Flere par lader til at have en stor interesse i at få nedfældet særlige ønsker til, hvordan formuerne skal fordeles, i tilfælde af at ægteskabet ender i skilsmisse.
I hvert fald blev der sidste år indgået 10.247 ægtepagter i Danmark. Det er det højeste antal siden 2010. Det viser tal fra Tinglysningsretten.
Selv om flere formentlig forbinder en ægtepagt med noget, der skal klares inden brylluppet, kan den sagtens være aktuel efter flere års ægteskab.
Sådan lyder det fra Karen Wung-Sung, som er advokat og partner hos Advodan Holbæk og København, hvor hun blandt andet udarbejder ægtepagter.
- Man kan godt være gift i mange år, og lige pludselig opstår der nye økonomiske hensyn og interesser, hvor man skal tænke på en ægtepagt, siger advokaten og giver et eksempel:
- Det kan være, at den ene part løber en risiko ved at investere i bestemte aktier, og at ægtefællen ikke vil være en del af den risiko.
Når man er gift, har man det, der kaldes delingsformue. Det betyder, at man i tilfælde af separation eller skilsmisse skal dele alt ligeligt mellem sig. Ønsker begge parter en anden ordning, kommer ægtepagten i spil.
Karen Wung-Sung anbefaler typisk ægtepar, at de kigger deres formuer igennem hvert femte år og tager stilling til, om der skal oprettes en ægtepagt eller ændres i den, der i forvejen er indgået.
Ud over aktieinvesteringer kan det være, i tilfælde af at den ene ægtefælle har arvet en større sum penge, og der ikke er indført særeje i et testamente.
Særeje betyder, at pengene ikke skal deles ved skilsmisse. Derfor kan en ægtepagt være relevant, hvis I er enige om, at pengene ikke skal deles mellem jer.
Et andet sted, hvor ægtepagten kan blive gavnlig, er, når det gælder jeres pension.
Det forklarer privatøkonom i pensionsselskabet PFA Camilla Schjølin Poulsen.
- Det pudsige er, at en ægtepagt typisk bliver brugt til at friholde værdier fra at blive delt. Men lige præcis på pensionsområdet bruger man ægtepagten til det modsatte, siger hun.
Camilla Schjølin Poulsen henviser til, at en pensionsopsparing ikke automatisk bliver delt mellem de to parter ved skilsmisse.
Derfor kræver en deling af pensioner, at man indgår en ægtepagt. Den kan især blive relevant, hvis der er stor forskel på jeres pensionsopsparinger.
Det vil ofte være en relevant overvejelse for kvinden i forholdet, da kvinder generelt har en lavere pensionsformue end mændene.
Det skyldes flere faktorer. Kvinder får generelt en lavere løn, arbejder i højere grad på deltid og holder længere barsel, forklarer privatøkonomen.
- Her kan man aftale, at den person, der har den laveste pensionsformue, skal kompenseres ved at få del i den andens pensionsformue.
- Kompenseringen kan også ske på andre måder. Det kan eksempelvis aftales, at den person, der har mindst, får lidt ekstra penge overført fra en eventuel opsparingskonto, siger Camilla Schjølin Poulsen.
/ritzau fokus/
