Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 05/11/2023 - 08:00

DR-stjerne: Valg koster i livet

Den autodidakte skuespiller Fanny Bornedal droppede ud af gymnasiet for at forfølge sin drøm. Det valg var ikke uden omkostninger.

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Efterhånden som skoleåret for alvor gik i gang, føltes det mere og mere forkert for Fanny Bornedal, hver gang hun trådte ind i klasselokalet på gymnasiet.

Til sidst tog hun konsekvensen.

Hun droppede simpelthen ud for at forfølge drømmen om at leve som skuespiller.

- Jeg er rigtigt glad for, hvor jeg er i mit liv. Men der var også lang tid, hvor jeg ikke var så glad for det, fortæller Fanny Bornedal.

Alt, hvad man vælger i livet, koster noget, selv om det bringer nogle gaver med sig, konstaterer hun.

- Hele det der gymnasieungdomsliv har jeg ikke fået, og det skabte en stor ensomhed i lang tid. Som 16-17-årig var der rigtigt mange sociale ting, jeg ikke var en del af - og som jeg heller ikke helt følte, jeg kunne være en del af, fortæller den i dag 23-årige skuespiller.

- Man kan have været venner engang, og så kan man ikke længere ligesom mødes, fordi man er blevet så forskellige. Der var lang tid, hvor jeg tænkte: "Åh, skulle jeg dog bare have været der".

Men det var inderst inde et andet sted, hun gerne ville være.

Fanny Bornedal var kun syv år gammel, da hun fik sin første rolle. Det var i hendes fars, Ole Bornedals, drama "Kærlighed på film", og det vækkede hendes egen kærlighed til film.

Hun medvirkede i yderligere to Ole Bornedal-instruerede projekter, dramafilmen "Fri os fra det onde" og DR's filmatisering om slaget i 1864, inden hun fik sin første store rolle i julekalenderen "Den anden verden".

Fra at have været barneskuespiller fik hun sin første store rolle som ung kvinde i Aveny-T's teateropsætning af den norske ungdomssuccesserie "Skam".

Der - midt i de formative år - faldt følelserne på plads i Fanny Bornedal.

- Efter at have været meget alene i en periode og sådan: "Fuck, skulle jeg virkelig have droppet ud? Hvad med alle mine venner? Og tænk, hvis det ikke engang lykkes, og det ikke kommer til at gå", blev jeg en del af det her teaterfællesskab med de mennesker, der blev mine bedste nye venner, fortæller hun.

- Jeg kunne godt finde et fællesskab - det var bare andre steder, jeg skulle finde det. Og det er det, jeg synes, er noget af det fedeste ved at være skuespiller: Det er forholdet, man får, til sine medspillere og kolleger. Det sætter jeg meget stor pris på.

Fanny Bornedal nød derfor selvsagt at vende tilbage til optagelserne på den anden sæson af DR-dramaet "Carmen Curlers", som ruller over skærmen hver søndag.

Her er den autodidakte skuespiller tilbage i rollen som Kathrine, der går sine egne veje og opfordrer sine søskende, især lillebroren, der med største selvfølgelighed forventes at overtage forældrenes landbrug, til at gøre det samme.

- Nu hvor jeg sidder her, var det det rigtige, at jeg droppede ud, og det er det rigtige, at jeg skulle gennemgå en måske lidt ensom periode for at finde det, som jeg føler, er sådan et rigtig dejligt sted i mit liv med de helt rigtige venner og mennesker omkring mig, lyder det fra Fanny Bornedal.

- Det er jo livets finurlighed - man tager nogle valg, og så kan det gøre rigtigt ondt i rigtigt lang tid, og så lige pludselig giver det mening.

Fanny Bornedal afbryder slutningen på spørgsmålet om, hvorvidt valget har været det hele værd.

- Det er det heller ikke altid, indskyder hun.

Til december kan hun ses på biograflærredet i den længe ventede og overraskende efterfølger på Ole Bornedals kultklassiker "Nattevagten".

Herefter er kalenderen, hvad nogle vil kalde tom og andre beskrive som åben.

- Men sådan er det, konstaterer Fanny Bornedal.

- Og i sidste ende kan jeg bare ikke forestille mig at lave noget andet, siger hun så.

- Jeg har lyst til at være skuespiller, og jeg elsker at være på arbejde. Jeg elsker at dykke ned i karakterer, og jeg elsker at arbejde med instruktører.

- Så selv når de svære perioder kommer, hvor jeg bare tænker: "Åh nej, nej, nej", så vender jeg altid tilbage til det mindset, der er, at det er det, jeg vil og elsker, når jeg er i det.

Næste afsnit af "Carmen Curlers" kan ses på DR1 søndag klokken 21.00. Afsnittet er allerede tilgængeligt fra fredag morgen på DRTV.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek