Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 06/04/2021 - 16:51

De Konservative skifter ordførerskaber efter endt barsel

De Konservatives Mette Abildgaard overtager igen posten som politisk ordfører for partiet efter barsel.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

De Konservatives Mette Abildgaard vender tilbage fra barsel og bliver igen politisk ordfører. Hun fortsætter dog ikke som klima- og miljøordfører, den post går til Mona Juul.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse. Ud over posten som politisk ordfører og statsrevisor - en post der blev annonceret i marts - vil Mette Abildgaard være partiets ældreordfører.

- Vores ældre skal mødes og behandles med respekt og ordentlighed. De har bygget fundamentet for det rige og trygge samfund, vi har i dag, og vi skylder dem virkelig en værdig alderdom.

- Hvor de ses som enkelte individer og får frihed til at indrette deres alderdom, som de ønsker, skriver Mette Abildgaard i meddelelsen.

Før sin barsel var Mette Abildgaard ordfører for både miljø og klima. Dermed tegnede hun sit parti under de mange forhandlinger om eksempelvis en klimalov.

Posten som ordfører på klima og miljø ligger nu hos Mona Juul, der samtidigt er partiet erhvervsordfører.

- Stopper som klima- og miljøordfører, men det grønne vil altid bo i mig! Partiet forbliver heldigvis også præcis lige så grønt med Mona Juul på posterne!

- Men jeg har fået nye udfordringer, som mor til to, statsrevisor og ældreordfører, som kræver ændringer, skriver Mette Abildgaard på Twitter.

På samme medie skriver Mona Juul, at hun tager "med stolthed den grønne stafet - og kobler gerne sammen med erhverv."

Britt Bager, der skiftede til De Konservative fra Venstre tidligere på året, er udnævnt til ordfører for uddannelse, forskning og ungdomsuddannelser.

Tidligere Venstre-medlem nu konservativ Marcus Knuth, der har været politisk ordfører under Mette Abildgaards barsel, er partiets indfødsrets-, integrations-, udlændinge- og boligordfører.

Mette Abildgaard gik på barsel 1. august og er vendt tilbage i april.

De Konservative står i den seneste meningsmåling fra Voxmeter til 16,0 procent af stemmerne. Holder det til et valg vil det betyde, at partiet går fra 12 til 29 mandater i Folketinget.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek