Stigende forurening fra naturbrande og hedebølger risikerer at underminere de internationale bestræbelser på at forbedre den globale luftkvalitet og udgør en risiko for menneskers sundhed.

Det skriver Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO), der hører under FN, i sin netop udgivne rapport om luftkvalitet og klima.

- Antallet af ekstreme naturbrande er stigende, og det medfører store sundhedsmæssige konsekvenser på grund af røgens giftighed, lyder det i pressemeddelelsen.

Det fremhæves, at Europa og Nordamerika ved hjælp af lovgivning har formået at reducere forurening fra industri og transport.

Til gengæld er eksponeringen for forurening fra naturbrande steget.

Et af studierne, som rapporten citerer, fremhæver, at antallet af hændelser med ekstrem brandrøg på verdensplan er tredoblet siden 1990’erne.

Studiet anslår, at sådanne hændelser har bidraget til omkring 100.000 flere dødsfald om året i årene fra 2010 til og med 2018.

- Det kan meget vel være et underestimat, lyder det.

Vejrforhold, der øger risikoen for ekstreme brande, ventes at blive hyppigere i fremtiden.

Derfor vil det ifølge rapporten også blive sværere at leve op til Verdenssundhedsorganisationens (WHO) retningslinjer for luftkvalitet.

Retningslinjerne fra WHO er en global rettesnor for, hvad myndigheder og beslutningstagere verden over kan gøre for at forbedre indbyggernes helbred ved at reducere luftforurening, skriver organisationen på sin hjemmeside.

Den Meteorologiske Verdensorganisation er siden 2021 årligt udkommet med rapporten, og dette års udgave er altså den sjette i rækken.

Den udkommer i forbindelse med FN's internationale dag for ren luft.

Rapporten udgøres af en række artikler, der er skrevet af forskellige forskere, som rådgiver WMO om luftkvalitet.

Den bygger på data og oplysninger fra WMO's globale netværk, der overvåger atmosfæren.

Hensigten er ifølge organisationen at give et overblik over sammenhængene mellem luftkvalitet og klima og konsekvenserne for menneskers sundhed og økosystemer.

RITZAU