Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Venedig, 30/08/2023 - 05:30

Dansk film på prestigefyldt festival: Det fås ikke større

Den danske film "Bastarden" får verdenspremiere på filmfestival i Venedig, der starter onsdag.

Mike Blake/Reuters

Af: /ritzau/

Nikolaj Arcels nye film "Bastarden" har allerede fået en del bevågenhed, før den overhovedet har haft premiere i Danmark. Filmen er nemlig blevet udtaget til en række filmfestivaler.

Onsdag begynder filmfestivalen i Venedig, hvor filmen får verdenspremiere og er blevet udtaget til hovedkonkurrencen.

- Det fås ikke større. Det er helt oppe i superligaen.

Sådan lyder det fra Jacob Neiiendam, der er international chef ved Det Danske Filminstitut.

- Hvis man har en film, der er god nok til Venedig, så er det overvejende sandsynligt, at de andre festivaler vil have samme oplevelse, siger han.

Der findes to store filmfestivaler i Europa ifølge den internationale chef. Den ene i Cannes og den anden i Venedig.

Historisk set har danske spillefilm ikke fyldt specielt meget på festivalen i Venedig. Det er første gang i 33 år, at en dansk spillefilm er blevet udtaget til hovedkonkurrencen.

Jacob Neiiendam påpeger, at festivalen har været domineret af store navne og amerikanske film fra streamingtjenesterne, hvorfor der ikke har været lige så meget plads i programmet til andre.

- Men her har vi en film med en skuespiller, som har den internationale opmærksomhed, som kan matche, når Adam Driver og de andre store navne skal ud og gå på den røde løber.

- Det er en fremragende historisk film, altså det er jo det ypperste håndværk, og så er det Mads Mikkelsen, siger Jacob Neiiendam.

Det er Mads Mikkelsen, der spiller hovedrollen i den nye film, som er inspireret af virkelige hændelser, om soldaten Ludvig Kahlen, der i 1755 ankommer til den golde jyske hede med mål om at opdyrke jorden og opnå rigdom og ære.

I øvrige bærende roller kan man opleve blandt andre Amanda Collin, Simon Bennebjerg og Melina Hagberg.

Filmens nominering kommer også til at have et aftryk på den resterende danske filmbranche, siger Jacob Neiiendam.

- Det er med til at vedligeholde det gode brand, vi har.

"Bastarden" er også udtaget til filmfestivalerne i Toronto og San Sebastián. Men der kommer mere endnu.

Jacob Neiiendam siger, at Det Danske Filminstitut kommer til at annoncere flere festivaler med "Bastarden". Mere om den sag kan han dog ikke sige endnu.

- Det allerede flotte liv, den har nu, kommer til at fortsætte et pænt stykke tid.

Filmfestivalen i Venedig strækker sig fra den 30. august til den 9. september, og filmen "Bastarden" får dansk biografpremiere den 5. oktober 2023.

/ritzau/

New York, 17/09/2024 - 23:35

Rapperen Diddy skal forblive fængslet efter tiltale for menneskehandel

Jane Rosenberg/Reuters

Sean "Diddy" Combs er blevet tiltalt for menneskehandel og afpresning. Han nægter sig skyldig i anklagerne.

Den amerikanske rapper Sean "Diddy" Combs forbliver varetægtsfængslet, efter at han mandag blev anholdt og tirsdag tiltalt for menneskehandel med henblik på prostitution.

Det har en dommer afgjort ved et retsmøde på Manhattan tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed får den 54-årige rapper, der også har været kendt under navnet "Puff Daddy", ikke mulighed for at blive løsladt mod kaution.

Dommeren afviste Combs anmodning om kaution med begrundelsen, at hun var bekymret for en magtubalance i sagen, hvor folk er "udsat for tvang".

Tiltalen om menneskehandel er et ud af tre tiltalepunkter, der tirsdag blev fremlagt ved retsmødet i New York.

Combs har erklæret sig ikke-skyldig i alle tiltalepunkter.

Anklagerne siger, at Combs har brugt sin magt, ressourcer og ansatte til at skabe et kriminelt imperie, hvor han har kunnet misbruge sine ofre.

Han har ifølge tiltalen skabt en "kriminel virksomhed, hvis medlemmer og medarbejdere har været involveret i" en række forbrydelser.

Forbrydelserne tæller blandt andet tvungen prostitution, tvangsarbejde, kidnapning, brandstiftelse, bestikkelse og hindring af retsvæsenets arbejde.

De forskellige tiltalepunkter strækker sig over en længere årrække. Det 14 sider lange anklageskrift går tilbage til 2009 og frem til 2024

Heri lyder det, at han i årevis skulle have "misbrugt, truet og tvunget kvinder og andre omkring sig til at opfylde sine seksuelle lyster, beskytte sit omdømme og skjule sin adfærd".

Combs står allerede over for flere civile søgsmål, hvor han beskrives som en voldelig sexforbryder, der har brugt alkohol og stoffer til at bedøve sine ofre.

I marts blev hans hjem ransaget som følge af anklagerne.

For mindre end et år siden - midt i november sidste år - blev Combs sagsøgt for voldtægt af sin ekskæreste, sangerinden Cassie.

I søgsmålet hævdedes det, at Combs udsatte Cassie - Casandra Ventura - for tvang ved brug af fysisk magt og euforiserende stoffer i over et årti, da de havde et forhold. Han skulle have voldtaget hende i 2018.

Søgsmålet endte med et forlig, som offentligheden ikke har set.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

New York, 17/09/2024 - 23:09

Rapperen Diddy skal forblive fængslet efter tiltale for menneskehandel

Sean "Diddy" Combs er blevet tiltalt for menneskehandel og afpresning. Han nægter sig skyldig i anklagerne.

Den amerikanske rapper Sean "Diddy" Combs forbliver varetægtsfængslet, efter at han mandag blev anholdt og tirsdag tiltalt for menneskehandel med henblik på prostitution.

Det har en dommer afgjort ved et retsmøde på Manhattan tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed får rapperen, der også har været kendt under navnet "Puff Daddy", ikke mulighed for at blive løsladt mod kaution.

Tiltalen om menneskehandel er et ud af tre tiltalepunkter, der tirsdag blev fremlagt ved retsmødet i New York.

Combs har erklæret sig ikke-skyldig i alle tiltalepunkter.

Anklagerne siger, at Combs har brugt sin magt, ressourcer og ansatte til at skabe et kriminelt imperie, hvor han har kunnet misbruge sine ofre.

Han har ifølge tiltalen skabt en "kriminel virksomhed, hvis medlemmer og medarbejdere har været involveret i" en række forbrydelser, skriver BBC, der har indsigt i tiltalen.

Forbrydelserne tæller blandt andet tvungen prostitution, tvangsarbejde, kidnapning, brandstiftelse, bestikkelse og hindring af retsvæsenets arbejde.

De forskellige tiltalepunkter strækker sig over en længere årrække. Det 14 sider lange anklageskrift går tilbage til 2009 og frem til 2024.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/09/2024 - 08:00

FAKTA: Unges alkoholforbrug

* De seneste tal fra 2021 viser, at 27 procent af de 15- til 19-årige drenge svarede, at de drikker alkohol hver uge. Det er et fald fra 2009, hvor andelen var 41 procent.

* Blandt de 15- til 19-årige piger svarede 22 procent i 2021, at de drikker alkohol hver uge. I 2009 var andelen 26 procent.

* Danske unge drikker mere end andre unge i Europa. I 2019 svarede 74 procent af de adspurgte danske 15- til 16-årige, at de havde drukket alkohol inden for den seneste måned. Gennemsnittet i Europa var 47 procent.

Kilder: Alkohol og Samfund og Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2019.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 18/09/2024 - 08:00

FAKTA: Det står der i forebyggelsesplanen 2023

* Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at stille flere krav til, hvordan alkohol præsenteres i butikkerne. 

* I dag kan alkohol være placeret alle steder i den enkelte butik og placeres strategisk for at fremme salget.

* Aftalepartierne er enige om, at alkohol ikke skal placeres på en måde, hvor produkterne ses i sammenhæng med produkter, der særligt appellerer til børn og unge.

Kilde: Politisk aftale om ny forebyggelsesplan 2023.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek