Ingen af de andre Forræder-deltagere kan hamle op med Helge Adam Møller, når det kommer til livserfaring.

Den 82-årige tidligere folketingspolitiker og jægersoldat har prøvet lidt af hvert gennem tiden.

Aktuelt kan man følge ham i TV 2's underholdningsprogram, hvor bedrag og løgn gennemsyrer spillet.

- Jeg opdagede, at der er langt mere troværdighed og sandhed i Folketinget, end der er på Forræder-slottet, siger Helge Adam Møller.

Han har selv en lang politisk karriere bag sig, hvor han fra 1984 til 2011 var medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti.

- Løgne sker da enkelte gange i politik, men heldigvis ikke så meget som i "Forræder", fortæller han med et grin og fortsætter:

- Jeg har altid holdt mig til sandheden, men indimellem behøver man ikke at fortælle hele sandheden, siger han.

Så hvor han i sit politiske embede mener, at han altid har holdt sig fra at lyve, har en lille løgn i det private liv nogle gange været nødvendig.

- Jeg har tre søstre, og når de indimellem har haft en rædselsfuld frisure og har skullet til en stor fest, så har jeg alligevel sagt: "Hold kæft, det ser godt ud", gengiver han.

- Det er vel en nødløgn, men det er en god nødløgn.

Ud over sin erfaring fra politik har det også været Helge Adam Møllers færdigheder fra fortiden som jægersoldat, der har hjulpet ham i "Forræder".

Det viser sig især i de praktiske udfordringer, der opstår i spillet. Som da seks deltagere i første afsnit er bundet til pæle, mens de andre skal befri deres medspillere.

- Når der bliver sagt: "Gå i gang!", farer de andre rundt som en flok forvirrede høns uden nogen plan, fortæller han.

- Så er det, at jeg råber: "Holdt!" og fordeler opgaverne ud.

Selv om det er mere end 50 år siden, at Helge Adam Møller forlod Jægerkorpset, har det præget hele hans liv.

- Men det forsvinder langsomt. Jeg kan huske, at de første ti år efter at jeg forlod Jægerkorpset, skulle jeg sætte mig i et hjørne, når jeg kom ind i et lokale, siger han og fortsætter:

- Man måtte aldrig have et vindue eller en dør bagfra, fordi det var der, man kunne blive overrasket fra.

Når Helge Adam Møller flyver, sætter han sig stadig på en gangplads, så han kan gribe ind, hvis flyet skulle blive kapret.

Trods de gamle vaner lader han ikke bekymringerne tage over. Alligevel synes han, at det er rart at være forberedt på det værste.

- Det er ligesom, når regeringen nu anbefaler, at vi allesammen skal preppe og have forsyninger liggende til tre dage. Der er maksimalt én procent sandsynlighed for, at der sker noget, men hvis det sker, er det altså meget rart at være forberedt, siger han og konstaterer med et glimt i øjet:

- Derfor har jeg otte flasker champagne og noget kaviar derhjemme, så jeg kan klare mig tre dage.

"Forræder" kan ses hver fredag, hvor der kommer nye afsnit på TV 2 og TV 2 Play.

/ritzau/

Kong Frederik er natten til fredag dansk tid med til at markere 80-året for de atombomber, der blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.

Ledsaget af Hiroshimas borgmester, Kazumi Matsui, har kongen lagt en krans ved et mindesmærke i byen. Det sker under en mindehøjtidelighed i storbyen.

Det fremgår af billeder fra nyhedsbureauet Reuters.

Senere på natten vil kongen besøge et museum, der dokumenterer konsekvenserne af atombomberne. Det fremgår af kongehusets hjemmeside.

Det var amerikanske bombefly, der kastede atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945. Titusindvis af mennesker mistede livet.

Kong Frederik indledte onsdag et tiltrædelsesbesøg i Japan. Her var han i Japans hovedstad, Tokyo, hvor han deltog i en række besøg med fokus på bæredygtig fødevareproduktion, gastronomi, grøn energi og life science.

Torsdag var kongen med til den officielle åbning af Danmarksdagen på verdensudstillingen Expo 2025 i Osaka. Her holdt han åbningstalen.

Kongen fik også en guidet tur rundt i den nordiske pavillon på verdensudstillingen. Her kan man få et indblik i nordiske værdier og løsninger inden for eksempelvis grøn omstilling, innovation og bæredygtighed.

Under tiltrædelsesbesøget er kong Frederik ledsaget af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V), og erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Ministrene deltager alle i forskellige aktiviteter under besøget i Japan.

Kong Frederiks besøg afrundes senere fredag i det kejserlige palads, hvor Japans kejser Naruhito modtager kongen til en middag.

Også i 1998 besøgte han kejser Naruhito, der på daværende tidspunkt var kronprins, ligesom kong Frederik selv var det.

Kongens første officielle udlandsbesøg som kronprins i 1987 gik ligeledes til Japan.

/ritzau/

* Tallene viser samlet udbetalt beløb, antal borgere, der skal have penge tilbage, samt gennemsnitligt beløb.

* 2024: 25,4 milliarder kroner, 3,8 millioner borgere, 6621 kroner.

* 2023: 25,7 milliarder kroner, 3,9 millioner borgere, 6585 kroner.

* 2022: 25,5 milliarder kroner, 3,8 millioner borgere, 6600 kroner.

* 2021: 19,9 milliarder kroner, 3,7 millioner borgere, 5435 kroner.

* 2020: 19,5 milliarder kroner, 3,6 millioner borgere, 5422 kroner.

* 2019: 17,4 milliarder kroner, 3,4 millioner borgere, 5179 kroner.

Kilde: Skattestyrelsen.

/ritzau fokus/

Inden længe får 3,8 millioner danske skatteydere udbetalt i alt 25,4 milliarder kroner i overskydende skat.

Når årsopgørelsen lander hvert år i marts, sidder titusinder i kø til selvbetjening på skat.dk for at se det endelige resultat.

Som regel skal størstedelen af skatteyderne have penge tilbage. Og det er ikke helt tilfældigt, fortæller chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO Henning Boye Hansen:

- Danskerne er vilde med at få deres egne penge tilbage på den måde. For mig er det også et tegn på, hvor sund privatøkonomien er i de danske familier, der ikke mangler pengene i det daglige.

Også skatteminister Rasmus Stoklund (S) vurderer, at mange danskere foretrækker at være på den sikre side og betale lidt for meget i skat.

- Men det bedste vil nok være, hvis man har nogenlunde styr på sin forskudsopgørelse og hverken betaler for meget eller for lidt i skat, så man får en korrekt udbetaling af de penge, man skal bruge i løbet af året, siger han.

De seneste år er det samlede beløb, der betales tilbage i overskydende skat, steget meget.

I 2021 blev der udbetalt 19,9 milliarder kroner. Det beløb steg til over 25 milliarder kroner i 2022 og er ikke faldet siden.

Henning Boye Hansen fortæller, at skattesystemet er konstrueret på en måde, der som udgangspunkt udløser overskydende skat.

Det er en del af forklaringen på, hvorfor så mange danskere får penge tilbage.

- Når vi får vores trækprocent med forskudsopgørelsen i november hvert år, runder systemet automatisk op til nærmeste hele krone, siger han.

- Hvis trækprocenten er 36,1, bliver den rundet op til 37. Det betyder, at vi alle bliver trukket lidt for meget i skat hver måned, siger han.

Men derudover vælger mange selv at betale ekstra i skat for at undgå restskat.

- Der vil være nogle, som venter med at indtaste fradrag, så de i løbet af året tvinger sig selv til at betale mere i skat, siger han.

- En anden metode, jeg kender flere, der gør brug af, er at få lønkontoret på arbejdspladsen til at sætte trækprocenten op fra for eksempel 37 til 39 procent.

Ifølge Henning Boye Hansen er det egentlig en effektiv måde at spare penge op på.

- Jeg tror, mange danskere gør det med udgangspunkt i ordsproget ude af øje, ude af sind, siger han.

- Hvis pengene i stedet løbende kom ind på lønkontoen, ville fristelsen for at bruge dem på noget andet også være større.

De seneste år er der i gennemsnit blevet udbetalt mellem 6000 og 7000 kroner i overskydende skat.

- Det er jo ikke en formue, men er man to, har man lidt ekstra penge til sommerferien, når pengene udbetales i april, siger Henning Boye Hansen.

Det er dog ikke altid en god idé at betale for meget i skat. Det er ofte bedre at prioritere at få betalt en eventuel dyr gæld med høj rente.

- Har man kviklån eller andre dyre lån, er det klart, at det er en dårlig idé at betale for meget i skat, hvis alternativet er, at man kan afdrage gælden hurtigere ved at få pengene udbetalt, siger han.

Også privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer vurderer, at det som regel giver mest mening at betale gæld af hurtigere.

- De renteudgifter, man sparer på den måde, er jo et sikkert afkast - altså en økonomisk gevinst, siger han.

- Har man ikke gæld, kan man afhængig af beløbets størrelse overveje at lægge pengene til side som en økonomisk buffer eller forsøde tilværelsen en smule med restaurantbesøg, wellness eller oplevelser.

Hans overordnede anbefaling er dog, at man skal stræbe efter at betale en så korrekt skat som muligt.

Overskydende skat udbetales i år fra 25. april.

/ritzau fokus/