12/03/2024 - 13:30
Sådan rammer du plet med årsopgørelsen næste gang
Det kan være svært at ramme helt plet i din forskudsopgørelse, så du hverken skal betale restskat eller have penge tilbage. Få tips fra en ekspert her.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus
Årsopgørelsen er offentliggjort, og langt de fleste danskere skal enten betale restskat eller have penge tilbage.
Ifølge en analyse fra fintech-virksomheden Skatteguiden får 75 procent penge tilbage, mens de resterende skal betale en restskat. Kun 0,4 procent af befolkningen har fået et resultat på nul kroner.
Hvis du gerne vil komme tættere på at ramme det mytiske nul næste år, får du her ekspertens bedste råd.
1) Hav styr på din løn.
Et af de første steder, du med fordel kan lægge lidt ekstra energi i forskudsopgørelsen for 2024, er din indkomst. Altså din løn.
Det er nemlig den, som din skat bliver beregnet ud fra i løbet af året.
Jurist hos Skatteguiden Kristoffer S. Olesen anbefaler, at du åbner din forskudsopgørelse en gang hver anden måned.
- Der kan være mange elementer bare på selve lønindkomstdelen, som kan få restskatten til at afvige ret kraftigt, siger han.
Rigtig mange danskere svinger nemlig i lønindkomst, hvis de eksempelvis tager orlov, får en bonus, skifter job eller får en lønstigning, og det kan du rette til løbende.
2) Bikort og hovedkort.
Har du flere indtægtskilder, er det også med at være varsom, lyder det fra Kristoffer S. Olesen.
For her skal du nemlig have helt styr på, hvor du benytter dit hovedkort - og dermed dit månedlige fradrag - og hvor du bruger dine bikort.
- På bikort er der bare en trækprocent uden et månedligt fradrag. Men har du brugt hovedkortet flere steder, så har du også brugt det månedlige fradrag flere steder, siger han.
- Så selv om du måske opdaterer din forskudsopgørelse hele tiden, kan du stadig komme til at betale den forkerte skat, fordi du i princippet betaler for lidt hver måned.
Ifølge Kristoffer S. Olesen kan det blive dyrt, hvis du ikke fanger det i tide.
Det gælder især for pensionister, som får udbetalt deres pension flere steder fra, hvor det månedlige fradrag bliver brugt to steder måned efter måned.
3) Arbejdsgiverbetalte personalegoder.
Og så er der felt 347. Et ifølge Kristoffer S. Olesen rigtig irriterende felt, som ingen rigtig helt forstår.
Feltet handler om arbejdsgiverbetalte personalegoder, som dækker over forsikringspræmier til eksempelvis sundhedsforsikringer eller gruppelivsforsikringer.
- Folk er typisk meget fokuserede på deres løn, pension og ferie i forhold til en lønpakke, men mange tænker ikke over, hvad deres arbejdsgiver ellers betaler til, siger Kristoffer S. Olesen.
Han peger på, at sådanne udgifter teknisk set er private udgifter, når man kigger på det med skattemæssige briller. Og derfor skal du beskattes af dem.
- Det handler om at have tungen lige i munden. For beløbet fremgår ikke altid af ansættelseskontrakterne, men står måske i stedet i en overenskomstaftale eller en lokal rammeaftale, siger Kristoffer S. Olesen.
4) Renteudgifter- og indtægter.
De fleste kan huske en tid med negative renter i banken. Men det er ikke længere tilfældet, og nu tjener du faktisk penge på at have penge stående i banken.
- Har du ikke husket at have det med allerede i år, kan det ses på fra sidste år på årsopgørelsen 2023. Det jo en indtægt, du heller ikke har sørget for at blive løbende beskattet af, siger Kristoffer S. Olesen.
Det samme gør sig gældende, hvis du betaler højere renter på eksempelvis lån, end du har taget højde for i forskudsopgørelsen.
- Du får en pose penge fra det rentefradrag, du ikke har brugt i løbet af året. Men måske kunne du have brugt de penge på at få et større økonomisk råderum hver måned?
/ritzau fokus/
