Holbæk, 22/06/2026 - 07:55
Motorcyklist dræbt efter ulykke med traktor
Traktor bakkede i Odsherred og blev ramt af motorcyklist søndag aften.
Af: /ritzau/
En motorcyklist mistede livet søndag aften, efter at han påkørte en traktor ved Nørre Asmindrup i Odsherred. Han blev 35 år.
Det oplyser politiet ifølge Ekstra Bladet.
Traktoren var ved at bakke på Brændtvej, da sammenstødet skete.
Motorcyklisten var død på stedet i ulykken, som politiet fik anmeldelse om lidt før klokken 19.
/ritzau/




