Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/05/2023 - 08:27

Højt renteniveau og opkøb giver Jyske Bank god start på 2023

Jyske Bank fremhæver særligt købet af Handelsbanken som en årsag til, at årets første måneder er gået godt.

Af: /ritzau/

Købet af Handelsbankens danske aktiviteter og højere renter er med til at give Jyske Bank en særdeles god start på året.

Det viser selskabets kvartalregnskab, som er offentliggjort tirsdag morgen.

Banken øger sit resultat efter skat for årets første kvartal til 1,3 milliarder kroner. Det er en stigning på 51 procent i forhold til resultatet i samme kvartal sidste år. Her landede resultatet på 851 millioner kroner.

Hovedtallene i regnskabet var allerede offentliggjort, da Jyske Bank kom med en handelsopdatering 18. april.

Her blev det ventede resultat for året også opjusteret.

Andre store banker som Nordea og Danske Bank har ligeledes haft en god start på året efter blandt andet rentestigninger.

Den 1. december sidste år overtog Jyske Bank Svenska Handelsbankens aktiviteter her i landet. Det indebar 600 ansatte og 42 afdelinger med hovedsæde i København.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek