København, 23/09/2022 - 05:40
Storebæltsbroen er lukket - kødannelse kan forekomme
Storebæltsbroen er fredag morgen lukket. Sund & Bælt forventer, at den åbner igen klokken 06.15.
Af: /ritzau/
Fredag morgen er der kortvarigt lukket for al biltrafik på Storebæltsbroen.
Det oplyser Sund & Bælt klokken 05.30, der samtidig advarer om kødannelse på broen.
Det forventes, at broen åbnes igen klokken 06.15.
Broen er lukket, fordi der i løbet af natten har været vejarbejde og reduceret kørsel. Lukningen skal gøre, at der igen kan komme normal kørsel i begge retninger.
/ritzau/




