Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 25/02/2026 - 04:07

Trump kalder højesteretsafgørelse uheldig i tale foran dommere

Fire højesteretsdommere var blandt publikum, da Donald Trump i State of the Union-tale kritiserede afgørelsen.

Af: /ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, kalder den amerikanske højesterets underkendelse af præsidentens forhøjede toldsatser for meget uheldig.

Det sker natten til onsdag i en såkaldt State of the Union-tale.

Talen afholdes for medlemmerne af Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus, og er USA's udgave af statsministerens nytårstale.

- Det var en meget uheldig afgørelse, siger Trump.

Fire af højesteretsdommerne er ifølge mediet CNN også blandt publikum natten til onsdag.

Der er tale om højesteretspræsident John Roberts og de tre højesteretsdommere Elena Kagan, Brett Kavanaugh og Amy Coney Barrett.

Tre af de fire fremmødte dommere - Roberts, Kagan og Barrett - stemte i sidste uge for at underkende de forhøjede toldsatser, som Trump sidste år indførte på import på varer fra en række lande.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek