Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

21/12/2024 - 10:00

Udnyt den kolde tid til at spotte kølige rum i hjemmet

Det er en god idé at tjekke huset for kolde områder, når vinteren sætter ind. Du kan selv teste eller få målt temperaturforskelle på bygningens overflader.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Når temperaturen for alvor falder udenfor, er det en oplagt tid at tjekke huset for kolde områder og vurdere, om der er behov for energirenovering.

Måske mærker du, at det trækker fra et vindue, eller at varmen forsvinder et eller flere steder i huset.

Det fortæller Henrik Bisp, som er fagekspert hos Videncentret Bolius.

- I vinterhalvåret opholder mange sig mere indenfor, og det er en god mulighed for at tjekke huset igennem, siger han.

- Når det er koldt udenfor, kan man få lavet en såkaldt termografisk undersøgelse.

Det er et termisk kamera, der kan måle temperaturforskelle på bygningens overflader både indvendigt og udvendigt. Det egner sig bedst, når der er varme på huset og koldt udenfor.

Du kan også selv kontrollere, om der er utætheder mellem vindueskarm og vinduesramme.

- Åbn vinduet, placer en strimmel papir i vindueskarmen, og luk vinduet igen. Træk så i papiret, siger Henrik Bisp.

Hvis du uden problemer kan trække papiret ud, kan det betyde, at vinduet ikke lukker helt tæt.

Det er en god idé at være opmærksom på, om vinduer og døre i hjemmet er helt tætte. For de udgør en væsentlig del af husets klimaskærm, der beskytter mod blæst, vand og frost.

Det siger Mads Okking, som er udviklingskonsulent i arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk.

- Tætningslister, vandnæser og bundstykker i døre samt fuger omkring døre og vinduer er særligt udsatte og bør blive tjekket, siger han.

Mange af os tænder stearinlys her i den søde juletid. Det stearinlys kan du bruge til at tjekke, om døre og vinduer er helt tætte.

- Hvis flammen blafrer, når du holder et stearinlys foran et lukket vindue, kan det være et tegn på, at tætningslisterne er utætte, siger Mads Okking.

- Skulle det være tilfældet, er det nemt at udskifte tætningslister. Hvis man ellers har hænderne rigtigt skruet på, kan man godt selv gøre det. Ellers bør man kontakte en fagmand.

Han forklarer, at der skal en del til i dag, før man bør overveje at skifte vinduerne helt. Det kan i nogle tilfælde være nok blot at udskifte glassene.

- Alle huse kræver vedligeholdelse. Og det er typisk bedst at vedligeholde sin bolig løbende, siger han.

- De seneste 30-40 år har vores måde at vedligeholde boligen på ændret sig sammenlignet med tidligere. Det har noget at gøre med, at vi ikke bor så længe i den samme bolig. Derfor overlader vi i større grad vedligeholdelsen til de næste ejere.

Når et hus så står i flere årtier uden den nødvendige løbende vedligeholdelse, kan det blive nødvendigt med større udskiftninger for at udbedre mangler, vurderer Mads Okking.

- Det er ofte meget billigere, hvis man løbende selv vedligeholder eller får fagfolk til det, siger han.

Her i den kolde tid tænder vi også for varmen i boligen.

Hvis dit hus har en jordvarmepumpe eller luft til vand-varmepumpe, råder Mads Okking til, at du overholder det årlige eftersyn:

- Det er for at sikre, at varmeanlægget er indstillet korrekt, så det er energieffektivt, men også for at undgå, at det går ned nu her, når man mest har brug for det.

/ritzau fokus/

Oslo, 19/12/2025 - 10:07

Den norske kronprinsesse forberedes på lungetransplantation

Lise åserud/Ritzau Scanpix

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har i syv år haft en lungesygdom, der nu kræver en transplantation.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit lungesygdom er kraftigt forværret, og derfor skal hun efter alt at dømme have en lungetransplantation.

Det siger Mette-Marit til den norske tv-station NRK.

Sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet, og derfor forbereder lægerne hende på en lungetransplantation, lyder det.

- Vi har haft en række drøftelser i efteråret om en lungetransplantation. Det er det nye, at vi begynder at nærme os det stadie, siger kronprinsessen til NRK.

Mette-Marit fortæller desuden, at det mentalt har været "en lang proces" at acceptere udfaldet.

- Jeg har altid håbet, at vi ville være i stand til at holde sygdommen i skak. Men nu er udviklingen gået hurtigere, end både lægerne og jeg havde håbet på.

- Bare tanken, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, siger hun.

Kronprinsessen blev for syv år siden diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, der ikke kan helbredes.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Kronprins Haakon beskriver den seneste udvikling i sygdommen som en sorgproces for kongefamilien.

- Det er klart, at for os, der elsker Mette-Marit og ønsker, at hun skal det have godt, er det smertefuldt, at tingene bliver sværere.

- Når vi sidder stille, kan det se ud til, at hun har det helt fint. Men vi kan se, at hun kæmper mere med vejrtrækningen, siger kronprinsen til NRK.

Han forklarer, at det blandt andet ikke længere er muligt at dyrke skiløb eller gå på vandreture, som kronprinsparret tidligere har gjort sammen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Oslo, 19/12/2025 - 10:03

Den norske kronprinsesse forberedes på lungetransplantation

Lise åserud/Ritzau Scanpix

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har i syv år haft en lungesygdom, der nu kræver en transplantation.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit lungesygdom er kraftigt forværret, og derfor skal hun efter alt at dømme have en lungetransplantation.

Det siger Mette-Marit til den norske tv-station NRK.

Sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet, og derfor forbereder lægerne hende på en lungetransplantation, lyder det.

- Vi har haft en række drøftelser i efteråret om en lungetransplantation. Det er det nye, at vi begynder at nærme os det stadie, siger kronprinsessen til NRK.

Mette-Marit fortæller desuden, at det mentalt har været "en lang proces" at acceptere udfaldet.

- Jeg har altid håbet, at vi ville være i stand til at holde sygdommen i skak. Men nu er udviklingen gået hurtigere, end både lægerne og jeg havde håbet på.

- Bare tanken, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, siger hun.

Kronprinsessen blev for syv år siden diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, der ikke kan helbredes.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek