Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/11/2024 - 08:00

Nikolaj Lie Kaas: Jeg er meget forbundet til Danmark

Nikolaj Lie Kaas er født og opvokset i Danmark, og her har han hjemme. Men som skuespiller har han hele verden som sin arbejdsplads.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Da Nikolaj Lie Kaas læste manuskriptet til Thomas Vinterbergs "Familier som vores", forvandlede siderne sig til et spejl, et vandspejl.

Serien udspiller sig i et Danmark, der er ved at drukne, og alle skal evakueres.

- Det er et gruopvækkende spørgsmål, som netop er med til, at jeg føler, at jeg investerer mig selv i det, og som forhåbentlig også er med til at få folk til at kigge på deres egen familierelationer, lyder det fra Nikolaj Lie Kaas, hvis egen familien består af hustruen Anne Langkilde og parrets to døtre.

- Jeg synes, det var en genial præmis - eller frygtelig jo, men genial i forhold til at stille spørgsmålet: "Hvad hvis det var os, der stod i en situation som den her?", for så bliver du følelsesmæssigt engageret, fordi det handler om dig og dit udgangspunkt.

De, der har råd, rejser til velhavende lande, mens de mindre velstillede er afhængige af det statsfinansierede program, der sender dem derhen, hvor der er plads.

Central for serien står en skilsmissefamilie med en datter, hvis far - portrætteret af Nikolaj Lie Kaas - både har kontanter og kontakter til at genhuse sig selv og sin nye familie i Paris modsat hendes mor - i skikkelse af Paprika Steen - der er freelancejournalist, men stressramt og dermed ikke har nogen indtægt og derfor skal sendes til Rumænien af staten.

Uanset økonomien rådes alle til at forlade landet, inden det er for sent.

- Jeg er selv meget forbundet til Danmark, det må jeg indrømme, lyder det fra Nikolaj Lie Kaas.

- Det er selvfølgelig, fordi ens familie er her, men jeg tror i og for sig, at min familie ville have det fint med at flytte til udlandet i en periode. Men jeg kan mærke, at der er en ånd, som er særlig i Danmark, og som man lærer at observere, jo mere man rejser.

- Så kan man mærke ... Det er nærmest uforklarligt for mig at sige, hvad det er, der gør det.

Nikolaj Lie Kaas dvæler nogle sekunder, inden han fortsætter:

- Det er den måde, vi ligesom ser os som et "vi" på, og de ting, man tager som en selvfølge. At man betaler sin skat. At man stopper fra fodgængere ... Helt basale ting, som man tager for givet. En selvfølgelighed, man oplever, er markant anderledes andre steder.

Nikolaj Lie Kaas er født og opvokset i Danmark, og her har han hjemme. Men som skuespiller har han hele verden som sin arbejdsplads. Selv dele af en dansk serie som "Familier som vores" er indspillet i udlandet.

Senest har Nikolaj Lie Kaas været i Sverige, hvor noget af Anders Thomsen Jensens kommende film, "Den sidste viking", er optaget.

Uanset hvor arbejdet bringer ham hen på kloden, er hjertet i Danmark, men der er altid en ting, han pakker med hjemmefra, som forankrer ham.

- Jeg sætter ikke nogen billeder op af mine børn. Men jeg er på min computer eller min telefon, så de er der jo altid. Men jeg har et lille keyboard, jeg spiller på, det tager jeg altid med, fortæller han.

At medvirke i en serie, som udspiller sig i en ikke så nær fremtid, hvor stigende vandstande presser danskerne fra hus og hjem, har fået Nikolaj Lie Kaas til at kigge tilbage.

- Jeg er blevet mere opmærksom omkring, hvor porøst alt er. Det er jo ikke en naturlov, at vi skal være trygge, konstaterer den prisvindende skuespiller.

- Det er jo meget kort tid, hvis man kigger på verdenshistorien, at man har kunnet tillade sig at kalde sig tryg. Alt har jo været liv og død i mange, mange år. Så jeg tror, det er meget naturligt at være alert på, hvad der må ske omkring i verden.

Den erfarne skuespiller kalder "Familier som vores" en af de ting, som har den største aktualitet af det, han har været med til at lave.

Under vandspejlet kan man drukne. Men over vandspejlet kan liv spire, og det er håbet, Thomas Vinterberg vander, lyder det fra Nikolaj Lie Kaas.

- Det er en serie, der håber på det bedste i alle mennesker. Det er også det, man så under pandemien, dengang man ikke anede, hvad det var, man havde med at gøre - folk ville igennem det, og de ville gøre det sammen.

- Ud over hvad der var af hamstring af toiletruller, når folk viste deres knap så pæne side, så var der en fantastisk samling på Danmark dengang. Det synes jeg også, serien er med til at fortælle.

Næste afsnit af "Familier som vores" sendes på TV 2 og TV 2 Play søndag.

/ritzau/

København, 10/12/2025 - 23:15

Humoren svigter i komedie om mandekamp mod kvindelig dominans

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Satiren rammer langtfra rent i Frederikke Aspöcks sorte komedie om kønsroller, mener anmeldere.

Der er for få gode grin i den nye komediefilm "Mand op!" fra instruktør Frederikke Aspöcks hånd.

Det mener en række anmeldere, som kvitterer med mellem to og fire stjerner ud af seks.

Filmen beskrives som en sort komedie om en gruppe mænd, der er frustrerede over, at kvinder i deres øjne har fået alt for meget magt i samfundet.

I løbet af filmen bliver deres mandekamp mere og mere voldsom, og temaet rammer noget i tidsånden, mener flere af anmelderne.

Men satiren rammer ikke rent, skriver Børsens anmelder, som giver filmen tre stjerner.

- Man griner ikke nok af de eskalerende handlinger, som de frustrerede mænd sætter i gang. De er gennemgående utroværdige, ligegyldige og uforstående.

Filmen ender med at sætte sig mellem to stole - satire og alvor - og svigter på begge fronter, lyder det fra Filmmagasinet Ekko. Her har anmelderen også givet tre stjerner til filmen, der får premiere torsdag.

Berlingske er helt nede på to stjerner.

- Komikken er fortvivlende lav, skriver avisens anmelder.

Mere tilfredse er man hos Politiken og Kristeligt Dagblad. Politiken kalder det modigt at stikke hånden ned i den hvepserede, som en diskussion om kønsroller kan være, mens Kristeligt Dagblad skriver, at filmen er et velkomment forsøg på at tale om et giftigt emne.

Men Kristeligt Dagblads anmelder bemærker også, at filmen mangler gode grin.

- Et langt stykke hen ad vejen er svagheden ved "Mand op!", at Frederikke Aspöck og Lars Husum virker mere interesseret i at debattere end i at være sjove. Filmen savner de to-tre-fire velorkestrerede scener, som løfter resten og kan sælge filmen til et bredt publikum, lyder det.

Lars Husum har skrevet manuskriptet til filmen. Det gjorde han også til Aspöcks komedie "De frivillige" om fængselsindsatte fra 2019, som fik en bedre medfart hos anmelderne.

I denne omgang er de ikke lige så imponerede af duoen, men til gengæld får Mikkel Boe Følsgaard, som spiller hovedrollen Rasmus, ros for sit skuespil.

/ritzau/

Læs Mere >>

Reykjavik, 10/12/2025 - 18:12

Island slutter sig til boykot af Eurovision med israelsk deltagelse

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Island vil ikke deltage ved Eurovision 2025. Det vil Holland, Irland, Spanien og Slovenien heller ikke.

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

I en pressemeddelelse skriver RUV, at den offentlige debat i Island har gjort det klart, at hverken glæde eller fred vil vinde frem, hvis tv-stationen deltager i Eurovision.

- Sangkonkurrencen og Eurovision har altid haft til formål at forene den islandske nation, men det står nu klart, at dette mål ikke kan opnås, og det er på dette programrelaterede grundlag, at beslutningen er taget, skriver RUV.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

Det er tv-stationerne, der er medlemmer af EBU, som afgør, om deres lande deltager i Eurovision.

Det er ikke besluttet om den islandske sangkonkurrence Söngvakeppnin vil blive afholdt i 2026. Det er normalt vinderen af den konkurrence, som repræsenterer Island ved Eurovision.

I Danmark er det DR, som afholder Dansk Melodi Grand Prix, hvor den danske repræsentant til Eurovision findes.

DR har tidligere oplyst, at man ikke har planer om at boykotte Eurovision fra dansk side.

DR har dog hele tiden sagt, at mediets deltagelse er betinget af en række forhold, herunder et "stærkt internationalt fællesskab", sikkerhed og en apolitisk ramme om konkurrencen.

Næste års Eurovision skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet fik sin debut i 1973.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

FAKTA: Emojis i retssager

* Flere retssager i udlandet og herhjemme har vist, at emojis kan spille en stor rolle, når domstole vurderer intentioner og handlinger.

* I 2023 blev en landmand i Saskatchewan i Canada idømt en bøde, fordi han havde svaret med en tommel op-emoji, efter at han havde fået tilsendt en kontrakt via sms. Landmanden hævdede, at han blot bekræftede modtagelsen. Men en dommer vurderede, at emojien udgjorde en juridisk bindende aftale. Han blev dømt til at betale 82.000 canadiske dollar - omkring 350.000 kroner - for ikke at have leveret korn som aftalt.

* 29. oktober 2024 fik en 16-årig pige 30 dages betinget fængsel ved Retten i Aalborg for billigelse af et terrorangreb, fordi hun i en kommentar på Facebook skrev "Yass" med en smiley med hjerteøjne og et palæstinensisk flag til Ekstra Bladets opslag om Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Kilder: Ritzau, CBC og BBC.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

Vær varsom: Emojis kan tolkes forskelligt

Matthias Balk/Ritzau Scanpix

Emojis er blevet et internationalt sprog i den digitale tidsalder, men de tilsyneladende uskyldige ikoner kan opfattes forskelligt.

For mange, der modtager en snemand-emoji på Snapchat, betyder den typisk bare vinter. Men for en pusher handler det om forretning, for snemanden er en kode for kokain.

Små ikoner kaldet emojis kan gøre beskeder og opslag på sociale medier mere levende og personlige. De udtrykker følelser og stemninger.

Men afhængigt af blandt andet alder, kontekst og kulturelle forskelle kan en emoji tolkes forskelligt af afsender og modtager.

En tommel op kan for nogle signalere opbakning, mens andre opfatter den som et dovent og dermed uhøfligt svar. Derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan en emoji fortolkes, hvis du er i tvivl.

Sådan lyder rådet fra Sandra Halskov, der er fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og online risikoadfærd hos Center for Digital Pædagogik.

- Hvis vi betragter emojis som et sprog, fungerer de på samme måde som andre sprog. Betydningen afhænger af kontekst, kulturelle normer og relationen mellem afsender og modtager, siger hun og fortsætter:

- Et eksempel er emojien, der forestiller et dødningehoved. For en midaldrende person betyder den typisk død. Men for en yngre person betyder emojien, at noget er dødsens sjovt.

Andre bruger en emoji, der illustrerer, at man griner så meget, at man får tårer i øjnene, for at vise, at noget er virkelig sjovt.

Men ifølge Sandra Halskov opfatter de unge den typisk som en boomer-emoji. En boomer betegner oprindeligt en person, der er født under det store babyboom i årene efter Anden Verdenskrig, men bruges i dag uformelt om nogen, der virker gammeldags.

- På samme måde som en emoji kan ord også betyde noget forskelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og i hvilken kontekst ordet bliver brugt, siger hun.

Hvis du vil være sikker på, at du har tolket en emoji rigtigt, kan du altså spørge afsenderen nysgerrigt, hvordan vedkommende forstår den.

Sandra Halskov vurderer, at denne nysgerrighed især kan være vigtig mellem forælder og barn:

- Et godt eksempel på misforståede emojis var efter Netflix-serien "Adolescence", hvor 100-emojien blev gjort til noget, der har at gøre med incel-miljøet.

Incels betegner mænd, der hader kvinder, fordi de typisk ikke har haft succes med det modsatte køn.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, et barn bruger den emoji.

- Flere forældre blev bekymrede for, om deres børn var blevet eksponeret for kvindehadske incel-miljøer, hvis barnet brugte de samme emojier som i serien. Men det var jo slet ikke tilfældet, siger Sandra Halskov.

Mere generelt betyder 100-emojien blot "helt sikkert" eller "helt enig", tilføjer hun.

Hun understreger, at man aldrig bør bruge tilstedeværelsen eller fraværet af en bestemt emoji til at be- eller afkræfte en bekymring for eksempel om radikalisering.

Selv om det kan hjælpe at søge en definition af en emoji på nettet, vurderer hun, at det ikke nødvendigvis er den rigtige fortolkning, da betydningen kan variere. Ifølge Sandra Halskov vil det bedste derfor være at spørge afsenderen, hvis man kommer i tvivl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek