Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/12/2022 - 08:00

Hurtig læge- eller psykologhjælp? Så tjek lige din pensionsordning

Forældre får i stigende grad hjælp fra psykologer og læger online til dem selv og deres børn. Den mulighed er en del af flere pensionsordninger.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

De fleste danskere har en pensionsordning gennem deres arbejde, som skal sikre en ekstra indtægt ved siden af folkepensionen, når man en dag forlader arbejdsmarkedet.

Men en pensionsordning kan i nogle tilfælde også hjælpe hele husstanden, inden man bliver pensioneret.

Mange pensionsordninger giver nemlig hurtigere adgang til for eksempel en psykolog og læge udenom lange ventetider i det offentlige sundhedssystem.

Og det er flere pensionskunder begyndt at opdage og gøre brug af, lyder det fra de tre største pensionsselskaber her i landet.

Børn vil i de fleste tilfælde også være omfattet af en sundhedsløsning i deres forældres pensionsordninger.

Hos Danica Pension er onlinekonsultationer til børn af pensionskunder mere end fordoblet på et år fra 1200 til 3000.

Camilla Thind Sunesen, der er chef for koncept- og sundhedsudvikling hos Danica Pension, siger, at lange ventetider i det offentlige system kan være en årsag til stigningen.

- Tålmodigheden med ventetid i det offentlige sundhedsvæsen er mindre hos forældre med børn end hos voksne generelt, siger hun og tilføjer:

- Hvis vores børn har ondt i sjælen og behov for at tale med en psykolog, har de færreste forældre tålmodighed til at vente måneder på at få en tid. Det skal være her og nu, og det er helt sikkert en væsentlig årsag til, at vi oplever denne markante stigning i børnekonsultationer.

Danica Pensions løsning giver mulighed for, at man kan komme i kontakt online med en psykolog eller læge, efter at man har bestilt tid. Man kan også få hjælp fra en diætist.

Du vil normalt kunne se på dit pensionsselskabs hjemmeside, når du er logget ind, om din pensionsordning har en sundhedsløsning.

Flere pensionsselskaber tilbyder, at man kan tilkøbe en sundhedsløsning for op til 100 kroner om måneden, hvis den ikke i forvejen er inkluderet.

Det største pensionsselskab i Danmark PFA oplever også, at flere af deres kunder bruger muligheden for at tale med en psykolog eller læge.

- Vi kan se, at forældre i stigende grad vender sig mod os, hvis deres børn har brug for hjælp. Eksempelvis har vi i år henvist tre gange så mange børn og unge til privatpsykiatrien sammenlignet med 2020, siger Rikke Bay Haaber, der er chef for strategisk sundhed hos PFA.

Hun tilføjer, at deres kunders børn også kan bruge en sundhedsløsning i langt de fleste tilfælde, og at PFA de seneste to år har hjulpet over 25.000 børn gennem forældrenes sundhedssikring.

Velliv mærker ligeledes et øget interesse for at søge hjælp fra psykolog og læge gennem pensionsordningen.

- Brugen af vores sundhedsløsninger er i et vist omfang et spejl af, at sundhedssystemet ikke imødekommer danskernes ønsker og behov for støtte og behandling, siger sundhedsdirektør Julie Engelund Sander og tilføjer:

- Og netop nu er psykiatrien det område, hvor vi ser flest udfordringer og størst efterspørgsel. Det gælder for både børn og voksne.

Hvis du er i tvivl om, hvor du har dine pensionsordninger, kan du få et overblik ved at logge ind med dit MitID på hjemmesiden pensionsinfo.dk.

/ritzau fokus/

København, 26/03/2023 - 22:39

Avis: Agatha Christies krimier er skrevet om for ikke at støde

Unknown/Ritzau Scanpix

I krimiforfatters genudgivne bøger om Poirot og Miss Marple er ord og begreber fjernet eller erstattet.

Den britiske krimiforfatter Agatha Christie har fået fjernet og udskiftet passager i flere romaner, der er skrevet i perioden fra 1920 til 1976.

Det sker for ikke at støde et yngre publikum, skriver avisen Telegraph. Hun skal være stueren på nutidens vilkår.

Krimierne, som det handler om, hører til i serierne om detektiverne Hercule Poirot og Miss Marple.

Ændringerne er sket i forlaget HarperCollins' seneste digitale udgivelser af forfatterens bøger.

Det er blandt andet henvisninger til folks etnicitet, der er blevet omskrevet. Etnicitet hørte meget til i Agatha Christies bøger, fordi handlingen i hendes værker tit foregik langt fra Storbritannien.

Det er såkaldt sensitive læsere, der har kritiseret de oprindelige værker og fået gennemført ændringerne, skriver Telegraph.

Det er en tendens, som har ramt andre afdøde og nulevende forfattere.

Senest er der blevet luget ud i sproget i bøger af børnebogsforfatteren Roald Dahl og James Bond-forfatteren Ian Fleming. Angiveligt for at deres værker stadig skal være relevante for moderne læsere.

I Agatha Christies tilfælde er henvisninger til etnicitet blevet skåret væk. For eksempel når det gælder beskrivelser af sorte, jøder og sigøjnere.

Det kan heller ikke om en kvindes overkrop hedde, at den var som "sort marmor".

Udtryk som "orientalsk" og "nigger" eller "negro" er væk. Ordet "indfødt" hedder nu blot "lokal".

"Døden på Nilen" fra 1937, der er en af Agatha Christies meget kendte romaner, har også været gennem vridemaskinen. Undervejs i handlingen beklager en af karakteren, fru Allerton, sig over en gruppe børn, der plager hende.

- De vender tilbage og stirrer og stirrer, og deres øjne er simpelthen modbydelige, og det samme gælder deres næser, og jeg tror ikke, at jeg i virkeligheden kan lide børn, siger hun i den originale udgave.

I den redigerede udgave lyder den:

- De vender tilbage og stirrer og stirrer, og jeg tror ikke, at jeg i virkeligheden kan lide børn.

I den samme roman har Agatha Christie en henvisning til det nubiske folk - en befolkningsgruppe, der har boet i Egypten og det nordlige Sudan i 5000 år.

En "nubisk bådsmand" i den oprindelige version bliver i den nye bare til en "bådsmand".

I romanen "Det Caribiske Mysterium" fra 1964 skriver hun om en vestindisk hotelansat, som har "sådan et vidunderligt hvidt smil". Det bliver i den nye udgave til "dejlige tænder".

Forlaget HarperCollins har ikke kommenteret Telegraphs artikel.

Agatha Christie levede fra 1890 til 1976. Hun skrev over 80 krimier, og de er blevet oversat til mange sprog. Hun omtales som "krimiens dronning".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/03/2023 - 19:55

Afdansningsbal i Dansegarderoben: Derfor stopper successerien

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

"Dansegarderoben" er en afsluttet fortælling, lyder det fra Ditte Hansen og Louise Mieritz, som har kastet sig over nye projekter sammen.

Sidste afsnit af "Dansegarderoben" er valset over skærmen, og der var tale om et afdansningsbal.

For trods succesen er serien uigenkendeligt slut, lyder det fra seriens skabere, Ditte Hansen og Louise Mieritz, på den røde løber til uddelingen af Bodilprisen lørdag aften i Folketeatret i København

- Det er en afsluttet fortælling. Det har vi hele tiden vidst, siger Ditte Hansen og fortsætter:

- Derfor er det så rørende, at folk siger: "Anden sæson?", fordi den ér faktisk slut.

- Seertallene er gode. Anmeldelserne er gode. Så vi er meget, meget glade. Det er sjældent, at man mærker, at både publikum og anmeldere er enige. Det er de jo ikke altid. Så er det faktisk ret rørende. Det er overvældende, lyder det fra Ditte Hansen.

"Dansegarderoben" udspiller sig i og omkring Teltet på Bakken i 1970'erne. Men det er ikke datidens skuespillere i Cirkusrevyen, der er i front for fortællingen, men derimod danserne, som stod bag dem.

Serien skildrer blandt andet overgreb, misogyni og sexisme, der forties af tavshedskulturen, som hersker af frygt for repressalier.

- Vi kunne ikke drømme om bedre respons. Vi føler os virkelig set og forstået, tilføjer Louise Mieritz.

- Der kører en debat nu. Og det er det, vi altid gerne har villet: at folk mærker det og taler om det.

Selv om "Dansegarderoben" er et afsluttet kapitel, fortsætter Ditte Hansen og Louise Mieritz' professionelle parløb.

For der er mange flere historier, der skal fortælles.

- Vi kommer med mere. Meget mere, lyder det fra Ditte Hansen

- Vi må ikke sige noget endnu. Men jeg kan sige, at vi to skriver og instruerer videre.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 26/03/2023 - 10:00

FAKTA: Kast kærlighed på terrassen

* Det kan være ganske tillokkende at tage terrassen i brug, når forårssolen vælter frem.

* Men inden du hiver havemøblerne ud fra vinterhiet, bør du se efter, om terrassen trænger til noget vedligeholdelse.

* Rens fugerne mellem fliserne, fjern mos, fyld op med nyt sand, og fej grundigt.

* Pas dog på med højtryksspuleren. For det er ikke alle belægninger, der kan tåle det. Det gælder for eksempel betonfliser, hvis overflade tager skade af at blive højspulet.

Kilde: Louise Møller, der er havefaglig rådgiver hos Haveselskabet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 26/03/2023 - 10:00

Haven i april: Smøg ærmerne op og bed om godt vejr

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Foråret sætter knald på havearbejdet i april, men tag dig i agt for humørsyge vejrguder.

Den ene dag stråler solen fra en skyfri himmel. Den næste vælter det ned med sne. April har det med at løbe om hjørner med den ivrige haveejer.

- Det er en travl måned, men det er også en måned, som rent vejrmæssigt er meget omskiftelig. Nogle år oplever vi en meget kold april, mens den andre år kan være meget varm. Det har indflydelse på, hvor tidligt du kan gøre forskellige ting i haven, siger Louise Møller, der er havefaglig rådgiver i Haveselskabet.

Men hvis vejrguderne er flinke, kan det blive en sand fest, siger Videncentret Bolius’ haveekspert Berit Rørbøl.

- April er jo næsten yndlingsmåneden, når det gælder om at komme i gang i haven. Det bliver varmere i jorden, og når vi kommer over frosten, kan der virkelig komme knald på havearbejdet.

1) Lad det spire i køkkenhaven.

April markerer startskuddet til en ny sæson i køkkenhaven. Her kan du begynde at lægge kartofler og sætte løg. Du kan også så spinat, salat og radiser. Husk dog at holde nøje øje med vejrudsigten.

- Det er en god idé at have en fiberdug klar, som du kan lægge over jorden. De nye små spirer, der titter op, kan nemlig ikke tåle nattefrost, selv om de godt kan klare aprils kølige jordtemperatur, siger Louise Møller.

De grøntsager, som det er for tidligt at plante i køkkenhaven, kan du forkultivere indendørs.

- Det kan være majs, squash og ærter, som du sætter i vindueskarmen eller i drivhuset og planter ud senere på foråret, lyder det fra haverådgiveren.

2) Frem med hakkejernet.

Ukrudtet myldrer frem under forårssolen, og derfor opfordrer begge haveeksperter dig til at gå i krig med det nu.

- Gør det en dag, hvor vejret har været tørt i nogle dage, og jorden derfor er let og løs. Det er bare om at få luget godt igennem, inden det når at få godt fat, så du ikke skal kæmpe med det hele sommeren, siger Berit Rørbøl.

Louise Møller supplerer:

- Du gør dig selv en stor tjeneste ved at lægge en god indsats i den tidlige del af havesæsonen. Hvis du fjerner ukrudtet nu, får det nemlig ikke så godt fat og kan ikke smide mange nye frø.

3) Tag en tornetørn.

En kendt huskeregel blandt havefolk hedder, at du beskærer dine roser på dronningens fødselsdag, som er den 16. april.

- Men tidspunktet har rykket sig, fordi vi nu har et lunere klima. Derfor skal du i stedet gøre det i begyndelsen af april, og nogle gør det allerede i marts, siger Louise Møller.

Har du sommerfuglebuske eller lavendler ude i det grønne, skal de også have en tur.

- Man skal ikke være bange for at beskære hverken sommerfuglebuske, lavendler eller roser hårdt. For der er så meget krudt i de planter, at de nok skal komme igen, siger Berit Rørbøl.

4) Golfgrøn eller mosset?

Din græsplæne vågner op til dåd i april, og det er derfor ofte i denne måned, at du slår den første gang.

- Hvis du ikke allerede har gjort det, er det godt at få fjernet blade og andet fra græsplænen, så den får lys og luft, siger Berit Rørbøl.

Græs begynder typisk at gro, når jordtemperaturen når op på syv grader, og det betyder, at du skal begynde at tage stilling til, hvordan du gerne vil have din plæne til at se ud.

- Ønsker du et golfbaneagtigt udtryk uden ukrudt og mos, skal du begynde at gøde græsplænen og fjerne mos med en vertikalskærer, fortæller Louise Møller.

Er du derimod ovre i den anden grøft, kan du tage den helt med ro.

- Du behøver ikke gøre noget, hvis du har det fint med, at der kommer mælkebøtter og bellis op hist og her. Dem er der også mange insekter, der har glæde af, siger Louise Møller.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv