Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Paris, 06/02/2023 - 08:00

Prinsesse Marie fejrer fødselsdag midt i turbulent tid

Prinsesse Marie, som fylder 47 år 6. februar, og prins Joachim har stået midt i den største royale krise i mange år. Men de kan også se frem mod et nyt kapitel.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Når prinsesse Marie åbner gaver og fejrer sin 47-års fødselsdag 6. februar, kan hun både se tilbage på et turbulent år og frem mod en hel ny hverdag med prins Joachim og parrets to børn.

For kigger man blot få måneder tilbage, stod kongehuset midt i en af de største kriser i årtier.

En krise, der blev udløst af dronning Margrethes beslutning om, at prinsesse Marie og prins Joachims børn skulle miste deres prinse- og prinsessetitler ved årsskiftet.

Det mødte fortvivlelse og kritik hos forældrene, som udtrykte det over for B.T.

- Den her sag handler om børns vilkår. Det handler ikke så meget om andet. Det er mærkeligt lige pludselig at tænke, at man kan tage et navn fra et barn. Børn tænker jo ikke, som vi gør. De har svært ved at forstå det, sagde hun til mediet.

Det betyder, at parrets børn, Henrik på 13 år og 11-årige Athena, nu er greve og komtesse af Monpezat og ikke længere prins og prinsesse til Danmark.

Prins Joachims to sønner, 20-årige Felix og 23-årige Nikolai, som grevinde Alexandra er mor til, har også fået sløjfet de royale titler og er nu grever.

De to yngste børn har siden 2019 boet sammen med forældrene i Paris, hvor begge er tilknyttet den danske ambassade. Prins Joachim som forsvarsattaché og prinsesse Marie som kulturrepræsentant.

Men til sommer skal den franske hovedstad ikke længere danne rammen om familiens liv. Her udløber prinsens kontrakt, og dermed begynder et nyt kapitel uden for Frankrigs grænser. Hvorhen har parret endnu offentliggjort.

Den kongelige fødselar er allerede vant til at bosætte sig i forskellige lande, fra inden hun blev prinsesse.

Hun er født og opvokset i Paris, tog sin studentereksamen i Schweiz og læste sin bacheloruddannelse i USA.

Men det var til et middagsselskab, at hun fik en dansk prins som bordherre.

- Jeg tænkte ikke så meget over, at han var prins. Det var bare hyggeligt. Og så var han den eneste, som kunne tale fransk, sagde den franskfødte prinsesse siden til Billed-Bladet.

Året efter mødte de hinanden igen. Prinsesse Marie havde derimellem afsluttet sit daværende forhold, og prins Joachim var blevet skilt.

- Fordi jeg er så fornuftig, kom kærligheden langsomt. Jeg ville ikke give mig selv hen. Jeg ville være forsigtig. Men derefter var jeg ikke i tvivl. Joachim var manden i mit liv, sagde hun siden til Billed-Bladet.

I foråret 2006 bekræftede prins Joachim forholdet. Men kort efter var der knas i kærligheden. Parret gik kortvarigt fra hinanden, men fandt efterfølgende sammen igen.

Denne gang forseglede de kærligheden.

Parret blev gift 24. maj 2008 i Møgeltønder Kirke, og bryllupsmiddagen blev indtaget på Schackenborg Slot.

Siden er arbejdet mod madspild blevet en af prinsessens mærkesager. Det ses blandt andet i DR-programmet "Prinsesse Maries kamp mod madspild". Her kunne man se prinseparret sammen bag køkkengryderne.

- Jeg synes ikke, at rollerne er faste. Jeg kan godt lide at lave, og jeg synes også, at jeg er god til at undgå madspild. Så jeg kan godt lide at være den, der styrer, sagde hun i programmet.

I kogebogen "Mad med respekt" har prinsesse Marie også givet sine bud på madspildsretter.

/ritzau/

København, 16/12/2025 - 23:36

Læge idømmes otte måneders husarrest efter Matthew Perrys død

Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

Matthew Perry døde i oktober 2023, da han druknede i sit badekar efter blandt andet at have indtaget ketamin.

Læge Mark Chavez er tirsdag blevet idømt otte måneders husarrest i forbindelse med skuespilleren Matthew Perrys død i 2023.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder BBC.

Foruden de otte måneders husarrest lyder dommen også på tre års prøveløsladelse efterfølgende.

Mark Chavez er dermed den anden person, der har fået udmålt sin straf i forbindelse med Perrys død.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget stoffet ketamin.

Mark Chavez erkendte sig skyldig i oktober sidste år, hvor han indrømmede, at han havde solgt ketamin til lægen Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

BBC beskriver, hvordan Chavez og Plasencia solgte ketaminen til Perry for en pris, som var voldsomt presset op, og at de forsøgte at udnytte Perrys afhængighed og tjene penge på det.

- Gad vide, hvor meget denne her idiot vil betale, har Plasencia skrevet til Chavez ifølge mediet.

Salvador Plasencia var den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtog sin straf.

Det gjorde han i begyndelsen af december, hvor han blev idømt to et halvt års fængsel.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 23:25

Læge idømmes otte måneders husarrest efter Matthew Perrys død

Matthew Perry døde i oktober 2023, da han druknede i sit badekar efter blandt andet at have indtaget ketamin.

Læge Mark Chavez er tirsdag blevet idømt otte måneders husarrest i forbindelse med skuespilleren Matthew Perrys død i 2023.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder BBC.

Foruden de otte måneders husarrest lyder dommen også på tre års prøveløsladelse efterfølgende.

Mark Chavez er dermed den anden person, der har fået udmålt sin straf i forbindelse med Perrys død.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget stoffet ketamin.

Mark Chavez erkendte sig skyldig i oktober sidste år, hvor han indrømmede, at han havde solgt ketamin til lægen Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

Salvador Plasencia var den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtog sin straf.

Det gjorde han i begyndelsen af december, hvor han blev idømt to et halvt års fængsel.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek