Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

21/12/2024 - 10:00

Udnyt den kolde tid til at spotte kølige rum i hjemmet

Det er en god idé at tjekke huset for kolde områder, når vinteren sætter ind. Du kan selv teste eller få målt temperaturforskelle på bygningens overflader.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Når temperaturen for alvor falder udenfor, er det en oplagt tid at tjekke huset for kolde områder og vurdere, om der er behov for energirenovering.

Måske mærker du, at det trækker fra et vindue, eller at varmen forsvinder et eller flere steder i huset.

Det fortæller Henrik Bisp, som er fagekspert hos Videncentret Bolius.

- I vinterhalvåret opholder mange sig mere indenfor, og det er en god mulighed for at tjekke huset igennem, siger han.

- Når det er koldt udenfor, kan man få lavet en såkaldt termografisk undersøgelse.

Det er et termisk kamera, der kan måle temperaturforskelle på bygningens overflader både indvendigt og udvendigt. Det egner sig bedst, når der er varme på huset og koldt udenfor.

Du kan også selv kontrollere, om der er utætheder mellem vindueskarm og vinduesramme.

- Åbn vinduet, placer en strimmel papir i vindueskarmen, og luk vinduet igen. Træk så i papiret, siger Henrik Bisp.

Hvis du uden problemer kan trække papiret ud, kan det betyde, at vinduet ikke lukker helt tæt.

Det er en god idé at være opmærksom på, om vinduer og døre i hjemmet er helt tætte. For de udgør en væsentlig del af husets klimaskærm, der beskytter mod blæst, vand og frost.

Det siger Mads Okking, som er udviklingskonsulent i arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk.

- Tætningslister, vandnæser og bundstykker i døre samt fuger omkring døre og vinduer er særligt udsatte og bør blive tjekket, siger han.

Mange af os tænder stearinlys her i den søde juletid. Det stearinlys kan du bruge til at tjekke, om døre og vinduer er helt tætte.

- Hvis flammen blafrer, når du holder et stearinlys foran et lukket vindue, kan det være et tegn på, at tætningslisterne er utætte, siger Mads Okking.

- Skulle det være tilfældet, er det nemt at udskifte tætningslister. Hvis man ellers har hænderne rigtigt skruet på, kan man godt selv gøre det. Ellers bør man kontakte en fagmand.

Han forklarer, at der skal en del til i dag, før man bør overveje at skifte vinduerne helt. Det kan i nogle tilfælde være nok blot at udskifte glassene.

- Alle huse kræver vedligeholdelse. Og det er typisk bedst at vedligeholde sin bolig løbende, siger han.

- De seneste 30-40 år har vores måde at vedligeholde boligen på ændret sig sammenlignet med tidligere. Det har noget at gøre med, at vi ikke bor så længe i den samme bolig. Derfor overlader vi i større grad vedligeholdelsen til de næste ejere.

Når et hus så står i flere årtier uden den nødvendige løbende vedligeholdelse, kan det blive nødvendigt med større udskiftninger for at udbedre mangler, vurderer Mads Okking.

- Det er ofte meget billigere, hvis man løbende selv vedligeholder eller får fagfolk til det, siger han.

Her i den kolde tid tænder vi også for varmen i boligen.

Hvis dit hus har en jordvarmepumpe eller luft til vand-varmepumpe, råder Mads Okking til, at du overholder det årlige eftersyn:

- Det er for at sikre, at varmeanlægget er indstillet korrekt, så det er energieffektivt, men også for at undgå, at det går ned nu her, når man mest har brug for det.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek