Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Bangkok, 12/07/2026 - 21:40

Brand i bar i Bangkok koster mindst 27 livet

Billeder viser voldsomme flammer og et helt udbrændt rum efter brand i den nordlige del af Bangkok.

Af: /ritzau/

En voldsom brand i en bar i Thailands hovedstad, Bangkok, har kostet mindst 27 mennesker livet tidligt mandag lokal tid.

Det siger myndigheder ifølge nyhedsbureauet AP.

Derudover er adskillige mennesker blevet bragt på hospitalet, siger premierminister Anutin Charnvirakul.

Årsagen til branden er stadig under efterforskning.

Billeder fra en frivillig side på Facebook knyttet til thailandske beredskaber viser store flammer ved en bygning og en stor sort røgsøjle, mens folk flygter.

Baren ligger i den nordlige del af millionbyen.

Billeder bragt af Sky News viser brandfolk, der går ind i et rum med store skader og nedbrændte møbler.

Det tog omkring en halv time at få branden under kontrol, siger myndighederne.

RITZAU

TjekDet - faktatjek