Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

22/06/2023 - 08:00

Flåter på spil: Tjek dig selv og børnene efter en tur i naturen

Tusinder får hvert år konstateret borreliose efter at være blevet bidt af skovflåt. Også smitte med TBE-virus er konstateret på Bornholm og i Nordsjælland.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

"Husk at tjekke efter for flåter", er sikkert en sætning, du har hørt både før og efter en god tur i skoven.

Og det er ikke mindst en god ting at huske at gøre frem til oktober, nu hvor det er sæson for flåter.

Hver sommer bliver flere tusinde danskere nemlig bidt af de små dyr. Alle flåter kan huse bakterien "Borrelia burgdorferi", der kan give borreliose.

- Borreliose er den mest hyppigt forekommende infektion, der overføres fra flåter. I Danmark regner vi med, at der cirka er 4000 tilfælde årligt, fortæller Anne-Mette Lebech, der er overlæge på afdelingen for infektionssygdomme på Rigshospitalet.

Borreliabakterien findes i tarmsystemet hos flåterne, så bakterien overføres kun langsomt, mens flåten har bidt sig fast.

- Der går cirka et døgn, fra du er blevet bidt, til at bakterien bliver overført, forklarer hun.

Et af de første og hyppigste tegn på borreliose er et rødt, velafgrænset hududslæt, som spreder sig omkring bidstedet,

Ifølge Anne-Mette Lebech skal du kontakte lægen for at få vurderet, om du bør behandles med antibiotika.

I værste fald kan sygdommen sprede sig til hjertet eller leddene. Eller den kan gå i nervesystemet og for eksempel give ansigtslammelse. Det sker for personer i Danmark omkring 175 gange om året.

Også disse stadier af borreliose kan behandles effektivt med antibiotika, fortæller overlægen.

Mere alvorligt, men meget mere sjældent, er det at blive syg af en anden flåtoverført virus - nemlig "tick-borne encephalitis", som også kaldes TBE eller centraleuropæisk hjernebetændelse.

Og netop den virus har i den seneste tid fået meget bevågenhed, fortæller Anne-Mette Lebech.

- TBE-virus er fundet i flåter på Bornholm og i Nordsjælland omkring Tisvilde Hegn.

- Det skal understreges, at det stadig er meget sjældent at blive smittet med TBE-virus i Danmark, fastslår overlægen.

- I 2022 fandt vi kun 14 voksne danskere med TBE, hvoraf fem var smittet i Danmark, siger hun.

Tre ud af fire danskere, der smittes med TBE, når ikke at opdage det, da infektionen forløber uden symptomer, og de smittede bliver raske af sig selv.

Hos de resterende, der udvikler symptomer, vil sygdommen typisk vise sig i to faser.

- I første fase minder symptomerne om en sommerinfluenza med feber, hovedpine, muskelømhed og træthed, siger Anne-Mette Lebech.

- Af dem vil omkring 30-50 procent efter en periode uden symptomer kunne udvikle hjernebetændelse.

Ifølge overlægen vil typiske symptomer på hjernebetændelse være ny feber, hovedpine, bevidsthedspåvirkning og personlighedsændring.

Sker det, så søg læge, for så er det mere alvorligt, påpeger overlægen.

Mens vi kan behandle borrelia med antibiotika, er der ikke nogen specifik behandling mod TBE. Dog er der en vaccine, som man kan overveje.

Hvis du færdes hyppigt i et kendt risikoområde som Bornholm og Tisvilde hegn uden for de almindelige stier, skal du overveje at lade dig vaccinere, påpeger Anne-Mette Lebech.

- Det kan selvfølgelig lyde skræmmende med sygdomme fra flåter, men du bør bestemt ikke være nervøs for at nyde naturen, siger hun.

Risikoen for flåtbid ved ture i skov og krat kan mindskes ved at bære støvler og lange bukser. Se huden efter for flåter, og fjern dem så hurtigt som muligt.

Hverken Borreliose eller TBE smitter mellem mennesker.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek