Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/11/2024 - 08:00

Nikolaj Lie Kaas: Jeg er meget forbundet til Danmark

Nikolaj Lie Kaas er født og opvokset i Danmark, og her har han hjemme. Men som skuespiller har han hele verden som sin arbejdsplads.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Da Nikolaj Lie Kaas læste manuskriptet til Thomas Vinterbergs "Familier som vores", forvandlede siderne sig til et spejl, et vandspejl.

Serien udspiller sig i et Danmark, der er ved at drukne, og alle skal evakueres.

- Det er et gruopvækkende spørgsmål, som netop er med til, at jeg føler, at jeg investerer mig selv i det, og som forhåbentlig også er med til at få folk til at kigge på deres egen familierelationer, lyder det fra Nikolaj Lie Kaas, hvis egen familien består af hustruen Anne Langkilde og parrets to døtre.

- Jeg synes, det var en genial præmis - eller frygtelig jo, men genial i forhold til at stille spørgsmålet: "Hvad hvis det var os, der stod i en situation som den her?", for så bliver du følelsesmæssigt engageret, fordi det handler om dig og dit udgangspunkt.

De, der har råd, rejser til velhavende lande, mens de mindre velstillede er afhængige af det statsfinansierede program, der sender dem derhen, hvor der er plads.

Central for serien står en skilsmissefamilie med en datter, hvis far - portrætteret af Nikolaj Lie Kaas - både har kontanter og kontakter til at genhuse sig selv og sin nye familie i Paris modsat hendes mor - i skikkelse af Paprika Steen - der er freelancejournalist, men stressramt og dermed ikke har nogen indtægt og derfor skal sendes til Rumænien af staten.

Uanset økonomien rådes alle til at forlade landet, inden det er for sent.

- Jeg er selv meget forbundet til Danmark, det må jeg indrømme, lyder det fra Nikolaj Lie Kaas.

- Det er selvfølgelig, fordi ens familie er her, men jeg tror i og for sig, at min familie ville have det fint med at flytte til udlandet i en periode. Men jeg kan mærke, at der er en ånd, som er særlig i Danmark, og som man lærer at observere, jo mere man rejser.

- Så kan man mærke ... Det er nærmest uforklarligt for mig at sige, hvad det er, der gør det.

Nikolaj Lie Kaas dvæler nogle sekunder, inden han fortsætter:

- Det er den måde, vi ligesom ser os som et "vi" på, og de ting, man tager som en selvfølge. At man betaler sin skat. At man stopper fra fodgængere ... Helt basale ting, som man tager for givet. En selvfølgelighed, man oplever, er markant anderledes andre steder.

Nikolaj Lie Kaas er født og opvokset i Danmark, og her har han hjemme. Men som skuespiller har han hele verden som sin arbejdsplads. Selv dele af en dansk serie som "Familier som vores" er indspillet i udlandet.

Senest har Nikolaj Lie Kaas været i Sverige, hvor noget af Anders Thomsen Jensens kommende film, "Den sidste viking", er optaget.

Uanset hvor arbejdet bringer ham hen på kloden, er hjertet i Danmark, men der er altid en ting, han pakker med hjemmefra, som forankrer ham.

- Jeg sætter ikke nogen billeder op af mine børn. Men jeg er på min computer eller min telefon, så de er der jo altid. Men jeg har et lille keyboard, jeg spiller på, det tager jeg altid med, fortæller han.

At medvirke i en serie, som udspiller sig i en ikke så nær fremtid, hvor stigende vandstande presser danskerne fra hus og hjem, har fået Nikolaj Lie Kaas til at kigge tilbage.

- Jeg er blevet mere opmærksom omkring, hvor porøst alt er. Det er jo ikke en naturlov, at vi skal være trygge, konstaterer den prisvindende skuespiller.

- Det er jo meget kort tid, hvis man kigger på verdenshistorien, at man har kunnet tillade sig at kalde sig tryg. Alt har jo været liv og død i mange, mange år. Så jeg tror, det er meget naturligt at være alert på, hvad der må ske omkring i verden.

Den erfarne skuespiller kalder "Familier som vores" en af de ting, som har den største aktualitet af det, han har været med til at lave.

Under vandspejlet kan man drukne. Men over vandspejlet kan liv spire, og det er håbet, Thomas Vinterberg vander, lyder det fra Nikolaj Lie Kaas.

- Det er en serie, der håber på det bedste i alle mennesker. Det er også det, man så under pandemien, dengang man ikke anede, hvad det var, man havde med at gøre - folk ville igennem det, og de ville gøre det sammen.

- Ud over hvad der var af hamstring af toiletruller, når folk viste deres knap så pæne side, så var der en fantastisk samling på Danmark dengang. Det synes jeg også, serien er med til at fortælle.

Næste afsnit af "Familier som vores" sendes på TV 2 og TV 2 Play søndag.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek