Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/06/2026 - 13:07

Yderligere to anholdt i sager om brande i Nordjylland i marts

Politiet har tidligere koblet to brande i Nordjylland i slut marts med en konflikt mellem LTF og Comanches.

Af: /ritzau/

Nordjyllands Politi har tirsdag anholdt to mænd, der er mistænkt for at være involveret i to formodet påsatte brande i Nordjylland i slutningen af marts.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

De anholdte er en 25-årig fra Vildbjerg og en 18-årig fra Herning.

De er mistænkt for at have haft en direkte rolle i brandattentater i henholdsvis Kølvrå 26. marts og Dronninglund 30. marts.

Tre personer er allerede varetægtsfængslet i sagen.

Politiet har tidligere koblet brandene til en konflikt mellem rockerklubben Comanches MC og den forbudte bande Loyal To Familia (LTF).

Ved branden i Kølvrå brændte en hund inde, og branden i Dronninglund er blevet beskrevet som eksplosionsagtig.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek