Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/11/2024 - 08:00

Nikolaj Lie Kaas: Jeg er meget forbundet til Danmark

Nikolaj Lie Kaas er født og opvokset i Danmark, og her har han hjemme. Men som skuespiller har han hele verden som sin arbejdsplads.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Da Nikolaj Lie Kaas læste manuskriptet til Thomas Vinterbergs "Familier som vores", forvandlede siderne sig til et spejl, et vandspejl.

Serien udspiller sig i et Danmark, der er ved at drukne, og alle skal evakueres.

- Det er et gruopvækkende spørgsmål, som netop er med til, at jeg føler, at jeg investerer mig selv i det, og som forhåbentlig også er med til at få folk til at kigge på deres egen familierelationer, lyder det fra Nikolaj Lie Kaas, hvis egen familien består af hustruen Anne Langkilde og parrets to døtre.

- Jeg synes, det var en genial præmis - eller frygtelig jo, men genial i forhold til at stille spørgsmålet: "Hvad hvis det var os, der stod i en situation som den her?", for så bliver du følelsesmæssigt engageret, fordi det handler om dig og dit udgangspunkt.

De, der har råd, rejser til velhavende lande, mens de mindre velstillede er afhængige af det statsfinansierede program, der sender dem derhen, hvor der er plads.

Central for serien står en skilsmissefamilie med en datter, hvis far - portrætteret af Nikolaj Lie Kaas - både har kontanter og kontakter til at genhuse sig selv og sin nye familie i Paris modsat hendes mor - i skikkelse af Paprika Steen - der er freelancejournalist, men stressramt og dermed ikke har nogen indtægt og derfor skal sendes til Rumænien af staten.

Uanset økonomien rådes alle til at forlade landet, inden det er for sent.

- Jeg er selv meget forbundet til Danmark, det må jeg indrømme, lyder det fra Nikolaj Lie Kaas.

- Det er selvfølgelig, fordi ens familie er her, men jeg tror i og for sig, at min familie ville have det fint med at flytte til udlandet i en periode. Men jeg kan mærke, at der er en ånd, som er særlig i Danmark, og som man lærer at observere, jo mere man rejser.

- Så kan man mærke ... Det er nærmest uforklarligt for mig at sige, hvad det er, der gør det.

Nikolaj Lie Kaas dvæler nogle sekunder, inden han fortsætter:

- Det er den måde, vi ligesom ser os som et "vi" på, og de ting, man tager som en selvfølge. At man betaler sin skat. At man stopper fra fodgængere ... Helt basale ting, som man tager for givet. En selvfølgelighed, man oplever, er markant anderledes andre steder.

Nikolaj Lie Kaas er født og opvokset i Danmark, og her har han hjemme. Men som skuespiller har han hele verden som sin arbejdsplads. Selv dele af en dansk serie som "Familier som vores" er indspillet i udlandet.

Senest har Nikolaj Lie Kaas været i Sverige, hvor noget af Anders Thomsen Jensens kommende film, "Den sidste viking", er optaget.

Uanset hvor arbejdet bringer ham hen på kloden, er hjertet i Danmark, men der er altid en ting, han pakker med hjemmefra, som forankrer ham.

- Jeg sætter ikke nogen billeder op af mine børn. Men jeg er på min computer eller min telefon, så de er der jo altid. Men jeg har et lille keyboard, jeg spiller på, det tager jeg altid med, fortæller han.

At medvirke i en serie, som udspiller sig i en ikke så nær fremtid, hvor stigende vandstande presser danskerne fra hus og hjem, har fået Nikolaj Lie Kaas til at kigge tilbage.

- Jeg er blevet mere opmærksom omkring, hvor porøst alt er. Det er jo ikke en naturlov, at vi skal være trygge, konstaterer den prisvindende skuespiller.

- Det er jo meget kort tid, hvis man kigger på verdenshistorien, at man har kunnet tillade sig at kalde sig tryg. Alt har jo været liv og død i mange, mange år. Så jeg tror, det er meget naturligt at være alert på, hvad der må ske omkring i verden.

Den erfarne skuespiller kalder "Familier som vores" en af de ting, som har den største aktualitet af det, han har været med til at lave.

Under vandspejlet kan man drukne. Men over vandspejlet kan liv spire, og det er håbet, Thomas Vinterberg vander, lyder det fra Nikolaj Lie Kaas.

- Det er en serie, der håber på det bedste i alle mennesker. Det er også det, man så under pandemien, dengang man ikke anede, hvad det var, man havde med at gøre - folk ville igennem det, og de ville gøre det sammen.

- Ud over hvad der var af hamstring af toiletruller, når folk viste deres knap så pæne side, så var der en fantastisk samling på Danmark dengang. Det synes jeg også, serien er med til at fortælle.

Næste afsnit af "Familier som vores" sendes på TV 2 og TV 2 Play søndag.

/ritzau/

København, 27/11/2025 - 16:07

DR opruster korrespondentkorps med nye navne og lokationer

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Per Bang Thomsen bliver ny korrespondent i Norden, Matilde Kimer får ny base i Polen, Afrika-korrespondent flyttes, og så åbner DR fast kontor i Grønland.

DR sætter flere knappenåle på verdenskortet og øger den journalistiske tilstedeværelse i både nord, syd, øst og vest.

Et stærkere og mere strategisk placeret korrespondentkorps skal sikre endnu bedre dækning og forståelse af de globale forandringer, der former danskernes liv og samfund, lyder det fra DR i en pressemeddelelse.

- Fælles for alle de forandringer, vi foretager, er, at de skal sikre, at vi fortsat kan give danskerne en mangefacetteret og upartisk dækning af en foranderlig og uforudsigelig verden, forklarer konstitueret nyhedschef Kirsten Marie Svendsen i pressemeddelelsen.

DR's nuværende EU-analytiker, Per Bang Thomsen, bliver fra 1. marts mediets første Østersø- og Norden-korrespondent med base i Stockholm.

I foråret 2026 bliver Matilde Kimer Østeuropa-korrespondent med base i Polens hovedstad, Warszawa. Hun vil have hyppige ophold i Ukraine, tilføjer DR.

Til sommer vender DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, hjem efter syv år i Sydafrika. I den forbindelse flytter DR stillingen til Nairobi i Kenya, hvor DR ser et nyt potentiale for at dække Afrikas vækst, udfordringer og tendenser, lyder det.

En ny korrespondent skal starte op der i slutningen af 2026.

Endelig fortsætter DR med at have et fast kontor i Grønland. Det vil blive bemandet af skiftende reportere.

Oprustningen øger DR's korrespondentkorps, der for nu består af 14 faste korrespondenter, der dækker forskellige steder i verden.

Blandt andet fra baser i Berlin, Bruxelles, Tyrkiet, Libanon, Kina, Brasilien og USA samt med et kontor i Ukraines hovedstad, Kyiv, som Matilde Kimer i øjeblikket dækker sammen med skiftende reportere, inden hun skifter stilling fra Rusland- og Ukraine-korrespondent til Østeuropa-korrespondent.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 16:03

Lunkne anmeldelser af sidste sæson af Stranger Things

Mike Blake/Reuters

Netflix har frigivet nye afsnit af hitserien "Stranger Things". Anmelderne er kun afmålt begejstrede.

Det er mere end ni år siden, at første sæson af Netflix-serien "Stranger Things" udkom, og snart er det slut.

De første fire afsnit af femte sæson blev frigivet natten til torsdag, og når ottende og sidste afsnit bliver tilgængeligt på årets sidste dag, kommer der ikke flere.

Og det er måske meget godt, hvis man skal dømme efter de første anmeldelser af de nye afsnit.

Serien, der emmer af mystik, spænding og 80'er-nostalgi, følger en gruppe børn fra den lille by Hawkins i Indiana, der oplever en række overnaturlige fænomener, som er et resultat af mislykkede eksperimenter på et nærliggende forskningscenter.

Sidste sæson foregår fire år senere i fiktionens verden, men skuespillerne er i mellemtiden blevet unge voksne, og de forenes i et sidste opgør mod ærkeskurken Vecna.

Filmmagasinet Varietys anmelder glæder sig over gensynet med universet, men kritiserer den afsluttende sæson for at være for langtrukken og uden tilstrækkelig udvikling af historien eller karaktererne.

USA Today mener, at sæson fem er okay, men at man med rette kunne forlange mere.

- Men måske er det efter fire sæsoner og ni år rigeligt tilfredsstillende bare at se alle de markant ældre karakterer på en sidste cykeltur og se stort på logik og historiefortællingen, hedder det i anmeldelsen.

Herhjemme giver Soundvenue fire af seks stjerner og konstaterer, at "Stranger Things" ikke længere er, hvad den var engang.

- De grundlæggende kampe har længe kørt i tomgang, så alt afhænger af de følelser og den barndomsmagi, der altid har været seriens hjerte.

- Men det er svært, hvis ikke umuligt for voksenversionen af "Stranger Things" at levere denne magi, fordi den er vokset fra sig selv, lyder den foreløbige dom, inden de fire sidste afsnit frigives i den sidste uge op mod nytår.

Selv om enden altså nærmer sig for tv-serien, så kan fans af "Stranger Things"-universet glæde sig over, at der næste år er premiere på en ny, animeret serie ved navn "Stranger Things: Tales from '85", der bygger videre på historien og figurerne fra den oprindelige serie.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek