Tirsdag lyder startskuddet til årets Eurovision, der finder sted på den anden side af Øresund, i Malmø.

Men forud for den europæiske sangkonkurrence har Israels deltagelse vakt stor debat, og der ventes flere protester og demonstrationer.

Søndag var konkurrencen desuden et tema forud for en partilederdebat på svenske SVT.

- Jeg er urolig for, at det kan blive ubehageligt. Jeg var i Sveaparken i min hjemby i Örebro i påsken for nylig, og der var der optøjer, sagde Liberalernas partileder, Johan Pehrson, ifølge TT.

Han understregede samtidig, at han har forståelse for alle, der "demonstrerer fredeligt", men ikke dem der "anvender vold". Derudover sagde han, at "politiet er forberedt".

Det er krigen i Gazastriben, der har fremkaldt voldsomme reaktioner.

Flere end 35.500 mennesker har mistet livet der, efter at Israel iværksatte modangreb mod Hamas, der 7. oktober brød ind over grænsen og dræbte flere end 1100 mennesker.

Svensk politi har tidligere oplyst, at sikkerheden vil blive øget i Malmø. Både dansk og norsk politi skal bidrage til indsatsen.

Hos Sverigedemokraterna sagde partileder Jimmie Åkesson, at situationen i Malmø generelt er alvorlig "med udbredt antisemitisme og islamisme".

- Det er klart, at det kan blive en urolig uge, hvis de ikke holder sig i ro, lød det.

De to semifinaler i Eurovision afholdes tirsdag og torsdag i næste uge, mens finalen afvikles lørdag.

Jimmie Åkesson vil ikke bedømme, om det var en fejl at placere Eurovision i Malmø.

- Men det er klart, at der er risikofyldt at gøre det.

Imens sagde statsminister Ulf Kristersson fra Moderaterna, at man skal være "klar over, at der er kræfter, der ønsker, at det skal være meget rodet og meget uroligt".

- Og til det opfatter jeg, at politiet er godt rustet, sagde han.

Men Israel burde slet ikke deltage. Det mener Nooshi Dadgostar, partileder for Vänsterpartiet.

- Det skulle have været en folkefest. Nu bliver det bare sikkerhed og frygt, sagde hun.

Ved årets Eurovision repræsenterer sangeren Saba Danmark med nummeret "Sand".

/ritzau/TT

Tirsdag lyder startskuddet til årets Eurovision, der finder sted på den anden side af Øresund i Malmø.

Men forud for den europæiske sangkonkurrence har Israels deltagelse vakt stor debat, og der ventes flere protester og demonstrationer.

Søndag var konkurrencen desuden et tema forud for en partilederdebat på svenske SVT.

- Jeg er urolig for, at det kan blive ubehageligt. Jeg var i Sveaparken i min hjemby i Örebro i påsken for nylig, og der var der optøjer, sagde Liberalernas partileder, Johan Pehrson, ifølge TT.

Han understregede samtidig, at han har forståelse for alle, der "demonstrerer fredeligt", men ikke dem der "anvender vold". Derudover sagde han, at "politiet er forberedt".

Det er krigen i Gazastriben, der har fremkaldt voldsomme reaktioner.

Flere end 35.500 mennesker har mistet livet der, efter at Israel iværksatte modangreb mod Hamas, der 7. oktober brød ind over grænsen og dræbte flere end 1100 mennesker.

Hos Sverigedemokraterna sagde partileder Jimmie Åkesson, at situationen i Malmø generelt er alvorlig "med udbredt antisemitisme og islamisme".

- Det er klart, at det kan blive en urolig uge, hvis de ikke holder sig i ro, lød det forud for partilederdebatten.

De to semifinaler i Eurovision afholdes tirsdag og torsdag i næste uge, mens finalen afvikles lørdag.

/ritzau/TT

* Det kan være svært at undgå spagnum, hvis man gerne vil have et surbundsbed og for eksempel dyrke rododendron.

* For at dyrke surbundsbed uden spagnum kan man tilføre svovl til jorden. Det kræver dog store mængder, og som privatperson skal man have hjælp fra en professionel gartner.

* Der findes surbundsplanter og forskellige slags rododendron, der ikke er helt så surbundskrævende. Spørg på dit lokale plantecenter efter sorter, der ikke kræver den helt sure jord.

Kilde: Bente Mortensen, hortonom og indehaver af rådgivningsvirksomheden GreenProject.dk.

/ritzau fokus/

Den jord, vi køber i sække fra planteskoler eller byggemarkedet, er ikke så grøn, som mange går og tror.

Ofte indeholder den nemlig spagnum, der er velegnet til at dyrke planter i, men som ikke er et særligt bæredygtigt valg, da det udvindes fra tørvemoser og frigiver store mængder CO2, når det graves op. Det fortæller Louise Møller, der er havefaglig rådgiver og redaktør hos Haveselskabet.

Som haveejer er det vigtigt at have in mente.

- Vi skal tænke over, hvordan vi bruger spagnum, hvornår vi bruger det og i hvilke mængder, og at vi bruger spagnumfri alternativer, når det er muligt, siger Louise Møller.

I England blev det fra 1. januar i år forbudt at sælge spagnumholdige produkter til private haveejere. Ifølge Louise Møller er det formentlig kun et spørgsmål om tid, før det samme sker i Danmark.

Som udgangspunkt er der ingen grund til at bruge spagnum i haven - medmindre man vil opbygge et surbundsbed.

Det mener Bente Mortensen, der er hortonom - videnskabeligt uddannet i havebrug - med speciale i jord og indehaver af rådgivningsvirksomheden GreenProject.dk.

- Spagnum bør slet ikke bringes ud i haven, for det bidrager ikke til noget specielt, siger hun.

Mange af de alternativer til spagnum, man kan købe, er baseret på kokosfibre.

Det kan skabe en helt ny udfordring for klimaet, da produktionen ofte kræver fældning af regnskovsområder for at kunne dyrke kokosplanterne, fortæller Bente Mortensen.

Som en mere bæredygtig mulighed foreslår Bente Mortensen at blande sit eget spagnumalternativ.

Til krukker kan en blanding af 50 procent jord og 50 procent haveaffaldskompost bruges.

En blanding på en tredjedel jord, en tredjedel kompost og en tredjedel sand kan også gøre underværker i krukkerne.

- Men sandkornene må helst ikke være større end nul til to millimeter, siger hun.

Bente Mortensen foreslår at prøve sig lidt frem. Selv har hun tænkt sig at afprøve en mosblanding til sine krukker.

- Spagnum er jo mos, og mange af os har mos i græsplænen, siger hun.

Riv mosset forsigtigt af græsplænen, og bland det op med jord.

- Så kan man jo efterså med græs, så man får en tættere plæne - eller lade blomsterne gro frem, siger hun.

I stedet for at bruge spagnum i køkkenhaven, bede eller andre steder i haven skal man nærstudere sin jord og udvælge planter, der hører til lige præcis i ens egen have.

- Ligesom nogle planter gerne vil stå i sol, og andre vil stå i skygge, er der også planter, der trives bedst i lerjord eller sandjord. Hvis man som haveejer tager udgangspunkt i det, må det være det mest bæredygtige alternativ, siger Bente Mortensen.

Vil du gerne jordforbedre, kan det gøres med kompost - især hvis man har sandjord eller en meget stiv lerjord.

I køkkenhaven kan man for eksempel lægge tre til fire centimeter kompost og rive det løst ned i jordoverfladen. Derefter skal regnen nok sørge for, at næringsstofferne kommer længere ned, fortæller Bente Mortensen.

Dog skal man huske at tilføre kvælstof, hvis man jordforbedrer med kompost.

For eksempel ved at plante efterafgrøder som ærteblomster eller gøde med kalksalpeter eller kartoffelgødning.

/ritzau fokus/