Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/11/2024 - 08:00

Nikolaj Lie Kaas: Jeg er meget forbundet til Danmark

Nikolaj Lie Kaas er født og opvokset i Danmark, og her har han hjemme. Men som skuespiller har han hele verden som sin arbejdsplads.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Da Nikolaj Lie Kaas læste manuskriptet til Thomas Vinterbergs "Familier som vores", forvandlede siderne sig til et spejl, et vandspejl.

Serien udspiller sig i et Danmark, der er ved at drukne, og alle skal evakueres.

- Det er et gruopvækkende spørgsmål, som netop er med til, at jeg føler, at jeg investerer mig selv i det, og som forhåbentlig også er med til at få folk til at kigge på deres egen familierelationer, lyder det fra Nikolaj Lie Kaas, hvis egen familien består af hustruen Anne Langkilde og parrets to døtre.

- Jeg synes, det var en genial præmis - eller frygtelig jo, men genial i forhold til at stille spørgsmålet: "Hvad hvis det var os, der stod i en situation som den her?", for så bliver du følelsesmæssigt engageret, fordi det handler om dig og dit udgangspunkt.

De, der har råd, rejser til velhavende lande, mens de mindre velstillede er afhængige af det statsfinansierede program, der sender dem derhen, hvor der er plads.

Central for serien står en skilsmissefamilie med en datter, hvis far - portrætteret af Nikolaj Lie Kaas - både har kontanter og kontakter til at genhuse sig selv og sin nye familie i Paris modsat hendes mor - i skikkelse af Paprika Steen - der er freelancejournalist, men stressramt og dermed ikke har nogen indtægt og derfor skal sendes til Rumænien af staten.

Uanset økonomien rådes alle til at forlade landet, inden det er for sent.

- Jeg er selv meget forbundet til Danmark, det må jeg indrømme, lyder det fra Nikolaj Lie Kaas.

- Det er selvfølgelig, fordi ens familie er her, men jeg tror i og for sig, at min familie ville have det fint med at flytte til udlandet i en periode. Men jeg kan mærke, at der er en ånd, som er særlig i Danmark, og som man lærer at observere, jo mere man rejser.

- Så kan man mærke ... Det er nærmest uforklarligt for mig at sige, hvad det er, der gør det.

Nikolaj Lie Kaas dvæler nogle sekunder, inden han fortsætter:

- Det er den måde, vi ligesom ser os som et "vi" på, og de ting, man tager som en selvfølge. At man betaler sin skat. At man stopper fra fodgængere ... Helt basale ting, som man tager for givet. En selvfølgelighed, man oplever, er markant anderledes andre steder.

Nikolaj Lie Kaas er født og opvokset i Danmark, og her har han hjemme. Men som skuespiller har han hele verden som sin arbejdsplads. Selv dele af en dansk serie som "Familier som vores" er indspillet i udlandet.

Senest har Nikolaj Lie Kaas været i Sverige, hvor noget af Anders Thomsen Jensens kommende film, "Den sidste viking", er optaget.

Uanset hvor arbejdet bringer ham hen på kloden, er hjertet i Danmark, men der er altid en ting, han pakker med hjemmefra, som forankrer ham.

- Jeg sætter ikke nogen billeder op af mine børn. Men jeg er på min computer eller min telefon, så de er der jo altid. Men jeg har et lille keyboard, jeg spiller på, det tager jeg altid med, fortæller han.

At medvirke i en serie, som udspiller sig i en ikke så nær fremtid, hvor stigende vandstande presser danskerne fra hus og hjem, har fået Nikolaj Lie Kaas til at kigge tilbage.

- Jeg er blevet mere opmærksom omkring, hvor porøst alt er. Det er jo ikke en naturlov, at vi skal være trygge, konstaterer den prisvindende skuespiller.

- Det er jo meget kort tid, hvis man kigger på verdenshistorien, at man har kunnet tillade sig at kalde sig tryg. Alt har jo været liv og død i mange, mange år. Så jeg tror, det er meget naturligt at være alert på, hvad der må ske omkring i verden.

Den erfarne skuespiller kalder "Familier som vores" en af de ting, som har den største aktualitet af det, han har været med til at lave.

Under vandspejlet kan man drukne. Men over vandspejlet kan liv spire, og det er håbet, Thomas Vinterberg vander, lyder det fra Nikolaj Lie Kaas.

- Det er en serie, der håber på det bedste i alle mennesker. Det er også det, man så under pandemien, dengang man ikke anede, hvad det var, man havde med at gøre - folk ville igennem det, og de ville gøre det sammen.

- Ud over hvad der var af hamstring af toiletruller, når folk viste deres knap så pæne side, så var der en fantastisk samling på Danmark dengang. Det synes jeg også, serien er med til at fortælle.

Næste afsnit af "Familier som vores" sendes på TV 2 og TV 2 Play søndag.

/ritzau/

København, 05/12/2025 - 11:29

Jødisk museum får penge til at styrke unges viden og bekæmpe antisemitisme

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Dansk Jødisk Museum modtager millionbeløb som led i tværministeriel handlingsplan mod antisemitisme.

Dansk Jødisk Museum har modtaget 5,4 millioner kroner til fem nye projekter, der skal styrke oplysning om jødisk liv og historie i Danmark.

Det oplyser museet i en pressemeddelelse.

Det sker som led i en tværministeriel handlingsplan mod antisemitisme.

- Viden og oplysning er et afgørende værn mod fordomme og antisemitisme. Det er virkeligt glædeligt, at vi nu for alvor kan omsætte igangsatte initiativer til blivende ressourcer, siger Janus Møller Jensen, direktør for Dansk Jødisk Museum, i pressemeddelelsen.

Midlerne er en del af regeringens samlede indsats mod antisemitisme fra 2022. Siden har museet fået støtte til flere projekter på området.

2. december i år præsenterede regeringen en ny handlingsplan med 17 initiativer, der skal bekæmpe antisemitisme.

Den nye handlingsplan omfatter blandt andet initiativer målrettet børn og unge.

Museets projekter skal afvikles i årene 2026 til 2028 og omfatter blandt andet videreudvikling af eksisterende undervisningstilbud til folkeskoler og gymnasier.

Tre af projekterne er museets egne. Her formidler museet om blandt andet jødiske begravelsespladser.

I et af de nye projekter vil Dansk Jødisk Museum i de kommende år samarbejde med Koldkrigsmuseet Langelandsfortet om de polske flygtninge, som kom til Danmark i 1970'erne.

Der vil også blive indledt et samarbejde med Museum Nordsjælland om en ny særudstilling med navnet "Oktober 1943", hvor publikum vil få fortalt historier gennem lys, lyd og lugte.

Oktober 1943 var den måned under den tyske besættelse af Danmark, hvor besættelsesmagten iværksatte en aktion for at arrestere danske jøder.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 05/12/2025 - 11:22

Bremen Teater øger indtjening med mange gæster på natklub

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bremen Teater har øget sin indtjening til tre millioner kroner ved at skrue op for antallet af arrangementer.

Bremen Teater har afholdt flere arrangementer i den seneste sæson, og det har fået indtjeningen til at stige.

I regnskabsåret 2024/2025 tjente teateret lige knap tre millioner kroner, hvilket er en stigning på næsten 66 procent sammenlignet med året før.

Det viser Bremen Teaters regnskab, som er blevet offentliggjort fredag.

Ledelsen skriver i regnskabet, at den anser årets resultat som "yderst tilfredsstillende".

- Resultatet afspejler et meget højt aktivitetsniveau for såvel shows i salen samt gæsteantal i natklubben, lyder det videre.

I sæsonen 2024/2025 er der blevet afholdt 327 arrangementer i salen på Bremen Teater og 82 natklubaftener på teaterets natklub, Natbar.

Hertil kommer ifølge regnskabet omkring 30 arrangementer på caféen Kolme, som også drives af Bremen Teater.

Samlet set har Bremen Teater afholdt omkring 440 arrangementer i sæsonen, lyder det.

Sæsonen før blev der samlet afholdt 337 arrangementer.

Bremen Teater danner ramme om alt fra comedy, koncerter og teaterforestillinger til foredrag og debatarrangementer. Teateret huser også af og til konferencer og møder.

Bremen Teater har adresse på Vesterbro i København.

Salen på Bremen Teater har plads til 644 personer og har tidligere været en biograf.

Natklubben Natbar holder åbent hver fredag og lørdag i teaterets foyer.

Bremen Teater er ejet af blandt andre sanger og sangskriver Niels Hausgaard, komiker Frank Hvam og musiker Simon Kvamm.

Ejerkredsen står også bag det københavnske spillested Hotel Cecil.

Regnskabet for Hotel Cecil er også blevet offentliggjort fredag. Her er underskud blevet vendt til et overskud på cirka 300.000 kroner i regnskabsåret 2024/2025.

I regnskabet lyder det, at der er blevet skruet markant op for antallet af koncerter, mens antallet af klubaftener er faldet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

FAKTA: Fire fif der booster smagen

* Tilsæt krydderierne først, når du skal stege noget, og lad dem stege lidt, inden du tilføjer resten af ingredienserne.

* Damp grøntsager i stedet for at koge dem, så bevarer de mere smag.

* Tilføj andet end vand, når du koger noget. Det kan være krydderier eller urter.

* Brug både olie og smør, når du steger. Smør giver smag, og olie sørger for, at maden ikke brænder så nemt på.

Kilde: bogen "Spis bedre end din nabo" af Julia Prokopenko.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

Slip sanserne løs i køkkenet og spar penge på indkøb

Der er besparelser at hente på madkontoen, hvis du tør at springe ud i intuitiv madlavning, siger kok og forfatter.

Du vinder både tid og penge ved at lade din intuition lede dig på vej, når du bikser aftensmaden sammen.

Det mener i hvert fald kok og madiværksætter Julia Prokopenko, der er kendt som vært på DR-programmet "Danmarks nye livret".

Nu er hun aktuel med bogen "Spis bedre end din nabo", der rummer tip til, hvordan du i højere grad kan skifte stringente opskrifter ud med ren mavefornemmelse.

- Når vi ikke følger opskrifter, lader vi sanserne fortælle os, om vi er på rette kurs eller ej. På den måde kan madlavning blive en form for meditation, men det kræver, at man vælger at stole på sig selv i stedet for opskriften, siger Julia Prokopenko.

Hendes guide tager udgangspunkt i de fire p'er: prepping, produkt, proces og parring.

Prepping handler om at opbygge et solidt lager af smagsgivere, som du altid har ved hånden. Det kan være alt fra diverse krydderier og olier til tahin, sennep og honning.

Det vigtige er, at du har grundsmagene repræsenteret - surt, sødt, salt, bittert og umami.

- En pose gulerødder og et kyllingebryst på tilbud kan du få til at smage af så mange forskellige ting, hvis du har de her smagsgivere. Så udvid dit forrådskammer, lyder opfordringen fra Julia Prokopenko.

Produkt dækker over, at du tilegner dig en grundviden om de fødevarer, du kokkerer med. På den måde ved du, hvilke ingredienser der kan erstatte hinanden, så du bruger, hvad du allerede har i køleskabet, og ikke farer ud for at købe ekstra ind.

- Et græskar opfører sig på samme måde, som rodfrugter gør. Det vil sige, at du godt kan erstatte græskar med gulerod, mens du for eksempel ikke kan erstatte græskar med agurk, fordi agurken opfører sig anderledes, forklarer hun.

Du hjælper dig selv ved at tænke i råvarefamilier. Tilhører råvarer den samme familie, kan de med høj sandsynlighed afløse hinanden. Står du og mangler kefir til en ret, kan det nemt erstattes med et andet syrnet mælkeprodukt, såsom cremefraiche eller neutral yoghurt.

Men som med alle andre færdigheder kræver det øvelse, og du skal turde at teste ting af i køkkenet, understreger Julia Prokopenko.

- Det er erfaringen, der gør, at du udvikler et kompas, og så skal du ikke være så bange for, at noget går galt, siger hun.

P nummer tre er proces. Når du forstår de forskellige madlavningsprocesser, er det lettere for dig at freestyle. Det handler om at forstå forskellen på, hvad der sker med en råvare, når du for eksempel koger, bager eller steger den.

- Græskar smager for eksempel meget forskelligt, alt efter hvilken proces du bruger til at tilberede det, siger Julia Prokopenko.

Det sidste p står for parring, og det går i sin enkelthed ud på, at du formår at sammensætte et måltid, så det går op i en højere enhed. Her kommer du ifølge Julia Prokopenko langt ved at tænke i teksturer og grundsmage.

- Grunden til, at vi ikke bare kan ignorere det trin, er, at vi er biologisk og kulturelt betinget, i forhold til hvad vi anser som værende et tilfredsstillende måltid, siger hun og fortsætter:

- Kombinationen af noget surt, sødt, salt sammen med noget cremet og sprødt er egentlig bare det, der skal til, for at vores hjerner er tilfredse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek