Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 25/06/2025 - 13:10

Hårdere straffe venter for grov vold i strafreform

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) afviser, at politikerne lægger pres på domstolene med ny strafreform.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det skal fremover straffes hårdere, hvis man begår personfarlig kriminalitet.

Det fremgår af den politiske aftale om en strafreform, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) onsdag præsenterer i Justitsministeriet.

Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Borgernes Parti er med i aftalen.

I aftalen står der, at straffene for at begå grov og særdeles grov vold skærpes med 100 procent.

Straffen for såkaldt simpel vold i gentagelsestilfælde skærpes med 50 procent, og det samme er tilfældet for simpel vold i form af tilfældig overfalds- og gruppevold. Simpel vold kan være kast med genstande, skub, slag og spark.

- I dag tager vi et opgør med alt for lave straffe for personfarlig kriminalitet. Vi er enige om, at vi skal stå på ofrenes side. At de mærker en højere grad af retfærdighed, end de gør i dag.

- De, der mærker andre for livet og ødelægger andres liv, de skal også mærke en hård og tydelig konsekvens fra samfundets side, siger Peter Hummelgaard på et pressemøde.

Hvis man er blevet idømt fængsel på livstid, vil man fremover først kunne blive prøveløsladt efter 20 år mod 12 år i dag.

Hos SF er fungerende retsordfører Mads Olsen blandt andet tilfreds med, at strafferammen for besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale med personer under 18 år bliver skærpet med 100 procent.

Det samme er tilfældet med naturkriminalitet.

- Vi fordobler bødestraffen for naturkriminalitet og slår fast med syvtommersøm, at det skal føre til fængselsstraf i de allergroveste tilfælde.

- For naturen tilhører os alle, og derfor skal det også kunne mærkes, når man ødelægger den, siger Mads Olsen.

Kritikere har påpeget, at politikerne risikerer at underminere domstolenes uafhængighed ved at lægge op til hårdere straffe inden for den eksisterende strafferamme.

Den præmis køber Peter Hummelgaard ikke.

- Det er ikke noget, der piller ved dommernes uafhængighed, siger han.

Aftalen indeholder til gengæld det element, at man skal få mulighed for at afsone sin straf med fodlænke i egen bopæl ved en straf på op til 12 måneders fængsel mod 6 måneder i dag.

Muligheden gælder dog ikke, hvis man har begået personfarlig kriminalitet.

Der er i øjeblikket mangel på fængselspladser i Danmark, og sidste år manglede der omkring 225 pladser.

Aftalen indeholder da også det element at skaffe flere pladser.

Det gælder blandt andet et kvindefængsel, som enten skal etableres som et nyt fængsel eller som en ny kvindeafdeling i et eksisterende fængsel.

Herudover skal der etableres et nyt lukket fængsel med 400 pladser samt diverse andre fængselspladser.

Hos kriminalforsorgen roser direktør Ina Eliasen den nye aftale.

- Den er historisk i sit omfang og har fokus på alt det vigtige. Lige fra flere store fængselsbyggerier, nye rammer for at ansætte uniformeret personale og et kæmpe løft af det kriminalitetsforebyggende arbejde med blandt andet ansættelse af mange flere civile medarbejdere.

- Når vi om nogle år har implementeret reformen, har vi en helt anden og stærk kriminalforsorg end den, vi kender i dag, siger hun i en pressemeddelelse.

/ritzau/

London, 26/06/2025 - 21:47

Vogues indflydelsesrige chefredaktør stopper på posten efter 37 år

Kena Betancur/Ritzau Scanpix

Anna Wintour var som chefredaktør på Vogue blandt andet den første til at sætte en mand på forsiden.

Vogue-chefredaktøren Anna Wintour stopper i sin stilling efter årtier i spidsen for magasinet.

Det skriver CNN, der torsdag har fået det bekræftet af magasinets udgiver, Condé Nast.

Wintour, der begyndte som chefredaktør i 1988, har angiveligt fortalt det til de ansatte torsdag.

Wintour fortsætter dog i en stilling som global indholdschef hos Condé Nast, ligesom hun forbliver global redaktionschef hos Vogue.

Vogue er et internationalt mode- og livsstilsmagasin, som blev grundlagt i 1892 og udkommer i flere forskellige lande.

Anna Wintour har ikke umiddelbart selv kommenteret stoppet. Ligeledes er det heller ikke meldt ud, hvem der bliver hendes efterfølger.

CNN skriver, at 75-årige Anna Wintour som chefredaktør genopfandt Vogue, og at hun traf utallige redaktionelle beslutninger, som hendes forgængere ville have set som værende utænkelige.

I hendes første udgave var det den israelske model Michaela Bercu, der var på forsiden iført blandt andet et par jeans. Ifølge CNN var det første gang, at magasinet havde et par jeans på forsiden.

I 1992 blev en mand - i form af den amerikanske skuespiller Richard Gere - for første gang sat på Vogues forside. Her var han portrætteret sammen med sin daværende hustru, supermodellen Cindy Crawford.

Anna Wintour er desuden kendt for at spille en central rolle i at arrangere velgørenhedsbegivenheden Met Gala i New York City.

Met Gala finder sted hvert år i maj og markerer åbningen af Metropolitan Museum of Arts årlige modeudstilling og er desuden kendt for at have store internationale navne på gæstelisten.

På det hvide lærred har der været spekulationer om, hvorvidt en af karakterne i filmen "The Devil Wears Prada" er baseret på Wintour. Det er hendes tidligere assistent Lauren Weisberger, der er forfatter til den bog, som filmen er baseret på.

I filmen bliver karakteren Andrea Sachs assistent for den frygtindgydende chefredaktør Miranda Priestley på magasinet Runway.

Sidste år overværede Anna Wintour en forestilling af en musicalversion af filmen.

I den forbindelse sagde hun til BBC, at det er "op til publikum og de mennesker, jeg arbejder med, at afgøre, om der er nogen ligheder mellem mig og Miranda Priestly".

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 26/06/2025 - 21:22

Efter årtier stopper Anna Wintour som chefredaktør på Vogue

Kena Betancur/Ritzau Scanpix

Wintour begyndte som chefredaktør i 1988 og var blandt andet den første til at sætte en mand på forsiden.

Vogue-chefredaktøren Anna Wintour stopper i sin stilling efter årtier i spidsen for magasinet.

Det skriver CNN, der torsdag har fået det bekræftet af magasinets udgiver, Condé Nast.

Wintour, der begyndte som chefredaktør i 1988, har angiveligt fortalt det til de ansatte torsdag.

Wintour fortsætter dog i en stilling som global indholdschef hos Condé Nast, ligesom hun forbliver global redaktionschef hos Vogue, oplyser virksomheden.

Vogue er et internationalt mode- og livsstilsmagasin, som blev grundlagt i 1892 og udkommer i flere forskellige lande.

Anna Wintour har ikke umiddelbart ikke selv kommenteret stoppet. Ligeledes er det heller ikke meldt ud, hvem der bliver hendes efterfølger.

CNN skriver, at 75-årige Anna Wintour som chefredaktør genopfandt Vogue, og at hun traf utallige redaktionelle beslutninger, som hendes forgængere ville have set som værende utænkelige.

I hendes første udgave var det den israelske model Michaela Bercu, der var på forsiden iført blandt andet et par jeans. Ifølge CNN var det første gang, at magasinet havde et par jeans på forsiden.

I 1992 blev en mand - i form af den amerikanske skuespiller Richard Gere - for første gang sat på Vogues forside. Her var han portrætteret sammen med sin daværende hustru, supermodellen Cindy Crawford.

Anna Wintour er desuden kendt for at spille en central rolle i at arrangere velgørenhedsbegivenheden Met Gala i New York City.

Met Gala finder sted hvert år i maj og markerer åbningen af Metropolitan Museum of Arts årlige modeudstilling og er desuden kendt for at have store internationale navne på gæstelisten.

På det hvide lærred har der været spekulationer om, hvorvidt en af karakterne i filmen "The Devil Wears Prada" er baseret på Wintour. Det er hendes tidligere assistent Lauren Weisberger, der er forfatter til den bog, som filmen er baseret på.

I filmen bliver karakteren Andrea Sachs assistent for den frygtindgydende chefredaktør Miranda Priestley på magasinet Runway.

Sidste år overværede Anna Wintour en forestilling af en musicalversion af filmen.

I den forbindelse sagde hun til BBC, at det er "op til publikum og de mennesker, jeg arbejder med, at afgøre, om der er nogen ligheder mellem mig og Miranda Priestly".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/06/2025 - 10:00

FAKTA: Når du køber alkohol og tobak med hjem uden for EU

Du må maksimalt tage én produkttype med hjem inden for hver kategori, medmindre andet er angivet. :

Alkohol:

* 1 liter spiritus (over 22 procent alkohol samt drikkevarer tilsat spiritus) eller

* 2 liter hedvin (på eller under 22 % alkohol, fx portvin, sherry og madeira) og

* 4 liter bordvin (for eksempel rød-, hvid- og rosévin og vinbaseret cider) og

* 16 liter øl (og ølbaseret cider)

* Altså må du eksempelvis ikke både medbringe 1 liter spiritus og 2 liter hedvin, men du må gerne medbringe 2 liter hedvin og 4 liter bordvin.

Tobak:

* 200 cigaretter eller

* 100 cigarillos (af maksimalt 3 gram per styk) eller

* 50 cigarer eller

* 250 gram røgtobak

Kilder: toldst.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/06/2025 - 10:00

FAKTA: Forskel på at vælge rød og grøn udgang

Køber du 600 cigaretter med hjem fra et ikke-EU-land, skal du betale told af de 400

Hvis du vælger den røde udgang:

* Tobaksafgiften er 786 kroner.

* Told er 134 kroner.

* Moms er 288 kroner.

* I alt 1208 kroner skal du af med.

Hvis du vælger den grønne udgang:

* Tobaksafgiften er 786 kroner.

* Told er 134 kroner.

* Moms er 288 kroner.

* Bøde (2 x told og afgifter) er 2400 kroner

* I alt 3608 kroner skal du af med.

Kilder: toldst.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek