Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/06/2024 - 10:36

Lars Findsens spionthriller skal filmatiseres

Filmrettighederne til Lars Findsens roman "Skygger på Silkevejen" er blevet købt af SAM Productions.

Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Produktionsselskabet SAM Productions har købt filmrettighederne til romanen "Skygger på Silkevejen", der er skrevet af den hjemsendte spionchef Lars Findsen og forfatter Jacob Weinreich.

Det oplyser Politikens Forlag i en pressemeddelelse.

- Bogen er historien om en ægte dansk heltinde og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundne ved at passe på Danmark – samt en hyldest til dem, der gør netop det hver eneste dag. Derfor er jeg også rigtig glad for, at fortællingen bliver omsat til film, og at SAM Productions skal stå for det, siger Lars Findsen i pressemeddelelsen.

Romanen udkom i maj på Politikens Forlag.

Den var allerede inden sin udgivelse solgt til seks lande.

Direktør for SAM Productions Meta Louise Foldager Sørensen var ikke i tvivl om, at bogen skulle filmatiseres, fortæller hun.

- Jeg læste romanen i ét hug og var allerede på side 20 sikker på, at jeg kunne lave en fantastisk filmatisering ud af materialet, lyder det i pressemeddelelsen.

/ritzau/

København, 12/12/2025 - 19:05

Hædret komponist død efter længere tids sygdom

Marilyn Mazur modtog tidligere på året en ærespris for sin jazzmusik. Hun blev 70 år.

Den dansk-amerikanske komponist og orkesterleder Marilyn Mazur er fredag død efter længere tids sygdom.

Det oplyser hendes ægtemand, Klavs Hovman, og søn, Fabian Mazur, i en mail til Ritzau fredag aften.

Mazur blev nok især kendt for i løbet af 1980'erne at være en del af den berømte jazzmusiker Miles Davis' band.

I foråret modtog hun Musikforlæggernes Ærespris for sin jazzmusik. Prisen gives til en dansk musiker, der har gjort sig særligt bemærket.

- Det er et helt naturligt valg at tildele Marilyn Mazur Musikforlæggernes Ærespris 2025. Hun har været aktiv musiker og komponist på meget højt plan igennem hele livet, lød det dengang fra bestyrelsesleder for Musikforlæggerne, Ole Dreyer.

- Hun er uden sammenligning det fornemmeste danske kort på den globale jazzscene, sagde han videre.

Marilyn Mazur blev 70 år.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 12/12/2025 - 18:40

Hædret komponist død efter længere tids sygdom

Marilyn Mazur modtog tidligere på året en ærespris for sin jazzmusik. Hun blev 70 år.

Den dansk-amerikanske komponist og orkesterleder Marilyn Mazur er fredag død efter længere tids sygdom.

Det oplyser hendes ægtemand, Klavs Bovman, og søn, Fabian Mazur, i en mail til Ritzau fredag aften.

Mazur blev nok især kendt for i løbet af 1980'erne at være en del af den berømte jazzmusiker Miles Davis' band.

I foråret modtog hun Musikforlæggernes Ærespris for sin jazzmusik. Prisen gives til en dansk musiker, der har gjort sig særligt bemærket.

- Det er et helt naturligt valg at tildele Marilyn Mazur Musikforlæggernes Ærespris 2025. Hun har været aktiv musiker og komponist på meget højt plan igennem hele livet, lød det dengang fra bestyrelsesleder for Musikforlæggerne, Ole Dreyer.

- Hun er uden sammenligning det fornemmeste danske kort på den globale jazzscene, sagde han videre.

Marilyn Mazur blev 70 år.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 12/12/2025 - 08:00

FAKTA: Forskellige lertyper

* Der findes et væld af forskellige slags ler. Overordnet inddeles de i tre typer: lertøjsler, stentøjsler og porcelænsler.

* Dit valg er ler afhænger blandt andet af, hvor højt ovnen kan brænde.

* Smeltepunktet for lertøjsler er lavt, og det skal derfor ikke brændes ved så høje temperaturer som stentøjsler og porcelænsler, der begge har et højt smeltepunkt.

Kilde: cerama.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 12/12/2025 - 08:00

FAKTA: Hold fokus på processen

* Prøv at slippe dine egne forventninger til, hvordan det færdige resultat af din keramik skal se ud, og tillad dig selv at lege med leret, når du går i gang med at forme det.

* Lav måske en tegning forinden af, hvad du gerne vil lave, men brug den udelukkende som et startskud og ikke som et facit.

* Du kan også sagtens sætte hænderne i leret uden at have nogen som helst idé om, hvad du gerne vil lave. Prøv bare at lade hænderne prøve sig frem.

* Du kan altid klaske leret sammen og prøve igen, hvis du er utilfreds med det, du har formet.

* Men husk også, at kreationer i ler ofte ser håbløse ud helt op til den sidste finish. Nogle gange skal der ikke mere til end at lukke alle de små revner med tommelfingeren og køre en fugtig svamp hen over kanten på koppen, før den pludselig ser flot ud.

Kilde: Pi Bjørg, der er keramiker og forfatter til bogen "Keramik derhjemme - for alle".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek