Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Paris, 06/02/2023 - 08:00

Prinsesse Marie fejrer fødselsdag midt i turbulent tid

Prinsesse Marie, som fylder 47 år 6. februar, og prins Joachim har stået midt i den største royale krise i mange år. Men de kan også se frem mod et nyt kapitel.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Når prinsesse Marie åbner gaver og fejrer sin 47-års fødselsdag 6. februar, kan hun både se tilbage på et turbulent år og frem mod en hel ny hverdag med prins Joachim og parrets to børn.

For kigger man blot få måneder tilbage, stod kongehuset midt i en af de største kriser i årtier.

En krise, der blev udløst af dronning Margrethes beslutning om, at prinsesse Marie og prins Joachims børn skulle miste deres prinse- og prinsessetitler ved årsskiftet.

Det mødte fortvivlelse og kritik hos forældrene, som udtrykte det over for B.T.

- Den her sag handler om børns vilkår. Det handler ikke så meget om andet. Det er mærkeligt lige pludselig at tænke, at man kan tage et navn fra et barn. Børn tænker jo ikke, som vi gør. De har svært ved at forstå det, sagde hun til mediet.

Det betyder, at parrets børn, Henrik på 13 år og 11-årige Athena, nu er greve og komtesse af Monpezat og ikke længere prins og prinsesse til Danmark.

Prins Joachims to sønner, 20-årige Felix og 23-årige Nikolai, som grevinde Alexandra er mor til, har også fået sløjfet de royale titler og er nu grever.

De to yngste børn har siden 2019 boet sammen med forældrene i Paris, hvor begge er tilknyttet den danske ambassade. Prins Joachim som forsvarsattaché og prinsesse Marie som kulturrepræsentant.

Men til sommer skal den franske hovedstad ikke længere danne rammen om familiens liv. Her udløber prinsens kontrakt, og dermed begynder et nyt kapitel uden for Frankrigs grænser. Hvorhen har parret endnu offentliggjort.

Den kongelige fødselar er allerede vant til at bosætte sig i forskellige lande, fra inden hun blev prinsesse.

Hun er født og opvokset i Paris, tog sin studentereksamen i Schweiz og læste sin bacheloruddannelse i USA.

Men det var til et middagsselskab, at hun fik en dansk prins som bordherre.

- Jeg tænkte ikke så meget over, at han var prins. Det var bare hyggeligt. Og så var han den eneste, som kunne tale fransk, sagde den franskfødte prinsesse siden til Billed-Bladet.

Året efter mødte de hinanden igen. Prinsesse Marie havde derimellem afsluttet sit daværende forhold, og prins Joachim var blevet skilt.

- Fordi jeg er så fornuftig, kom kærligheden langsomt. Jeg ville ikke give mig selv hen. Jeg ville være forsigtig. Men derefter var jeg ikke i tvivl. Joachim var manden i mit liv, sagde hun siden til Billed-Bladet.

I foråret 2006 bekræftede prins Joachim forholdet. Men kort efter var der knas i kærligheden. Parret gik kortvarigt fra hinanden, men fandt efterfølgende sammen igen.

Denne gang forseglede de kærligheden.

Parret blev gift 24. maj 2008 i Møgeltønder Kirke, og bryllupsmiddagen blev indtaget på Schackenborg Slot.

Siden er arbejdet mod madspild blevet en af prinsessens mærkesager. Det ses blandt andet i DR-programmet "Prinsesse Maries kamp mod madspild". Her kunne man se prinseparret sammen bag køkkengryderne.

- Jeg synes ikke, at rollerne er faste. Jeg kan godt lide at lave, og jeg synes også, at jeg er god til at undgå madspild. Så jeg kan godt lide at være den, der styrer, sagde hun i programmet.

I kogebogen "Mad med respekt" har prinsesse Marie også givet sine bud på madspildsretter.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek