Målet var at slippe af med ghettostemplet, da boligforeningen Boliggården opsagde en lang række lejere i bebyggelsen Nøjsomhed i Helsingør.

Særligt frygtede boligforeningen, at Nøjsomhed ville ende som en såkaldt "hård ghetto" efter i flere år at have været på regeringens ghettoliste.

Men flere familier nægtede at flytte ud, da de i januar 2020 fik at vide, at de var blevet opsagt. Derfor har boligselskabet trukket lejerne i retten.

Læs her, hvornår et boligområde kommer på ghettolisten:

* Et boligområde betegnes som en ghetto, hvis det har mindst 1000 beboere, og hvis mere end 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.

Desuden skal mindst to af følgende fire kriterier være opfyldt:

* Mere end 40 procent af beboerne i alderen 18-64 år har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.

* Andelen af beboere dømt for brud på straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er mindst tre gange højere end landsgennemsnittet.

* Flere end 60 procent af beboerne i aldersgruppen 30-59 år har ikke yderligere uddannelse end grundskolen.

* Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i alderen 15-64 år (eksklusive studerende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst i hele regionen.

Hvis et boligområde gennem fire år har opfyldt betingelserne for at være en ghetto, betegnes det som et hårdt ghettoområde.

I så fald er det et krav, at boligområdet skærer ned i sine almene lejeboliger, så de almene boliger højst udgør 40 procent af områdets boliger i 2030.

Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

/ritzau/