København, 18/08/2026 - 16:43
Regeringen vil fremlægge arbejdsprogram onsdag
Fire ministre vil onsdag deltage i et pressemøde og fremlægge arbejdsprogram for resten af året.
Af: /ritzau/
Regeringen vil onsdag præsentere sit arbejdsprogram for resten af året.
Det sker ved et pressemøde i Statsministeriet på Christiansborg onsdag klokken 11.45, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.
På pressemødet deltager statsminister Mette Frederiksen (S), økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R).
De fire er samtidig ledere for deres respektive partier.
Regeringen med Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale kom til verden i juni, mere end to måneder efter folketingsvalget, der blev afholdt 24. marts.
Regeringen er en mindretalsregering, der har brug for andre partier for at få flertal for sine kommende lovforslag.
RITZAU




