London, 03/10/2025 - 12:33
Britisk tv-stjerne fra kendt showPatricia Routledge er død
Patricia Routledge, der spillede Hyacinth Bucket i tv-serien "Fint skal det være", er død. Hun blev 96 år.
Af: /ritzau/
Den britiske skuespiller Patricia Routledge, bedst kendt for sin rolle som Hyacinth Bucket i den britiske tv-serie "Fint skal det være", er død i en alder af 96 år.
Det oplyser hendes agent ifølge Sky News.
- Det er med stor sorg, at vi bekræfter, at Patricia Routledge er afgået ved døden. Hun sov stille ind i morges, omgivet af kærlighed, lyder det i en erklæring fra hendes agent.
- Selv i en alder af 96 år svandt Patricias passion for sit arbejde og for kontakten med et livepublikum aldrig, ligesom nye generationer fortsat har opdaget hende gennem hendes elskede roller på tv.
/ritzau/




