Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 05/11/2023 - 08:00

DR-stjerne: Valg koster i livet

Den autodidakte skuespiller Fanny Bornedal droppede ud af gymnasiet for at forfølge sin drøm. Det valg var ikke uden omkostninger.

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Efterhånden som skoleåret for alvor gik i gang, føltes det mere og mere forkert for Fanny Bornedal, hver gang hun trådte ind i klasselokalet på gymnasiet.

Til sidst tog hun konsekvensen.

Hun droppede simpelthen ud for at forfølge drømmen om at leve som skuespiller.

- Jeg er rigtigt glad for, hvor jeg er i mit liv. Men der var også lang tid, hvor jeg ikke var så glad for det, fortæller Fanny Bornedal.

Alt, hvad man vælger i livet, koster noget, selv om det bringer nogle gaver med sig, konstaterer hun.

- Hele det der gymnasieungdomsliv har jeg ikke fået, og det skabte en stor ensomhed i lang tid. Som 16-17-årig var der rigtigt mange sociale ting, jeg ikke var en del af - og som jeg heller ikke helt følte, jeg kunne være en del af, fortæller den i dag 23-årige skuespiller.

- Man kan have været venner engang, og så kan man ikke længere ligesom mødes, fordi man er blevet så forskellige. Der var lang tid, hvor jeg tænkte: "Åh, skulle jeg dog bare have været der".

Men det var inderst inde et andet sted, hun gerne ville være.

Fanny Bornedal var kun syv år gammel, da hun fik sin første rolle. Det var i hendes fars, Ole Bornedals, drama "Kærlighed på film", og det vækkede hendes egen kærlighed til film.

Hun medvirkede i yderligere to Ole Bornedal-instruerede projekter, dramafilmen "Fri os fra det onde" og DR's filmatisering om slaget i 1864, inden hun fik sin første store rolle i julekalenderen "Den anden verden".

Fra at have været barneskuespiller fik hun sin første store rolle som ung kvinde i Aveny-T's teateropsætning af den norske ungdomssuccesserie "Skam".

Der - midt i de formative år - faldt følelserne på plads i Fanny Bornedal.

- Efter at have været meget alene i en periode og sådan: "Fuck, skulle jeg virkelig have droppet ud? Hvad med alle mine venner? Og tænk, hvis det ikke engang lykkes, og det ikke kommer til at gå", blev jeg en del af det her teaterfællesskab med de mennesker, der blev mine bedste nye venner, fortæller hun.

- Jeg kunne godt finde et fællesskab - det var bare andre steder, jeg skulle finde det. Og det er det, jeg synes, er noget af det fedeste ved at være skuespiller: Det er forholdet, man får, til sine medspillere og kolleger. Det sætter jeg meget stor pris på.

Fanny Bornedal nød derfor selvsagt at vende tilbage til optagelserne på den anden sæson af DR-dramaet "Carmen Curlers", som ruller over skærmen hver søndag.

Her er den autodidakte skuespiller tilbage i rollen som Kathrine, der går sine egne veje og opfordrer sine søskende, især lillebroren, der med største selvfølgelighed forventes at overtage forældrenes landbrug, til at gøre det samme.

- Nu hvor jeg sidder her, var det det rigtige, at jeg droppede ud, og det er det rigtige, at jeg skulle gennemgå en måske lidt ensom periode for at finde det, som jeg føler, er sådan et rigtig dejligt sted i mit liv med de helt rigtige venner og mennesker omkring mig, lyder det fra Fanny Bornedal.

- Det er jo livets finurlighed - man tager nogle valg, og så kan det gøre rigtigt ondt i rigtigt lang tid, og så lige pludselig giver det mening.

Fanny Bornedal afbryder slutningen på spørgsmålet om, hvorvidt valget har været det hele værd.

- Det er det heller ikke altid, indskyder hun.

Til december kan hun ses på biograflærredet i den længe ventede og overraskende efterfølger på Ole Bornedals kultklassiker "Nattevagten".

Herefter er kalenderen, hvad nogle vil kalde tom og andre beskrive som åben.

- Men sådan er det, konstaterer Fanny Bornedal.

- Og i sidste ende kan jeg bare ikke forestille mig at lave noget andet, siger hun så.

- Jeg har lyst til at være skuespiller, og jeg elsker at være på arbejde. Jeg elsker at dykke ned i karakterer, og jeg elsker at arbejde med instruktører.

- Så selv når de svære perioder kommer, hvor jeg bare tænker: "Åh nej, nej, nej", så vender jeg altid tilbage til det mindset, der er, at det er det, jeg vil og elsker, når jeg er i det.

Næste afsnit af "Carmen Curlers" kan ses på DR1 søndag klokken 21.00. Afsnittet er allerede tilgængeligt fra fredag morgen på DRTV.

/ritzau/

København, 26/11/2025 - 17:05

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

Kammerherre og hofjægermester er ærestitler, som tildeles af den siddende regent.

Med titlerne følger eksempelvis bestemte uniformer, brocher eller en symbolsk nøgle, som indikerer, at man er bærer af de kongelige titler.

Hofjægermestertitlen tildeles til udvalgte godsejere, mens titlen som kammerherre eller -dame oprindeligt var til en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker - det er dog i nutiden blot en ærestitel.

Hans Henrik Algreen-Ussing er ikke den eneste, der har måtte vinke farvel til sine titler.

Erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 også strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige meget hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 16:51

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek