Onsdag har Danmark været vært for et EU-topmøde, og aftenen rundes af med en middag på Amalienborg i København.

Kong Frederik og dronning Mary er værter for aftenens middag, der afholdes i anledningen af et møde torsdag i det europæiske politiske fællesskab (EPC).

Middagen afholdes i Christian VII's Palæ, og 41 stats- og regeringsledere er på gæstelisten.

De politiske gæster kan blandt andet se frem til en menu bestående af grønlandsk torsk, tang fra Kattegat og marsklam fra den danske vestkyst.

Det gælder blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ankom på den røde løber i selskab med formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og EU's præsident, Antonio Costa, der også er blandt de inviterede.

Middagen er ikke en gallamiddag, men i stedet en mere uformel arbejdsmiddag uden ordener og diademer, som er normal kutyme ved en officiel gallamiddag i royalt regi.

Efter onsdagens EU-topmøde og middag venter et topmøde i EPC-regi torsdag, hvor rundt regnet 50 lande samles i Bella Center i København.

Det europæiske politiske fællesskab er ikke et EU-forum, men et forum for næsten alle europæiske lande.

Fællesskabet blev dannet i 2022 på initiativ af Frankrigs præsident som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Målet med EPC var primært at give Ukraine, der ikke er medlem af EU, muligheden for at mødes i et politisk forum med netop EU-landene.

Storbritannien, der heller ikke er med i EU, er også med i det europæiske fællesskab.

Mødet på dansk grund er det syvende møde i EPC's levetid. EU kommer dog til at være repræsenteret ved torsdagens møde i form af EU-præsident Antonio Costa.

/ritzau/

Onsdag har Danmark været vært for et EU-topmøde, og aftenen rundes af med en middag på Amalienborg i København.

Kong Frederik og dronning Mary er værter for aftenens middag, der afholdes i anledningen af et møde i det europæiske politiske fællesskab (EPC).

Middagen afholdes i Christian VII's Palæ, og 41 stats- og regeringsledere er på gæstelisten.

De politiske gæster kan blandt andet se frem til en menu bestående af grønlandsk torsk, tang fra Kattegat og marsklam fra den danske vestkyst.

Det gælder blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ankom på den røde løber i selskab med formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og EU's præsident, Antonio Costa, der også er blandt de inviterede.

Middagen er ikke en gallamiddag, men i stedet en mere uformel arbejdsmiddag uden ordener og diademer, som er normal kutyme ved en officiel gallamiddag i royalt regi.

Efter onsdagens middag venter et topmøde i EPC-regi torsdag, hvor rundt regnet 50 lande samles i Bella Center i København.

Det europæiske politiske fællesskab er ikke et EU-forum, men et forum for næsten alle europæiske lande.

Fællesskabet blev dannet i 2022 på initiativ af Frankrigs præsident som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Målet med EPC var primært at give Ukraine, der ikke er medlem af EU, muligheden for at mødes i et politisk forum med netop EU-landene.

Storbritannien, der heller ikke er med i EU, er også med i det europæiske fællesskab.

Mødet på dansk grund er det syvende møde i EPC's levetid. EU kommer dog til at være repræsenteret ved torsdagens møde i form af EU-præsident Antonio Costa.

/ritzau/

* Tjek fakta. AI kan lyde overbevisende, men kan levere forkerte, forældede eller opdigtede svar. Krydstjek altid oplysningerne med andre, troværdige kilder.

* Vær kritisk over for bias. AI kan være præget af skævheder i data og give forudindtagede svar, for eksempel om køn, etnicitet eller politiske holdninger. Tag altid svarene med et gran salt.

* Pas på dine oplysninger. Indtast aldrig følsomme data som CPR-nummer, helbredsoplysninger eller bankinfo. Dine prompts kan blive gemt og brugt til at træne systemet.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Hvis du bakser med noget, der er svært at tale om, kan det virke oplagt at betro sig til en kunstig ven.

Men selv hvis en chatbot er god at støtte sig til, kan kunstig intelligens ikke erstatte læger eller psykologer - og du bør være varsom med, hvad du deler.

Det fortæller Thomas Hildebrandt, der er professor hos Department of Computer Science på Københavns Universitet.

- De her chatbots er programmeret til at finde den mest sandsynlige tekst som en forlængelse af det spørgsmål, du stiller den. Derfor kan det, den siger, virke meget reelt og give fin mening.

- Selve maskinen ved ikke selv, hvornår den siger noget sludder, fordi den ikke har nogen faglig kompetence for at kunne svare retvisende, siger han.

Et synspunkt, der deles af speciallæge Maria Krüger, som er næstformand og it-ordfører hos Dansk Selskab for Almen Medicin.

- En chatbot vil aldrig tilkendegive, at der er noget, den ikke kan svare på. Derfor finder den bare på noget, den selv mener, er rigtigt, og som passer ind i sammenhængen.

Hun fortæller også, at de AI-modeller, der bruges i øjeblikket, kan have tendens til at tale brugeren efter munden.

- Hvis en patient ikke har lyst til at tage til lægen, kan vedkommende ret let overbevise sig selv om, at det ikke er nødvendigt, fordi chatbotten let kan influeres til at understøtte den beslutning, siger Maria Krüger.

Men det kan også have den modsatte effekt. Det afhænger af, hvordan du formulerer dit spørgsmål.

- Skrækscenariet i sådan en situation er, at den siger noget helt forkert og faktisk giver anledning til at gøre dig mere utryg eller nervøs som resultat af det.

- Hvis du giver udtryk for, at der er noget alvorligt galt med dig, vil den formentlig give dig ret, fordi den er programmeret til at svare som forlængelse på spørgsmålet, siger Maria Krüger.

Ifølge Thomas Hildebrandt er det heller ikke ligegyldigt, hvem du frivilligt giver adgang til dine personfølsomme data.

Hvis du uploader din journal til en chatbot for at give en bedre indsigt i din lægehistorik, deler du samtidig dine oplysninger med nogle af verdens største virksomheder.

- De data, du deler, ender et sted og bliver sandsynligvis brugt internt af udviklerne. Dermed mister du kontrollen over, hvem der har adgang til dine personlige oplysninger, siger Thomas Hildebrandt.

Han mener, det er vigtigt, at man tænker sig om, når man interagerer med kunstig intelligens.

Udlevér ikke dine persondata, og forhold dig kritisk til det, der kommer retur.

- Tænk på samme måde, som hvis du spørger din nabo eller en tilfældig på gaden om et eller andet. Hav den sunde fornuft med, også selv om svaret lyder plausibelt.

- Hvis du er i tvivl om noget, der vedrører din sundhed, skal du henvende dig hos din læge eller en terapeut. Du kan godt bruge det som et supplement, men ikke som erstatning, siger Thomas Hildebrandt.

/ritzau fokus/