Spanien bør boykotte næste års Eurovision, hvis Israel deltager. Det siger den spanske kulturminister, Ernest Urtasun, mandag til spansk radio.

Dermed slutter Spanien sig til en række andre europæiske lande, der har truet med at trække sig fra den internationale sangkonkurrence.

- Vi må sikre os, at Israel ikke deltager i næste udgave af Eurovision, siger Urtasun ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Som Irland, Slovenien, Island og Holland bør Spanien ikke deltage, hvis det ikke lykkes os at udelukke Israel.

Fredag meddelte den hollandske tv-station Avrotros, at Holland ikke sender en deltager til næste års Eurovision, hvis Israel deltager.

I en udtalelse henviste Avrotros til "den igangværende alvorlige menneskelige lidelse i Gaza".

I Irland og Slovenien har de offentlige tv-stationer RTÉ og RTVSLO, som står for melodigrandprixet, også meldt ud, at landene ikke vil deltage, hvis Israel får lov til at deltage.

DR har ikke svaret direkte på, om Danmark vil deltage i Eurovision 2026, hvis Israels bidrag også deltager.

Men DR har oplyst, at man følger situationen tæt og drøfter den løbende med både nordiske public service-medier og European Broadcasting Union (EBU), der er arrangøren af sangkonkurrencen.

Israels deltagelse i Eurovision har gentagne gange været til debat, efter at krigen mellem Israel og Hamas brød ud i oktober 2023.

Blandt andet var der demonstrationer fra propalæstinensiske aktivister, både da konkurrencen blev afholdt i Sverige i 2024 og i Schweiz tidligere i år.

Den internationale sangkonkurrence skal efter planen holdes i den østrigske hovedstad, Wien, 16. maj næste år.

/ritzau/

Ifølge statistikken er den kendte podcastvært Peter Falktoft, der fyldte 40 år i midten af august, cirka midt i livet.

Derfor har han i den nye DR-podcast "Peter & Profeterne", der får premiere 17. september, sat en stribe modne mænd i stævne for at høre om deres liv og erfaringer.

Blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) på 82 år, den 58-årige racerkører Tom Kristensen og den 82-årige skuespiller Waage Sandø.

- Det værste, jeg kan forestille mig, er at gro fast og stagnere i den samme konforme rille. Spørger du mig, er nysgerrigheden det sidste, man må miste som menneske, altså lige før selvrespekten, siger Peter Falktoft i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Det har derfor været en ubetinget øjenåbner at tale med mænd, der har levet længere end mig. Mænd, som har stået i noget. Bakset med noget. Mænd, jeg kan lære af. Ikke nødvendigvis fordi de har alle svarene, men fordi de har stillet spørgsmålene før mig.

I programmerne deler gæsterne ud af tankerne om at blive ældre. Om forholdet til det forandrede spejlbillede, om at sammenligne sig med andre mænd og om hvad livet har lært dem, når krisen kradsede, lyder det om podcasten.

- Vi skal ikke kloge-Åge den med Gajol-æske-citater, men snarere tilberede en buffet, som lytterne kan gå om bord i, siger Peter Falktoft videre i pressemeddelelsen.

- Jeg lover, vi kommer til at lære vores velkendte legender på en helt ny facon: For er Poul Nyrup Rasmussen egentlig for gammel til sine sneakers? Hvorfor mener Tom Kristensen aldrig, man skal forsømme chancen for at gå på toilettet i hans alder? Og skal man overhovedet stoppe, mens legen er god?

Peter Falktoft fik sit gennembrud i P3-programmet "Monte Carlo" i 2012 med makkeren Esben Bjerre. I dag laver de udsendelsesrækken "Her går det godt" på podcastplatformen Podimo. Men nu vender Peter Falktoft således tilbage på public service-stationen med "Peter & Profeterne".

Første afsnit udkommer på DR Lyd 17. september. Derefter udkommer et nyt afsnit hver onsdag.

/ritzau/

Efter at have okset hjem fra arbejde og tryllet et nærende måltid frem, der nu står dampende klar på bordet, er der ikke noget bedre end at kunne kalde familien til samling med et: "Så er der mad!".

Til gengæld er reaktionen ikke altid som håbet. "Nej tak. Jeg er lige i gang med en leg", lyder det med korslagte arme fra familiens mindste.

Og så kommer måltidssituationen skævt fra start. Det kender Christian Schødts udmærket. Han er far til to, arbejder som madfar i en integreret institution og er aktuel med kogebogen "Bare én bid - grønnere børnemad".

Hans råd er at lære af pædagogernes knivskarpe rutiner.

- Det er svært at gå direkte fra at spille bold eller skærm, og så starter det altså i minus. Børnene har brug for et sceneskift, så man kan begynde et kvarter før med at sige: "Nu skal vi rydde op, vi skal snart spise" og så sætte gang i rutiner med at vaske hænder og dække bord.

- Det gør de også her i institutionen. Og det er enormt gavnligt at tænke ind, fortæller Christian Schødts, som er uddannet ernæringsassistent og også er kok i "Go' Morgen Danmark".

Når alle har fundet vej til middagsbordet, venter der en ny fælde, man let kan falde i.

- Som forælder kommer man tit til at gå frem og tilbage, fordi "jeg har også lige glemt vandkanden". Det giver ikke den ro, der skal til. På blå stue er alt sat frem på bordet, så man ikke skal rejse sig igen, fortæller han om dagligdagen i vuggestuen og børnehaven.

Når roen har indfundet sig ved spisebordet, bliver blikket hurtigt rettet mod børnenes tallerkener. Får de nu grøntsager nok? Og bliver de overhovedet mætte?

Men her kan du med fordel slå koldt vand i blodet.

- Man kan let blive så optaget af, at børnene spiser nok, at man sidder og siger: "Den der kunne du så godt lide sidste gang". Men man får lagt et pres ned over den stund, som ikke er fedt for ungerne, forklarer han.

Det samme gælder også med omvendt fortegn. Sætninger som: "Den her kunne du ikke så godt lide sidst, men nu har jeg gjort det her ved den i stedet", er heller ikke fordrende for, at børnene kan gå naturligt og umiddelbart til måltidet og tage for sig af det, de nu har lyst til i dag.

- Lad være med at italesætte det - bare gør det, lyder Christian Schødts' råd til at undgå det, han kalder madstress.

Selv om Christian Schødts til daglig laver mad i en integreret institution og har fundet frem til en række genveje til at gøre maden sjov og inkluderende - blandt andet ved at have børnene så meget som muligt med i køkkenet - så kan hans egne børn sagtens finde på at pille noget fra.

- Det skal der altid være plads til, siger han.

Han slår dog på tromme for, at man altid giver børnene en chance for at gå på opdagelse i maden. Også selv om de har rynket på næsen af den ret de forrige gange.

- Bare fordi August ikke plejer at spise den ret, så nytter det ikke noget at tage rugbrødet med ind til bordet fra start, siger han med henvisning til at have nogle sikre elementer med ved bordet, som man ved glider lettere ned.

- For nogle gange går der lige fem-ti minutter, før de begynder at spise det, siger han.

/ritzau fokus/

Du tør meget mere, end du tror, klinger måske som en lidt slidt kliché. Men mod er en muskel, du kan træne i hverdagen, og det er aldrig for sent at komme i gang.

Det argumenterer forfatterne bag den nye bog "Modig - Når noget er vigtigt" i hvert fald for.

Med udgangspunkt i teknikker fra blandt andet elitesportens verden kommer de med bud på, hvordan du øver dig i at handle i situationer, hvor frygten har det med at fastfryse dig.

- I dag taler vi i højere grad om mental styrke som værende den evne at være i stand til at gøre noget vigtigt og værdifuldt, selv når du mærker ubehag ved det, lyder det fra Jakob Hansen, der er sports- og præstationspsykologisk konsulent og medforfatter til bogen.

Første skridt til at blive modig i hverdagen - hvad end det drejer sig om at turde at springe ud som selvstændig eller tage en chance i kærligheden - er at blive bevidst om din hjernes trusselssystem, siger han.

Her skelner Jakob Hansen og hans medforfattere mellem to mekanismer, som de populært kalder for chimp og champ. Chimp er den primitive del, som instinktivt får dine alarmklokker til at blinke, hver gang du oplever noget, der før har været ubehageligt, eller når du står over for noget helt nyt og ukendt, der derfor føles utrygt.

Champ er omvendt den del af dig, der er i stand til at tænke rationelt og kreativt. Denne del er knyttet til dine indre værdier og moralske kompas. Hvor chimp holder dig tilbage i tryghedens navn, skubber champ på, for at du handler mere i overensstemmelse med dine værdier.

- Det er ligesom en slags speeder og bremse, der foregår på samme tid inde i hjernen, når vi nærmer os noget, der er vigtigt for os, forklarer Jakob Hansen.

I din stræben efter at blive mere modig i de situationer, hvor der er noget på spil for dig, handler det derfor om i højere grad at lade champ føre an, mens chimp laver ballade i baggrunden. Ignorér ikke frygten, men lad den heller ikke styre.

- Der er mange, der tror, at de skal vente med at handle, indtil de føler sig trygge, men så sker der aldrig noget, for frygten forsvinder aldrig helt, siger han.

Han gør samtidig klart, at det ikke skal lyde som en opfordring til, at du bare kaster dig hovedkulds ud i alt muligt uden at tænke dig om først.

Men ifølge ham får du et meningsfyldt liv, hvis du tør gøre det, der er vigtigt for dig, selv om du er bange. Det vigtige er at finde ud af, hvad du ægte ønsker at opnå i livet, og hvem du gerne vil være, og så forsøge at være modig, når du står over for en handling, der kan føre dig tættere på dine mål.

Helt lavpraktisk kan du lave en liste over dine ønsker for tilværelsen samt en liste over de situationer, hvor frygten stikker hovedet frem og lammer dig.

En øvelse herfra kan være at visualisere de svære situationer for dit indre blik og prøve at forestille dig, hvordan du kan tackle dem modigt.

Næste gang du befinder dig i en situation, hvor du mærker chimp-hjernen råbe vagt i gevær, kan du forsøge blot at registrere, at den er der uden at handle på den. Tag eventuelt en mikropause, hvor du trækker vejret og minder dig selv om, hvad du gerne vil.

Vær tålmodig med dig selv, råder Jakob Hansen, og husk, at livet er uforudsigeligt, ligegyldigt hvor modig du er.

- Der er ikke nogen garanti for succes. Det kan gå godt, og det kan gå skidt. Når du tør at handle på det, du gerne vil, opstår der et udfaldsrum, som du skal være villig til at gå ind i. Du kan ikke vente, til nervøsiteten er forsvundet, for så sker der ikke noget, siger han.

/ritzau fokus/