Den kendte journalist og nyhedsvært Troels Mylenberg har fået konstateret kræft.

I begyndelsen af februar fik han pludselig ondt i maven. Det viste sig at være tyktarmskræft, som havde spredt sig til leveren, maven og bughulen.

Det oplyser han i et længere opslag delt på det erhvervsorienterede netværksmedie LinkedIn.

Meldingen fra lægerne lyder ifølge Troels Mylenberg, at kræften er væk.

Hans første tanke, da han fik diagnosen, var, at det sikkert var slut, beskriver han.

- Jeg havde vågne nætter, hvor jeg lå og lavede mentale opgørelser over livet, som mange sikkert gør, når sådan noget rammer, skriver han i opslaget.

- Efter en måneds tid sagde lægerne, at der trods alt var håb. Hvis bare kemoen virkede, og operationen lykkedes, var der en mulig vej tilbage.

Efter tre måneders kemoterapi blev Troels Mylenberg opereret.

- En halv tyktarm, en masse kræftknuder og metastaser fattigere, og stomien er heldigvis også væk, skriver han videre i opslaget.

- Jeg har tilbragt 22 fulde døgn tilsluttet kemoslanger, og der er ingen grund til at underdrive, hvor voldsomt det har været.

Troels Mylenberg er ved at komme til hægterne igen og får nu det sidste af de tre måneders yderligere kemoterapi efter operationen.

- Jeg føler mig frisk og nærmest rask. Det er tid til tennis, fodbold, windsurfing og alt mulig andet godt, og om en måned vender jeg tilbage til mit arbejde på TV 2. Jeg glæder mig.

55-årige Troels Mylenberg er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han har siden 2021 været vært på TV 2's store nyhedsudsendelser.

Forinden har han været stationens politiske redaktør.

Inden ansættelsen på TV 2 i 2018 var Troels Mylenberg udviklingsdirektør og chefredaktør hos Jysk Fynske Medier.

Han har i mange år dækket dansk politik. Blandt andet for Weekendavisen, Ekstra Bladet, Berlingske og Fyens Stiftstidende.

Privat er han gift og far til fire.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse rammes flere end 3200 personer årligt af tyktarmskræft.

Tyk- og endetarmskræft er blandt de hyppigste kræftformer i Danmark.

/ritzau/

Den kendte journalist og nyhedsvært Troels Mylenberg har fået konstateret kræft.

I begyndelsen af februar fik han pludselig ondt i maven. Det viste sig at være tyktarmskræft, som havde spredt sig til leveren, maven og bughulen.

Det oplyser han i et længere opslag delt på det erhvervsorienterede netværksmedie LinkedIn.

Han er blevet opereret og har fået kemoterapi. Meldingen fra lægerne lyder ifølge Troels Mylenberg, at kræften er væk.

- Min første tanke var, at nu var det sikkert slut. Jeg havde vågne nætter, hvor jeg lå og lavede mentale opgørelser over livet, som mange sikkert gør, når sådan noget rammer, skriver han i opslaget.

/ritzau/

* Ifølge Sex & Samfunds årsrapport er 20 procent af unge mellem 15 og 18 år enten utilfredse eller meget utilfredse med deres egen krop.

* 28 procent af pigerne er meget utilfredse eller utilfredse. Det samme gælder 11 procent af drengene.

* Omvendt svarer 69 procent af drengene, at de er meget tilfredse. Hos pigerne er det 41 procent.

* Tendensen til, at unge piger er mere utilfredse med deres kroppe, går igen på tværs af undersøgelser om børn og unges opfattelse af deres egen krop.

* Piger vurderer oftere end drenge, at de er for tykke. Blandt drenge er det derimod lidt mere udbredt at opfatte sig selv som for tynd.

Kilde: Sex & Samfunds "Uge Sex Rapport" 2025.

/ritzau fokus/

"Er du nu sikker på, at du skal have en is mere?". Den slags sætninger virker harmløse, men de kan sætte spor.

Mange børn vokser op med kommentarer om deres kroppe forklædt som omsorg.

Kropstankerne fylder også i skolen. En undersøgelse fra Sex & Samfund fra i år viser, at halvdelen af børn og unge mener, at udseendet spiller en stor rolle for at blive accepteret i skolen.

Og over ni ud af ti har oplevet, at der tales grimt om andres kroppe eller udseende.

Som forælder har du magten til at ændre den fortælling, fortæller børnepsykolog og familierådgiver Charlotte Diamant.

- Generelt har forældre den grundlæggende opgave at se ind i barnet og ikke se på barnet. Det kan være svært, da det ofte bunder i en bekymring om, hvorvidt ens barn får nok grønt og sundt at spise, siger hun.

Prøv at have en afslappet holdning som forælder, medmindre dit barn har fået andet at vide af lægen eller sundhedsplejersken, lyder hendes råd.

Du bør desuden også tænke over, hvordan du taler om dig selv, siger Charlotte Diamant.

- Hvis du går rundt som mor og siger: "Åh, min mave er for tyk", så sender du et signal til dit barn om, at man ikke må være tyk, uddyber hun.

Og så er det vigtigt at lære ens børn, at vi ikke er ens, siger psykologen.

- Det lyder som en kliché, men hvis vi hylder diversitet og forskellighed som forældre, så giver vi også det videre, at man ikke dømmer andre.

Børn kan også have en opdragende rolle over for deres forældre.

- Det er okay at udtrykke: "Ej mor, det siger man altså ikke". Så mærker vi selv følelsen af at skamme os, siger Charlotte Diamant.

Når samtalen derhjemme falder på sundhed og tanker om kroppen, er det også en god idé at være lyttende og tage udgangspunkt i barnets oplevede virkelighed.

Det siger Christian Forsmann Christoffersen, der er vidensmedarbejder i Sex & Samfund.

- Som forælder kan man i samtalen med sit barn bidrage med et perspektiv på sundhed, som ikke fokuserer på udseende. Ved at flytte fokus væk fra udseende og i stedet over på, hvad kroppe kan, skaber man et mere positivt handlerum, siger han.

Et sundt forhold til kroppen, kost og motion er altid godt at give videre. Men et usundt forhold er ikke hensigtsmæssigt at give videre.

- Her kan der både være tale om spisevaner, som er usunde for kroppen, eller motionsvaner som for eksempel inaktivitet eller overdreven motion, lyder det fra Christian Forsmann Christoffersen.

Hos Sex & Samfund har man også stor opmærksomhed på, at sociale medier spiller en rolle for unges selvbillede og opfattelse af, hvordan kroppe bør se ud.

En undersøgelse fra februar viste, at 60 procent af unge mellem 15-29 år er enige i, at det er svært at leve op til de snævre kropsidealer, der findes på platforme som Instagram, TikTok og Snapchat.

- Som forælder kan man være den modvægt, som hjælper til med at give børn og unge et sundere og mere nuanceret syn på kroppe, siger Christian Forsmann Christoffersen.

Det kan du blandt andet gøre ved at tale om den redigerede og polerede virkelighed, som præsenteres på sociale medier.

- Tal med dit barn om, at billeder af kroppe, som er redigerede, ikke afbilleder virkeligheden, siger han.

/ritzau fokus/