Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/08/2023 - 08:00

FAKTA: Frygt ikke gentagelsen

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

* Planlæg en hel uges madpakker ad gangen. På den måde mindsker du madspild og letter den daglige forberedelse.

* Børn kan godt lide forudsigelighed. Derfor gør det ikke noget, at der for eksempel står pastasalat på menuen en hel uge ad gangen.

* Gør det eventuelt til en rutine, at du spørger barnet hver søndag, hvad det godt kunne tænke sig at have med på madpakken i næste uge. Sæt dog de overordnede rammer først ved for eksempel at sige: Du kan vælge mellem pastasalat, sandwich eller rugbrød.

* Er der brug for fornyelse i madpakken, så husk, at der ikke skal meget til, før barnet oplever maden som ny og spændende. Det kan være nok, at pizzasneglen er formet på en ny måde.

Kilde: Heidi Isager, der er forfatter til bogen "Madpakker med madro".

/ritzau fokus/

TjekDet - faktatjek