Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

19/01/2025 - 08:00

FAKTA: Digital svindel vokser

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

* 189.000 danskere blev i 2023 udsat for digital svindel. Tallet lå på 147.000 i 2022.

* 85.0000 danskere blev i 2023 snydt ved handel på webshops eller mellem privatpersoner. I 2022 lå det tal på 64.000.

* 76.000 danskere fik i 2023 misbrugt deres betalingsoplysninger. Året før var det 57.000.

* 27.000 danskere blev i 2023 udsat for kontaktbedrageri mod 13.000 i 2022. Kontaktbedrageri er, når offeret overfører penge til en svindler, som man har kontakt med over mail, sociale medier eller datingsider.

Kilder: Det Kriminalpræventive Råd, Offerundersøgelsen 2022 og 2023.

/ritzau fokus/

København, 22/07/2025 - 20:34

Sangeren Ozzy Osbourne er død - 76 år

Ifølge Sky News er den kendte britiske sanger død, få uger efter at han holdt sin afskedskoncert.

Sangeren Ozzy Osbourne er død i en alder af 76 år, skriver Sky News tirsdag.

Mediet citerer en besked fra hans familie.

- Det er med større tristhed, end ord kan beskrive, at vi bliver nødt til at meddele, at vores elskede Ozzy Osbourne er død denne morgen. Han var sammen med sin familie og omgivet af kærlighed.

- Vi ønsker, at alle respekterer vores families privatliv lige nu, står der.

Ozzy Osbourne afholdt 5. juli sin afskedskoncert på Villa Park i hjembyen Birmingham.

Her deltog kendte bands som Metallica, Guns n' Roses, Slayer og Pantera blandt mange i koncerten.

Koncerten sluttede med, at Ozzy Osbourne først spillede nogle numre med et soloband, og dernæst afsluttede han koncerten med at spille numre med sit tidligere band, Black Sabbath.

Under koncerten sad Ozzy Osbourne ned på en kongetrone, fordi han var for svækket til at stå op og synge.

Ozzy Osbourne, der egentlig hed John Michael Osbourne, led af Parkinsons.

Han blev i begyndelsen af 1970'erne kendt som forsanger i bandet Black Sabbath. Bandet blev med den originale besætning med Osbourne som sanger, Tony Iommi som guitarist, Gerry Butler på bass og Bill Ward på trommer legender og inspirationskilde for mange bands.

Ozzy Osbourne blev i slutningen af 1970'erne smidt ud af bandet på grund af sine problemer med alkohol og stoffer. Han vendte siden tilbage i forskellige anledninger og var med til at udgive albummet "13" i 2013.

I 1980'erne skabte han sig en stor solokarriere i heavy metal-genren, og hans succes fortsatte sidenhen.

I begyndelsen af dette årtusind nåede Ozzy Osbourne ud til et endnu større publikum, da han var hovedperson i realityserien "The Osbournes".

Serien handlede om hans egen familie med hans hustru og manager, Sharon, samt børnene Jack og Kelly.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 22/07/2025 - 20:17

Sky News: Ozzy Osbourne er død - 76 år

Ifølge Sky News er den kendte britiske sanger død, få uger efter at han holdt sin afskedskoncert.

Sangeren Ozzy Osbourne er død i en alder af 76 år, skriver Sky News tirsdag.

Han afholdt tidligere i juli sin afskedskoncert på Villa Park i hjembyen Birmingham.

Her deltog kendte bands som Metallica, Slayer og Pantera blandt mange i koncerten.

Ozzy Osbourne, der led af Parkinsons, blev i begyndelsen af 1970'erne kendt som forsanger i bandet Black Sabbath.

Han blev i slutningen af 1970'erne smidt ud af bandet, men vendte siden tilbage i forskellige anledninger.

I 1980'erne skabte han sig en stor solokarriere i heavy metal-genren, og hans succes fortsatte sidenhen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 22/07/2025 - 10:00

FAKTA: Danskernes bekymring for økonomien efter USA's præsidentvalg

* Bekymring for egen privatøkonomi: 31 procent af danskerne var bekymrede i december 2024, mens det i juni 2025 var 53 procent.

* Bekymring for Danmarks økonomi: 53 procent var bekymrede i december 2024, og i juni 2025 var det steget til 71 procent.

* Bekymring for verdensøkonomien: 59 procent var bekymrede i december 2024, og i juni 2025 var tallet 78 procent.

Kilde: Voxmeter-undersøgelse foretaget for Arbejdernes Landsbank.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 22/07/2025 - 10:00

Grubler du over økonomien? Det skal du vide netop nu

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Handelskrig og globale spændinger giver flere økonomiske bekymringer. Men ifølge økonomer er bekymringerne stort set overflødige - og i værste fald risikable.

Toldtrusler, skrantende aktiemarkeder og handelskrige i horisonten sætter sig ikke kun i os som en bekymring for verdensøkonomien.

Også i forhold til Danmarks økonomi og vores egen er vi i løbet af de seneste seks måneder blevet markant mere bekymrede.

Det viser en undersøgelse for Arbejdernes Landsbank, der med hjælp fra Voxmeter har taget temperaturen på vores bekymring for økonomien efter USA's præsidentvalg.

I dag svarer lidt mere end halvdelen af de adspurgte for eksempel, at de er mere bekymrede for økonomien efter det amerikanske præsidentvalg. I december gjaldt det 31 procent.

Men for mange vil grublerierne over, hvad de globale bevægelser egentlig betyder for både det danske og det private husholdningsbudget, være overflødige.

Det står nemlig ganske godt til med den danske økonomi, forklarer Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank

- Jeg anerkender, at man kan blive bekymret på grund af det, der sker rundt i verden, men når man kigger på det nære, er der ikke så meget at være bekymret over for langt de fleste.

Brian Friis Helmers beroligende ord skyldes flere ting. Blandt andet, at der i Danmark er rekordmange i arbejde. Derudover er inflationen faldet til ro, renterne peger nedad, og flere har oplevet pæne lønstigninger i år.

De er alle faktorer, der har en positiv indvirkning på Danmarks økonomi og dermed også privatøkonomien.

Ifølge privatøkonomen er der altså ingen grund til at lade toldtrusler og aktiemarkeder ødelægge nattesøvnen - eller lade bekymringerne påvirke vores adfærd som forbrugere.

Faktisk kan den udbredte bekymring ligefrem være en risikofaktor for økonomien, hvis det holder folk fra at bruge penge i detailhandlen eller købe ny bolig, påpeger han.

Men indtil nu er der godt gang i begge de markeder.

- Der er høje boligpriser, og niveauet på antal handler ligger på det højeste niveau i fire år, siger han.

Det afspejler sig også i Voxmeter-undersøgelsen. Her svarer 70 procent af de adspurgte danskere, at deres forbrug er uændret siden præsidentvalget i USA.

Det gør Brian Friis Helmer "fortrøstningsfuld".

Cheføkonom hos Danica Pension Mads Moberg Reumert forventer heller ikke, at vi er ved at skrue ned for forbruget eller spare unødigt op.

Dertil kommer, at mange vil få lidt flere penge mellem hænderne næste år, hvor en gruppe på omkring 300.000 danskere overgår fra at skulle betale topskat til mellemskat i stedet.

- Jeg kan godt sætte mig ind i bekymringerne med de geopolitiske spændinger, vi har. Men danskernes privatøkonomi står et ganske fint sted lige nu.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek

Privatliv