Helsingør, 17/02/2025 - 14:11
Bandidos fik medlemmer til at underskrive hemmeligholdelsesaftale
Brud på tavshedsaftale i Bandidos koster en million kroner. Præsident mener ikke, at nogen har brudt aftalen.
Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Rockergruppen Bandidos har fået dets medlemmer til at underskrive en såkaldt hemmeligholdelsesaftale.
Det er kommet frem i Retten i Helsingør mandag, hvor gruppens europapræsident Michael Rosenvold - også kaldet Kokken - bliver afhørt i den såkaldte forbudssag mod Bandidos.
Hemmeligholdelsesaftalen betyder, at medlemmer og eksmedlemmer ikke må udgive bøger eller udtale sig om deres tid i Bandidos, uden at det bliver godkendt på et møde med personer i ledelsen af Bandidos.
Rosenvold forklarer, at aftalen blev indført, fordi Bandidos var træt af, at tidligere medlemmer tjente penge på at fortælle om deres tid i rockergruppen.
- Vi var irriterede over, at de først lavede nogle dumme ting og var blevet smidt ud af et chapter, og så skulle de drive plat på det, forklarer Michael Rosenvold.
Han nævner den tidligere Bandidos-rocker Brian Sandberg som en del af årsagen til, at hemmeligholdelsesaftalerne blev indført.
Brian Sandberg, der både har været en del af Hells Angels og Bandidos, har i bøger og medier udtalt sig om sin tid i Bandidos.
Specialanklager Lasse Biehl fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) vil vide, om det er fordi, de tidligere medlemmer taler dårligt om Bandidos.
- Nej, det er fordi, de taler om vores interne regler.
Straffen for at bryde hemmeligholdelsesaftalen er en bøde på en million kroner.
Rosenvold fortæller, at han ikke er bekendt med, at nogen har brudt aftalen, og at flere personer har fået lov til at tale offentligt om deres tid i rockerklubben.
Han har også selv underskrevet en hemmeligholdelsesaftale.
Mandag gennemgår anklageren også dokumenter med såkaldte guidelines for Bandidos.
Her rådes medlemmerne blandt andet til ikke at opfordre til vold og undgå at bruge udtrykket "snitches is a dying breed" (stikkere er en uddøende race, red.).
Anklageren vil med baggrund i det vide, hvordan Bandidos har det med folk, der taler med politiet.
- Jeg sidder jo selv her og taler med dem nu, siger europapræsidenten med et grin.
Han siger, at han dog ikke bryder sig om personer, der samarbejder med politiet. Det skyldes, at han er vokset op med sine bedsteforældre, der var modstandsfolk.
Derfor har han det ikke godt med "stikkere", siger han.
I forbudssagen forsøger anklagemyndigheden at bevise, at Bandidos er en forening, der har et ulovligt formål, og som derved kan opløses ved lov.
Sagen behandles over mere end 30 retsdage, og der ventes først en dom efter sommeren.
/ritzau/
