TV-2 var i topform og er kandidater til titlen "Hele Danmarks Partyband".

Sådan lyder Berlingskes anmeldelse af bandets udsolgte koncert i Royal Arena i København fredag aften.

Også Politikens anmelder roser fredagens koncert.

- Man skulle ikke mange takter ind i "Fri som fuglen", før man anede, at alle ens drømme om en TV-2-koncert anno 2025 nok ville blive indfriet, skriver anmelderen.

Politikens anmelder kvitterer med fem ud af seks hjerter.

Hos Berlingske får rockbandet med Steffen Brandt i front fem ud af seks stjerner.

- I Royal Arena var Steffen Brandt on fire. En 71-årig charmemagnet af Guds nåde. Håret, smilet, den hvide skjorte. Det hele sad, som det skulle, lyder det fra anmelderen.

Begge anmeldere hæfter sig ved, at bandet valgte at forbinde sangen "Hele verden fra forstanden" med den aktuelle verdenssituation.

De to aviser citerer Steffen Brandt for at sige, at USA har brug for hjælp.

Ifølge musikmediet Gaffa var fredagens koncert den hidtil største i bandets mere end 40 år lange karriere.

TV-2 udkom i 1981 med deres første album "Fantastiske Toyota" og tidligere i marts udkom det 20. album i rækken.

/ritzau/

Uge efter uge har Maria Fantino guidet dommere, deltagere, seere og publikum igennem årets "X Factor".

Fredag kulminerede sæsonen med finalen, hvor Oh Lands unge artist, Leslie Nguyen, snuppede sejren.

- Jeg har det godt. Og samtidig har jeg det, som om mit hoved er spaghetti. Jeg kan ikke engang finde de rigtige ord - der kører så meget adrenalin igennem mig. Det er sygt hektisk, men på en fed måde, jubler Maria Fantino.

Det er hendes anden sæson, efter at hun sidste år overtog tjansen fra Sofie Linde.

- Jeg plejer altid at være trist om vinteren, og det er "X Factor" den bedste kur imod. Tiden går bare så hurtigt, og nu hvor det hele er slut, har vi fået det smukkeste forår. Jeg kan mærke, at foråret er klar til at tage over. Og så glæder jeg mig til, at vi skal i gang igen.

Maria Fantino kunne nemlig til finalen afsløre, at både hun og programmet vender tilbage næste år.

Men først skal denne sæson sluttes ordentligt af.

- Jeg synes, jeg har fortjent en øl. Men jeg tror ikke ligefrem, jeg skal på Boogies i Odense. Jeg skal bare have stængerne op, og så glæder jeg mig til at få nogle jeans og nogle flade sko på, lyder det fra hende.

Der bliver dog ikke meget tid til at smække benene op. For Maria Fantino skal lave podcast med makkeren Christian Bonde, hun skal til New York med sine veninder, hun fylder 30, og så skal hun meget snart giftes.

Hendes kæreste gennem omkring 11 år, ingeniøren Emil Charlie Hansen, friede i maj 2024, og efter godt et års forlovelse kimer bryllupsklokkerne snart.

- Til efteråret skal vi på bryllupsrejse til Japan. Så der sker virkelig meget, og der er virkelig meget, jeg ser frem til, jubler Maria Fantino.

/ritzau/

* Stroke er en fælles betegnelse for blødning og blodprop i hjernen.

* Hvert år bliver cirka 12.000 danskere indlagt med et stroke. Det svarer til omkring 33 danskere om dagen.

* Hver femte dansker over 25 år vil på et tidspunkt opleve at få et stroke. Stroke er sjældnere for børn og unge under 25 år.

* 85 procent af strokes skyldes en blodprop i hjernen, mens 15 procent skyldes blødning i hjernen.

* Stroke er den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark, og den mest hyppige årsag til, at voksne får et handicap.

* 41 procent af danskerne kendte til mindst et symptom på stroke i september 2019, mens 75 procent kendte til mindst et symptom fem år senere. I samme periode er andelen, der kender tre symptomer, steget fra 3 procent til 22 procent.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Dansk Råd for Genoplivning og Red Hjernen.

/ritzau fokus/

Livet kan ændre sig på et splitsekund. Hvis du pludselig ikke kan bevæge armen eller taler usammenhængende, så kan det være tegn på en alvorlig sygdom.

I alt oplever én ud af fem danskere over 25 år på et tidspunkt at få et stroke. Det blev tidligere også kaldt et slagtilfælde. Stroke er en samlet betegnelse for blodpropper og blødninger ved hjernen.

I 2019 blev kampagnen "Red Hjernen" lanceret af Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden samt en styregruppe med førende danske eksperter.

Her blev remsen "stræk, snak, smil" introduceret. Den skulle lære danskerne at kende symptomerne på stroke og reagere hurtigt ved at ringe 1-1-2. Selv om det har spredt budskabet, så kan det stadig nå endnu længere ud.

Det fortæller Christina Rostrup Kruuse, der er forperson for Dansk Råd for Genoplivning, overlæge på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet.

- Vi har stadig en udfordring med, at flere ikke ringer 1-1-2. Når vi har spurgt til, hvorfor man ikke gør det, er svaret, at man ikke vil forstyrre, være til besvær og lige se det an. "Det kan ikke passe, at jeg får en blodprop". Milde symptomer kan dog stadig være en alvorlig sygdom, der skal handles på, siger hun.

Strokes kan have flere symptomer, men fælles er, at de opstår fra det ene sekund til det andet.

- De hyppigste symptomer er halvsidig lammelse enten i ansigtet eller kroppen. Det kan også være taleproblemer - enten at man ikke kan gøre sig forståelig eller ikke forstår ordene, man modtager, siger hun og fortsætter.

- Der er også andre symptomer som synsudfald, altså at noget af synsfeltet forsvinder, eller at man har dobbeltsyn. Det kan også være svimmelhed samt hovedpine og balanceproblemer, siger hun.

Ved et stroke er 85 procent af tilfældene blodpropper, mens 15 procent er blødninger. Ved en blodprop stoppes der for blod- og ilttilførsel til hjerneceller i blodkarrets forsyningsområde.

- Man kan forestille sig en blodprop som en prop i vandhanen. Lige pludselig kommer der ikke vand ud til afløbet. Ved en blodprop kommer der ikke blod ud til hjerneområderne, og så ophører de funktioner, som blodet forsyner, siger hun.

Det er vigtigt at reagere hurtigt, da det har afgørende betydning for behandlingen af et stroke. Det fortæller Helle Klingenberg Iversen, der er forperson for Dansk Stroke Selskab og overlæge på Rigshospitalet.

- Der er tidsgrænser for, hvornår man kan opløse en blodprop med medicin. Det kaldes trombolyse, siger hun.

Ellers kan blodproppen trækkes ud med kateter, hvis den er blevet for stor til, at medicinen kan virke.

- Ved trombolyse er grænsen 4,5 time, og hvis der er behov for at trække blodproppen ud er tidsgrænsen op til 24 timer, siger Helle Klingenberg Iversen og fortsætter:

- Hvis man går ud over tidsgrænserne, kan en stor del af hjernevævet være dødt, så der ikke er noget at redde.

Hun fortæller, at en stor risikofaktor er blodtrykket.

- Blodtrykket kan være lidt tricky, da man ikke altid kan mærke, at ens blodtryk er for højt, fordi kroppen vænner sig til det, hvis det er højt over en længere periode. Det er derfor vigtigt at få tjekket sit blodtryk, siger hun.

/ritzau fokus/