Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

London, 19/06/2026 - 04:31

Starmer-udfordrer er valgt til det britiske parlament

Andy Burnham, der vil udfordre Storbritanniens premierminister som Labour-formand, får et sæde i parlamentet.

Af: /ritzau/

Vejen er banet for et formandsopgør i partiet Labour mellem Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og Andy Burnham.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Andy Burnham, der er borgmester i Greater Manchester, har torsdag opnået valg til et ledigt sæde i det britiske parlament.

Først omkring klokken 04.15 natten til dansk tid blev resultatet offentliggjort, efter at stemmerne var talt op.

Pladsen i valgkredsen Makerfield var blevet ledig, efter at Labour-politikeren Josh Simons har valgt at forlade parlamentet.

Burnham anses for at være en stærk udfordrer til Starmer som Labour-formand og premierminister.

Men for at kunne udfordre den nuværende premierminister har det været nødvendigt for Andy Burnham at være medlem af parlamentet.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek