja Richter indtager rollen som A.P. Møllers hustru, Chastine.

Erhvervsmanden H.N. Andersen spilles af Jesper Christensen, mens den tidligere socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning spilles af Preben Kristensen.

Første afsnit kan ses 28. december på DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek